Kan musik afhjælpe søvnproblemer?
Midt i januar forsvarede Kira Vibe Jespersen sit ph.d.-projekt på Center for Music in the Brain. I projektet undersøgte Jespersen, om musik kan være et redskab til at forbedre søvnkvaliteten hos personer med søvnproblemer. Fremover fortsætter hun efter alt at dømme som post doc ved centeret.
Søvnproblemer er et af de mest udbredte helbredsproblemer i nutidens moderne samfund og er forbundet til forringet livskvalitet og en række psykiske og fysiske lidelser. Derfor er der behov for at finde effektive metoder, som kan hjælpe til en bedre søvnkvalitet. 16. januar forsvarede Kira Vibe Jespersen fra DG-centeret Music in the Brain ved Aarhus Universitet sin ph.d.-afhandling ”Music for Insomnia”, som undersøger, hvorvidt musik kan være et effektivt redskab til at forbedre søvnkvaliteten.
I projektet undersøgte Jespersen først systematisk hvilken forskning og hvilke resultater, der i forvejen eksisterer på området. Det viste sig at være overraskende lidt, selvom musik længe har været benyttet terapeutisk og beroligende i forbindelse med søvnen.
”Vi fandt kun seks studier på området, hvoraf fem var baseret på, hvordan folk med søvnproblemer selv opfattede virkningen af musik. Der eksisterer derfor næsten intet forskning baseret på objektive målinger i forbindelse med søvnen. Desuden var der generelt meget lidt beskrivelse af søvnproblemerne, men resultaterne pegede dog entydigt på, at musik har en positiv indvirkning i forhold til søvnen,” fortæller Kira Vibe Jespersen.
Personer med søvnproblemer mærker selv forskel
I forlængelse af sin oversigtsartikel fokuserede Jespersen især på et større studie af musikkens effekt hos patienter med diagnosen insomni også kendt som søvnløshed. Insomni forårsager ikke kun dårlig søvn, men også nedsat funktionsevne om dagen. I studiet undersøgte Jespersen effekten af musik overfor lydbøger i forbindelse med sengetid.
”I hovedanalysen og på objektive målinger så vi ikke nogen større effekt, så man kan ikke ud fra dette studie sige, at musik er en effektivt behandling af insomni. Men da testpersonerne har lidt af søvnproblemer i op til 30 år, er det måske heller ikke så mærkeligt, at få ugers lytning til musik i forbindelse med sengetid ikke kurerer insomni,” forklarer Kira Vibe Jespersen og fortsætter:
”Til gengæld så vi mindre effekter på en række subjektive parametre, altså testpersonernes egne oplevelser. Gruppen, som lyttede til musik, oplevede forbedret livskvalitet, hvilket ikke var tilfældet hos gruppen, der lyttede til lydbøger. Insomni er en diagnose, der er baseret på patientens subjektive oplevelse af søvnen, og det er derfor ret væsentligt, at patienterne selv oplever en effekt i form af bedre søvn og bedre velbefindende”.
Til sidst undersøgte Jespersen, om patienter med insomni havde strukturelle ændringer i hjernen sammenlignet med en kontrolgruppe af personer, der normalt sover godt om natten.
”Vi kunne se, at gruppen med insomni havde netværksforstyrrelser i hjerneområder, som blandt andet involverer reguleringen af vores følelser, og områder som påvirker vores indre sansning, altså det at mærke sin egen krop,” fortæller Jespersen.
Yderligere studier skal dog til for at afgøre, om patienter med insomni er prædisponeret for forstyrrelserne i hjerneområderne, eller om imsomni simpelthen er årsagen til forstyrrelserne.
Centerleder: Hun er et stort forskningstalent
Fremadrettet regner Kira Vibe Jespersen med at forsætte som post doc hos Center for Music in the Brain, hvor hun andet blandt glæder sig til at arbejde på et projekt, der fokuserer på, om musik kan føre til nye søvnbehandlinger for demente.
Centerleder ved Music in the Brain, hjerneforsker Peter Vuust, har undervejs i ph.d.-projektet været vejleder for Kira Vibe Jespersen og er stolt af hendes indsats og imponeret over forsvaret.
”Projektet er det første, som virkelig er systematisk, gennemarbejdet og har seriøs forskningsmæssig tyngde inden for musik i forhold til søvnkvalitet. Det er vigtigt med studier som det her, der kortlægger effekten af musik i forskellige sundhedsbehandlinger. Det kan jo virke harmløst at benytte musik i sundhedsvæsenet, selvom musikken ikke har en målbar positiv effekt, men problemet er, at tiltagene både koster ressourcer og kan føre til falske forhåbninger, der måske flytter fokus væk fra mere relevante behandlingsmuligheder,” fortæller Peter Vuust.
Han ser nu frem til at forsætte samarbejdet med Jespersen ved Center for Music in the Brain.
”Hun er et stort forskningstalent og har efter min mening alt, hvad der skal til for at blive en god forsker. Hun er utroligt redelig, og er kendetegnet ved at have en fantastisk ro i sin forskningstilgang, hvilket kan være svært at bibeholde som ph.d.-studerende,” afslutter Peter Vuust.