Kort Nyt fra September
Tal om Forskning og Innovation 2017
Danmarks Grundforskningsfond bidrog sammen med Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden og EU’s Horizon 2020 med 4 mia. DKK til dansk forskning i 2017. Iblandt disse fire var Danmarks Grundforskningsfond den mest søgte og modtog ansøgninger for sammenlagt 10,3 mia. DKK. Tallene stammer fra årets “Tal om Forskning og Innovation 2017”, der for nyligt blev publiceret af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Du kan læse mere om rapporten “Tal om Forskning og Innovation 2017” her.
CMEC: Kolibrien er ekstremt vigtig for biodiversitetens overlevelse
Centerleder Carsten Rahbek, lektor Bo Dalsgaard og Ph.d.-studerende Jesper Sonne fra DG’s Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) er iblandt en forskningsgruppe, der studerer kolibriens særlige betydning for biodiversiteten. De farverige fugles specialiserede evne til at drikke nektar fra forskellige typer blomster gør, at fuglearten kan leve i harmoni med hinanden. Med udgangspunkt i en samling af kolibrier på Statens Naturhistoriske Museum og observationer fra USA og Caribien vil professor Rahbek og resten af forskningsholdet undersøge, hvordan de tropiske fugles specialiserede bestøvning spiller en vigtig rolle for naturen.
Læs mere forskningen i den videnskabelige artikel hos Proceedings of the Royal Society her.
Mere information om studiet kan findes hos videnskab.dk her.
CARB-forskere publicerer i Science
Et såkaldt high risk/high gain projekt, der blev startet i det tidligere grundforskningscenter Center for Kulhydratgenkendelse og Signalering (CARB) er for nyligt publiceret i det anerkendte tidsskrift Science. Den videnskabelige artikel er et godt eksempel på, hvilke muligheder en centerbevilling med stor frihed og plads til risikofyldt grundforskning skaber. CARB blev ledet af professor Jens Stougaard og havde bevilling fra DG mellem 2007-2017.
Find den videnskabelige artikel hos Science her.
CSS tager del i tværfagligt samarbejde om at forske i DNA-spaltning
Professor Ian Hickson, der er centerleder ved DG’s Center for Kromosomstabilitet (CCS) står i spidsen for et nyt tværfagligt studie, hvor biologer fra CCS og fysikere fra Free University i Amsterdam går sammen om at studere, hvordan de sidste stadier i DNA-spaltning opstår ved celledeling hos mennesker.
Du kan læse den videnskabelige artikel hos Nature Structural and Molecular Biology her.
Læs mere om studiet hos CCS her.
Ny allergivaccine fra CCG kan give kortere behandlingstid og større effekt end nuværende behandlinger
Professor Hans Wandall fra Center for Glykom Analyse (CCG) er en del af et nyt studie, der har udviklet en vaccine mod høfeber, der ved hjælp af sukkermolekyler potentielt kan medføre kortere behandlingstid og større effekt end med behandlingerne, vi ser i dag. Vaccinen er endnu på et tidligt forskningsstadie, men er blevet testet på mus, og resultaterne viste, at vaccinen forhindrede musene i at udvikle allergier. Forskningsholdets anvendelse af sukkermolekyler kan muligvis bruges til udviklingen af fremtidige vacciner mod autoimmune sygdomme.
Læs den videnskabelige artikel her.
Mere om forskningen kan læses hos Københavns Universitet her.
BASP: Enzym igangsætter dvale-forsvar hos bakterier
Et nyt studie publiceret I tidsskriftet Science Signaling viser, at sygdomsfremkaldende bakterier går I dvale I et forsøg på at overleve antibiotika-behandling – en overraskende taktik. Kenn Gerdes, professor og centerleder ved Center for Bakteriel Stressrespons og Persistens (BASP), er en af hovedkræfterne bag studiet, hvor forskerne I sovende bakterier, har opdaget et enzym, der I forskellige variationer, igangsætter dvale-tilstanden, som gør, at bakterierne kan undvige antibiotikabehandlingen.
Læs mere om det opsigtsvækkende resultat hos Københavns Universitet her.
Den videnskabelige artikel findes hos Science Signaling her.
Sommerheden forårsager forøget rødvækst i arktiske vådområder
Postdoc Ludovica d’Imperio fra grundforskningscenteret Center for Permafrost (CENPERM) har sammen med en række forskerkollegaer undersøgt, hvordan sommerens varme har forårsaget forøget rodvækst i arktiske vådområder på Nordpolen. Forskningen fra CENPERM er baseret på et feltstudie foretaget i områder af Nordpolen, hvor sæsonale vejrforhold så som stigning af sne om vinteren samt høje temperaturer om sommeren mimer fremtidens klimaforandringer. Det er d’Imperio og resten af forskningsholdets mål at blive klogere på, hvordan disse rødder reagerer på de klimatiske ændringer.
Læs mere om studiet hos Center for Permafrost her.
Mere information om studiet kan findes hos Jyllands-Posten her (betalingsmur).