30. november 2020

Kort Nyt fra November

Centerleder Anja Boisen fra IDUN tildeles Ridder af Dannebrogordenen, pris til ph.d.-studerende Jakob Blaabjerg Ahm Sørensen fra FRIC, nyt fra PRIVACY: Månedlig online seminar på vej og sommerskole deltager modtager prestigefyldt bogpris, nyt studie fra CCG udgivet i Chemical Communications, ny publikation om Covid-19 opførsel fra CEBI og lektor Tom Brughmans fra UrbNet modtager bevilling. Læs DG’s Kort Nyt fra November her.

Centerleder Anja Boisen fra IDUN tildeles Ridder af Dannebrogordenen 

Professor Anja Boisen, centerleder ved DG’s Center for Intelligent Drug Delivery and Sensing Using Microcontainers and Nanomechanics (IDUN) ved DTU, er blevet tildelt Ridderkorset af H.M. Dronningen. Den store anerkendelse er baseret på hendes arbejde som professor i mikro- og nanoteknologi, samt hendes arbejde som centerleder hos grundforskningscenteret IDUN. Boisens forskning har dannet grundlag for en betydelig udvikling i, hvordan lægemidler kan leveres til kroppen med nanoteknologi. “Jeg er utroligt beæret over at modtage udnævnelsen, og det er jo en meget flot anerkendelse af vores arbejde i forskningscenteret IDUN,” fortæller Boisen.

Læs mere hos DTU her

Mere information om Anja Boisen her 

Pris til ph.d.-studerende Jakob Blaabjerg Ahm Sørensen fra FRIC

Ph.d.-studerende Jakob Blaabjerg Ahm Sørensen fra grundforskningscenteret FRIC ved CBS modtager the Fonnesbech PhD Award 2020. Prisen tildeles en ph.d.-studerende, der har fremvist en ekstraordinær forskning, som er vurderet til at være på et internationalt niveau. Prisen kommer med en fireårig medfinansiering til ph.d.-studierne på 140.000 kr. Priskomitéen vurderede, at Sørensen havde arbejdet godt igennem hele sit studie og havde modtaget topkarakterer.

Mere information kan findes hos CBS her 

Du kan læse mere om Jakob Blaabjerg Ahm Sørensen her

Nyt fra PRIVACY: Månedlig online seminar på vej og sommerskole deltager modtager prestigefyldt bogpris

Et nyt månedligt online seminar fra grundforskningscenteret PRIVACY ved Københavns Universitet vil diskutere historiske problemer om privathed transregionalt fra Latinamerika til Europa. Hver måned vil der blive fremstillet en nuværende problemstilling, der vil blive fremsendt forud for seminaret, hvorefter det vil være muligt at diskutere det online via zoom. Seminaret er åbent for tilmelding og foregår på engelsk, men der er mulighed for at stille spørgsmål på portugisisk og spansk.

Kandidatstuderende Kathrine Hyldgaard Petersen fra PRIVACY  har modtaget den prestigefyldt bogpris Westin Scholar Book Award. The International Association of Privacy Professionals har skabt fonden til at støtte studerende, der bliver identificeret af deres professorer som fremtidige ledere inden for feltet privathed eller databeskyttelse. Det er PRIVACY’s centerleder Mette Birkedal Bruun, der har nomineret Kathrine Hyldgaard Petersen til prisen efter hun deltog i centerets sommerskole.

Læs mere om online seminaret hos Købehavns Universitet her

Mere om prisen Westin Scholar Book Award hos Københavns Universitet her

Nyt studie fra CCG udgivet i Chemical Communications

Et nyt studie fra grundforskningscenteret CCG ved Københavns Universitet har forsket i såkaldte peptider og antistoffers kontakt med peptider. Studiets nye fund kan føre til en udvikling af effektive anti-cancer vacciner og være med til at skabe nye diagnostiske værktøjer. Studiet er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Chemical Communications.

Læs mere om studiet hos Københavns Universitet her

Læs den videnskabelige artikel fra Chemical Communications her

Ny publikation om Covid-19 opførsel fra CEBI 

Postdoc Sarah Zaccagni og adjunkt Paolo Falco fra grundforskningscenteret CEBI ved Københavns Universitet har udgivet et paper om menneskers opførsel under Covid-19. I analysen blev der set på, hvad der fik borgere til at indrette sig efter autoriteters råd og guidelines under epidemien. Den nye indsigt i emnet udviklede sig til et samarbejde med et forskningscenter i Rom, hvor deres analyse gjorde det muligt for myndighederne at danne nye politikker, der har et solid og bevisbaseret grundlag.

Læs mere i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet her

Læs analysen om Covid-19 opførsel her

Lektor Tom Brughmans fra UrbNet modtager bevilling

Lektor Tom Brughmans fra grundforskningscenteret UrbNet ved Aarhus Universitet modtager Sapere Aude bevillingen fra Det Frie Forskningsråd til projektet ”MINERVA: Understanding the centuries-long functioning of the Roman economy.” Projektet vil undersøge, hvordan en massiv integreret økonomi, som den romerske republik, udviklede sig over flere århundrede. Det vil blive gjort gennem en kombination af de arkæologiske fund og et blik på det romerske transportnetværk i eksperimenter med computersimulationer.

Læs mere om UrbNet hos Aarhus Universitet her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev