Kort Nyt fra November
To forskere med DG-tilknytning er iblandt DFF’s 35 nye Sapere Aude Forskningsledere, nyt studie fra CCG om udviklingen af kroniske nyresygdomme, Persimune undersøger som de første konsekvenser ved fald i antal af hvide blodceller hos patienter, et nyt studie fra CENPERM om Arktis, rapport varsler om krise i de danske skove, to ATLAS-forskere høster stor anerkendelse og Anders Søndberg Sørensen fra Hy-Q er blevet udnævnt til Fellow i Optical Society of America. Læs DG’s Kort Nyt fra November her.
To forskere med DG-tilknytning er iblandt DFF’s 35 Nye Sapere Aude Forskningsledere
To forskere med tilknytning til Danmarks Grundforskningsfond er iblandt de 35 nye modtagere af Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude Forskningsleder-bevillinger. Bevillingerne, der ligger mellem 4 og 6,2 millioner kroner, er rettet mod særligt talentfulde yngre forskere, der skal lede eget team i et forskningsprojekt på højt internationalt niveau. Adjunkt Søren Egedal Degn fra DG’s Centre for Cellular Signal Patterns (CellPAT) ved Aarhus Universitet og lektor Torben Heien Nielsen fra grundforskningscenteret Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) ved Københavns Universitet er iblandt de i alt 35 nye Sapere Aude Forskningsledere. Søren Egedal Degn fra CellPAT modtager 4.428.113 DKK til projektet “B Cells: Breaking Tolerance“, der er et internationalt samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og et forskerhold fra Rockefeller University, New York. Projektet skal forske i autoimmune sygdomme. Torben Heinen Nielsen fra CEBI modtager 6.188.568 DKK til projektet “Skill Formation in the Labor Market for Physicians” og skal undersøge, om lægers karrierer og deres beslutninger vedr. behandling af patienterne bliver skabt af lægernes egne evner og adfærd, eller af ydre omstændigheder, som fx arbejdspladsens prestige og af lægernes kolleger.
Læs mere om de to forskeres projekter og de øvrige DFF’s Sapere Aude Forskningsledere her
Nyt studie fra CCG bidrager til forståelse af udviklingen af kronisk nyresygdom
Kronisk nyresygdom er et globalt sundhedsproblem og estimeres at berøre 10-15% af den voksne population i Danmark. Genome-Wide Associations Studies (GWAS) har koblet varianter i genet, der koder for en glykosyltranferase (GALNT11) til forekomsten af kronisk nyresygdom. I studiet gør forskerne fra CCG brug af en dyremodel og viser en molekylær mekanisme, der kan bidrage til udviklingen af nyresygdom. Det viser sig, at GALNT11 specifikt påsætter sukker på en endocytisk receptor i nyrerne, og når GALNT11 ikke virker, nedsættes receptor-funktionen og ultimativt nyrens evne til at resorbere proteiner.
Find den videnskabelige artikel hos PNAS her
Persimune undersøger som de første fald i antal af hvide blodceller hos patienter
Lymfopeni er et fald i det totale antal såkaldte lymfocytter, der er en type af hvide blodceller. Konsekvenserne af lymfopeni kan føre til udviklingen af alvorlige infektioner og en øget risiko for kræft og autoimmune sygdomme. DG’s Center for Personalised Medicine of Infectious Complications in Immune Deficiency (PERSIMUNE) ved Rigshospitalet og Københavns Universitet har i et nyt studie undersøgt patienter med tumorer, og studiet viste, at antallet af lymfocytter faldt under strålebehandling, og at en lav mængde af stråle-lymfocytter førte til højere infektionshastigheder. Studiet fra PERSIMUNE, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Radiation Oncology, er den første undersøgelse af fald i antal af lymfocytter ved strålebehandling.
Læs mere om studiet fra PERSIMUNE her
Nyt studie fra CENPERM undersøger CO2-udledning fra Arktis
Den lange, mørke vintersæson bidrager sandsynligvis med ca. 20-30% af den årlige CO2-udledning, men perioden er vanskelig at måle for forskere. I et nyt studie fra grundforskningscenteret CENPERM ved Københavns Universitet opsummerer forskerne nye og tidligere offentliggjorte observationer fra 100 steder over hele Arktis og konkluderer, at størrelsesordenen af vinterens CO2-udledninger fra arktisk jord er konstant høj på tværs af alle målte områder. Udledningerne kontrolleres hovedsageligt af vintertemperaturer, sneforhold og vegetationstyper. Samtidigt konkluderes det, at udledningerne om vinteren ikke er steget signifikant i perioden 2003-2017, men at der er risiko for en stigning i fremtiden grundet den globale opvarmning. CENPERM’s undersøgelse af CO2-udledningen på Arktis er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.
Døde træer skal holde danske skove i live
De danske skove er under massivt pres, dels på grund af produktionen af tømmer og flis, men i endnu højere grad grundet manglen på døde træer. Det viser en ny rapport fra Københavns Universitet med blandt andre professor og centerleder ved DG’s Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), Carsten Rahbek. Ifølge professor Rahbek er de døde træer nødvendige for at holde skovene sunde og levende, da de udgør en central del af skovens økosystem. Op mod en tredjedel af dyrene i skovene er afhængige af dødt træ til beboelse og som forrådskammer, og særligt om vinteren spiller de døde træer en afgørende rolle for smådyr, som lever af insekter, der befinder sig under træets bark. I rapporten peger Rahbek og resten af forskerne på, at de danske skove skal udlægges med mindst 75.000 hektar urørt skov for at komme problemet til livs. I dag har Danmark cirka 16.000 hektar urørt skov.
Læs mere i en artikel fra DR her
ATLAS-forskere høster stor anerkendelse
I forbindelse med årsfesten 2019 på Syddansk Universitet modtog læge Maja Thiele, der er lektor ved grundforskningscenteret ATLAS, prisen som årets formidler på SDU. Thiele modtager Syddansk Universitets Formidlingspris 2019 for sin kreative og brede forskningsformidling i blandt andet radioprogrammer, hos Videnskab.dk og hos Folkeuniversitetet.
Læs mere om SDU’s Formidlingspris til Maja Sofie Thiele fra ATLAS her
En anden ATLAS-forsker, professor M. Madan Babu, har modtaget EMBO guldmedaljen. EMBO (European Molecular Biology Organization) tildeler årligt guldmedaljen for at hylde de ekstraordinære resultater, som talentfulde yngre forskere under 40 år i Europa står bag. Professor Babu fra ATLAS modtager guldmedaljen i fællesskab med forskerkollega Paola Picotti fra ETH Zürich og med medaljen følger en personlig gave på 10.000 euro.
Læs mere om M. Madan Babu og EMBO guldmedaljen her
Hy-Q-forsker er blevet udnævnt til Fellow i Optical Society of America
Professor Anders Søndberg Sørensen fra DG’s Center for Hybrid Quantum Networks (Hy-Q) ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, er blevet tildelt et Fellowship i Optical Society of America (OSA). Som Fellow i OSA hyldes den enkelte nye stipendiat og det bidrag, vedkommende har ydet til forskningsområdet i optik og fotonik eller for at udbrede det videnskabelige felt i en bredere forstand. OSA blev grundlagt i 1916 og er en af verdens førende organisationer for forskere, ingeniører, studerende og forretningsfolk inden for optik og fotonik.