Kort Nyt fra Marts
Kirsten Marie Jensen får pris for en af verdens mest talentfulde kvindelige forskere
Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen, tidligere phd.–studerende ved grundforskningscentret CMC, er blevet hædret med den internationale pris ”International Rising Talent”. Prisen uddeles til 15 talentfulde kvindelige forskere af kosmetik-koncernen L´Oréal og FN-organet UNESCO i fællesskab.
Læs mere hos Københavns Universitet her
Debatindlæg fra Morten Bennedsen i Politiken
I debatindlægget “Sådan skaber vi lighed mellem kønnene”, bragt i Politiken i begyndelsen af marts, redegør Morten Bennedsen, der har et af DG’s Niels Bohr Professorater, for et studie fra december, der viser, at gennemsigtighed i lønstatistikker giver større ligeløn blandt kønnene. Med debatindlægget tager professor Bennedsen afsæt i studiets forskningsresultater som brugbare redskaber
i kampen mod ligeløn blandt kønnene i fremtiden.
Du kan læse debatindlægget i Politiken her
Læs mere i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet her
Nyt studie fra MIB artikel i PlosOne
I et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift PlosOne, og under ledelse af centerleder Peter Vuust fra DG’s Center for Music in the Brain (MIB) ved Aarhus Universitet, har et forskerhold fra MIB og Canada undersøgt hvilken betydning kompleksitet i rytmer og akkorder har for vores lyst til at bevæge os. Resultaterne viser, at følelsen af ’groove’, forstået ved lysten til at bevæge sig til musik, nemlig afhænger af, hvor kompleks musikken er.
Læs den videnskabelige artikel i PlosOne her
Læs mere om studiet i en pressemeddelelse hos MIB her
Forskningens Døgn: Artikel om IDUN på Forskerzonen
I anledning af Forskningens Døgn 2019, har forsker Line Hagner Nielsen fra grundforskningscenteret IDUN, DTU, skrevet en artikel på Forskerzonen om centerets forskning i udviklingen af mikroskopiske beholdere, der kan indeholde vacciner og lægemidler. Formålet med mikrobeholderne er, at man i fremtiden skal være i stand til at indtage vacciner og anden medicin som fx insulin i form af piller i stedet for at modtage en indsprøjtning. Som piller vil vacciner blive langt mere tilgængelige både herhjemme, men især også i udviklingslande, fordi en læge eller sygeplejerske ikke behøver at udføre indsprøjtningen. Line Hagner Nielsen er som en del af Forskningens Døgn med i ‘Bestil en forsker’-ordningen, hvor forskere kan bookes til at holde et foredrag.