Kort Nyt fra Juni
Susanne Mandrup i spidsen for nyt stor studie om fedtceller i Nature Genetics
Professor Susanne Mandrup, centerleder ved grundforskningscenteret ATLAS på Syddansk Universitet, står i spidsen for et stort dansk studie udgivet i Nature Genetics. I studiet har forskerne undersøgt, hvordan stamceller udvikler sig til enten fedt- eller knogleceller. Resultaterne viser, at mange knoglecelle-relaterede gener slukkes, når stamceller skal blive til fedtceller. Opdagelsen er et vigtigt resultat indenfor biokemisk og molekylærbiologisk grundforskning, da det giver et større indblik i genetiske processer bag en række sygdomme såsom knogleskørhed. På sigt kan forskningen være med til at forbedre eksempelvis stamcelleterapi.
Læs den videnskabelige artikel i Nature her
Læs mere om studiet hos sciencenews.dk her
Nutidig druesort til vinproduktion kan spores 900 tilbage vh.a. gammel dna
Professor Thomas Gilbert fra DG’s Center for GeoGenetik er en del af et stort europæisk studie, der ved hjælp af dna fra ældgamle vindruekerne, som stammer fra Romerrigets tid og middelalderen har dateret, at en druesort, som stadig benyttes til vinproduktion i Frankrig I dag, kan dateres 900 år tilbage i tiden til én bestemt forhistorisk vinplante. Resultatet blev til, ved at forskerne benyttede en omfattende database med genetisk information om nutidige vinstokke til at sammenligne med genetisk information fra 28 arkæologiske vindruefrø. Frøene er fundet i franske vinområder, og stammer fra bronzealderen, Romerriget og middelalderen.
Læs den videnskabelige artikel I Nature her
Læs mere om studiet hos phys.org eller scienmag her
Større bevilling til centerleder for tidligere DG-center CARB Jens Stougaard
Professor Jens Stougaard, leder ved det tidligere DG-center CARB fra 2007-2017, har sammen med kollegaer fra Aarhus Universitet og et internationalt forskerhold modtaget 203 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. Ud af de i alt 203 millioner kroner går 50 millioner til professor Stougaard og forskerkollegaerne fra AU. Tilsammen går bevillingen til et internationalt forskningsprojekt, kaldet Collaborative Crop Resilience Program (CCRP) der vil løbe over seks år. Forskningsprojektet skal skabe grundlæggende viden om interaktionen mellem planter og de mikroorganismer, der lever i og omkring planterne. Ambitionen er at skabe et smartere og mere bæredygtigt landbrug, der bygger på biologiske metoder, og derigennem bidrage til øget fødevareproduktion for at sikre tilstrækkelig mad til en voksende verdensbefolkning.
Læs mere om CCRP-projektet I en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet her
Centerleder Barbara Ann Halkier iblandt 56 nye medlemmer af EMBO
Professor Barbara Ann Halkier, der er centerleder ved grundforskningscenteret DynaMo, er iblandt 56 forskere, der for nylig er blevet optaget som nye medlemmer af the European Molecular Biology Organization (EMBO). Halkier og resten af de nyeste optagede medlemmer I EMBO bliver en del af en gruppe på over 1800 topforskere fra hele verden, der alle beskæftiger sig med forskning indenfor biovidenskab.
Læs mere om EMBO og de nye medlemmer her
Leif Oxenløwe fra SPOC er med til at udpege klimasyndere og de klimavenlige blandt tech-giganter og streamingtjenester
I en artikel om datacentres bidrag til CO2-udledninger bragt for nylig på Videnskab.dk har professor og centerleder Leif Oxenløwe fra DG-centret SPOC udtalt sig om hvilke internetgiganter, der er mest og mindst klimavenlige. Ifølge professor Oxenløwe er tech-giganter såsom Google, Facebook og Apple de mest klimavenlige, mens streamingtjenester som Netflix og Amazon er “de sorte får”. Oxenløwes udmelding tager udgangspunkt i Greenpeace-rapporten “Clicking Green fra 2017“, der har rangeret knap 70 selskaber på baggrund af deres CO2-udledning. Rapporten inddeler giganternes CO2-udledning ud fra forskellige energikilder, herunder sol, vind og vand, atomkraft, naturgas og kul og giver dermed et lettilgængeligt overblik over, hvor it-giganternes elforbrug kommer fra.
Læs artiklen fra Videnskab.dk her
CMEC undersøger befolkningens vilje til at understøtte biodiversitet
En række forskere fra DG’s Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), herunder professor og centerleder Carsten Rahbek, professor Bo Dalsgaard, Ph.d.-studerende Céline Moreaux, professor MSO Jette Jacobsen og professor Niels Strange står bag et indlæg hos Forskerzonen, hvor de fremlægger, hvordan og hvorfor vilde bier og andre bestøvere er vigtige for biodiversiteten. Bestøvere er truede og under alvorligt pres fra menneskelig aktivitet, og centret er derfor ved at undersøge om vi i Danmark som befolkning er villige til at understøtte biodiversitet og hjælpe de pressede bestøvere.
Læs indlægget fra CMEC-forskerne hos Forskerzonen via Videnskab.dk her
Dorthe Berntsen modtager bevilling fra DFF til nyt forskningsprojekt
Professor og centerleder ved DG’s Center Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE) ved Aarhus Universitet har modtaget 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til et nyt forskningsprojekt. Projektet skal udforske, hvorvidt individer, der har en meget sammenhængende og tydelig erindring, oplever en højere grad af velbefindende. Med det nye projekt er det Berntsens og resten af forskerholdets ambition at indsamle og analysere data vedrørende individuelle forskelle hos mennesker med livagtige erindringer. Projektet skal blandt forsøge at besvare, hvorfor nogen oplever, at de er meget bedre end andre til at huske deres liv, samt hvad dette kan bruges til. Forskerne vil udvikle og afprøve en test, der skal benyttes til at undersøge, hvor godt og præcist man husker for at vise sammenhængen mellem folks måde at huske på og andre individuelle forskelle, herunder eksempelvis psykisk velbefindende og symptomer på psykiske forstyrrelser.
Læs mere om det nye forskningsprojekt hos Sciencereport her
Ph.d.-projekt fra MIB undersøger musikkens motiverende egenskaber på børn og voksne
Et nyt ph.d.-projekt af psykolog og operasanger Maria Celeste Fasano fra DG’s Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet har undersøgt musikkens motiverende egenskaber på børn og voksne. Projektet, der bærer titlen “From pleasure to learning: The motivational power of music in children and adults” udforsker det neurale grundlag for musikalsk nydelse og dets sammenhæng med læringsprocessen hos børn, unge teenagere og voksne. Ved hjælp af hjernescanninger, kunne Fasano vise, hvordan det at lytte til musik involverer belønningsnetværket i unge teenagere, hvilket til dels forklarer deres konstante drive for musik. Dernæst foretog Fasano en adfærdsundersøgelse, som afslørede en positiv effekt af engageret musikundervisning på børn i 8-10-årsalderen i forhold til øget hæmmende kontrol og reduceret hyperaktivitet. Slutteligt brugte Fasano både hjernescanninger og spørgeskemaer til at vise, hvordan ens involvering af belønningsnetværket i ekspertpianister, der lyttede til en sonate, var meget motiverede til at lære at spille sonaten, eller som allerede var i stand til at spille den. Ph.d.-afhandlingen bidrager således til en øget forståelse af de neurale grundlag for nydelse og musikkens modulerende evne hos unge og voksne. Resultaterne tyder på, at musikalsk nydelse kan bruges som facilitator af adfærdsmæssige og neurale ændringer i kliniske og akademiske sammenhænge. Fasano forsvarede projektet i slutningen af juni.
Læs mere om Fasano’s Ph.d.-projekt hos Aarhus Universitet her