Kort Nyt fra Januar
Et nyt EU-finansieret projekt fra CML, et studie fra ATLAS om fedme og celleforandringer i mus, et nyt projekt fra CEH kaldet ”HappyFish”, to forskningsnyheder fra iCourts, adjunkt Julian Valero Monreno fra CellPAT modtager en Lundbeck Experiment bevilling og et nyt studie fra CEBI om ulighed. Læs mere i DG’s Kort Nyt fra Januar her.
Nyt EU-finansieret projekt fra CML
Et nyt EU-finansieret projekt med titlen ”Network for Medieval Arts and Rituals (NetMAR)” vil forbedre forståelsen for middelalderen og udvide feltets studier ved at skabe nye og spændende måder at fortolke og studere middelalderen på. Det nye projekt er et internationalt samarbejde mellem DG’s Center for Medieval Literature (CML) ved Syddansk Universitet, Centre for Medieval Studies ved University of Bambarg og Centre for Medieval Arts & Rituals ved University of Cyprus.
Du kan læse mere om projektet hos CML her
Mere information om projektet hos EU her
ATLAS undersøger sammenhængen mellem fedme og celleforandringer i mus
Et nyt studie fra DG’s Center for Functional Genomics and Tissue Plasticity (ATLAS) ved Syddansk Universitet har forsket i sammenhængen mellem fedme og celleforandringer i mus. Forskerne har i samarbejde med centerleder Susanne Mandrups forskergruppe Mandrup Group foretaget studiet, hvor de fandt frem til, at overvægten i mandlige mus ledte til forandringer i cellerne. Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.
Læs pressemeddelelsen fra SDU her
Du kan læse den videnskabelige artikel i Cell Metabolism her
Nyt projekt kaldet ”HappyFish” fra CEH
Ph.d.-studerende Jacob Agerbo Rasmussen fra grundforskningscenteret Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) ved Københavns Universitet er en af kræfterne bag det nye forskningsprojekt HappyFish, hvor der bruges en hologenomisk tilgang til at bevæge sig over mod en mere bæredygtig produktion af fisk. Projektet har fundet frem til, at tarmbakterier spiller en vigtig rolle i fiskenes helbred, hvortil en god fodringsproces kan hjælpe med at styrke tarmsystemet og de gode bakterier.
Læs mere om projektet HappyFish hos EU her
Hør ph. d studerende Jacob Agerbo Rasmussen forklare projektet her
To forskningsnyheder fra iCourts:
Nyt online seminar fra iCourts
Et nyt initiativ fra grundforskningscenteret iCourts, nemlig et online seminar kaldet ”International Law Breakfast Briefings – Spring 2021” giver forskere, lovudøvere og studerende med en interesse for internationale love en mulighed for at mødes regelmæssigt og udveksle forskning, erfaring og synspunkter. Formatet er bygget op med en tredive minutters præsentation fra taleren, der skifter fra gang til gang, hvorefter denne efterfølgende kan diskuteres blandt alle deltagere. Alle seminarer foregår på engelsk, medmindre andet er aftalt, og på grund af Covid-19 foregår seminaret på Zoom.
Du kan læse mere om ”International Law Breakfast Briefings – Spring 2021 hos KU her
Nyt studie fra iCourts
En anden forskningsnyhed fra iCourts involverer et nyt studie fra centeret om den danske immigrationslov. Studiet er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Social Science Research Network og giver et indblik i den danske immigrationslov, hvor den blandt andet belyser forskellen mellem danske og internationale love. Studiet går desuden ind og analyserer Danmarks tilgang til immigrationslove.
Du kan læse den videnskabelige artikel her hos SSRN her
Adjunkt Julian Valero Monreno fra CellPAT modtager Lundbeck Experiment bevilling
Adjunkt Julian Valero Monreno fra grundforskningscenteret CellPAT ved Aarhus Universitet modtager den 2-årige Lundbeck Experiment bevilling. Monreno skal bruge bevillingen til at udvikle nye molekyler til diagnosticering og behandling af Parkinsons sygdom. Bevillingen er en del af Lundbecksfondens forskningsprogram LF Experiment, hvor der uddeles 57 mio. kr. til projekter inden for neurovidenskab.
Mere information om adjunkt Julian Valero Monreno og projektet hos Aarhus Universitet her
Læs mere om bevillingen hos Lundbeckfonden her
Nyt studie fra CEBI om ulighed og helbred på globalt plan
Et nyt studie fra DG’s Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) ved Københavns Universitet af lektor Mette Gørtz har forsket i amerikaners helbred, hvor USA viser sig at være bagud sammenlignet med andre lande som Australien, Canada, Danmark og Frankrig m.m. Studiet er lavet på baggrund af data, som er indsamlet fra USA og tolv andre lande. Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift JAMA.