26. oktober 2020

Pressemeddelelse: Hvor blev alle jægerne af?

PRESSEMEDDELELSE: Stenalderens fiskespyd bliver brugt som en reference for en kulturel overgang

To forskellige typer af benspidser separeret af 600 års tomrum.
To forskellige typer af benspidser separeret af 600 års tomrum. Foto: Theis Zetner Trolle Jensen

Under jægerstenalderen (11.000 – 6.000 BP) var Danmark et virvar af søer brugt som fiskegrunde af jægere og samlere.

Mange af deres ejendele, som harpuner og benspidser, der blev brugt som våben, var tabt i søen, hvor de blev begravet i kolde anaerobe sedimenter, hvilket betød forfaldet var begrænset og mange var fremragende bevaret, kun for at være genfundet, da tørv blev skåret væk i det 20. århundrede.

Over det sidste århundrede blev tørv en værdifuld ressource på grund af efterspørgslen på brændstof, hvor flere meter af tørv pludseligt blev fjernet. Det var under disse tørveskæringer, at nogle af de bedst bevarede stenaldergrunde blev fundet. På trods af Danmarks lille størrelse blev det et skatkammer for jægerstenalderen.

Maglemosekulturen, der først var beskrevet for hundrede år siden, er en af Danmarks største gaver til forhistorisk tid. Det repræsenterer den tidligste fase af permanent beboelse i Danmark siden istiden. De såkaldte benspidser, der formodentligt er brugt til at sprætte fisk, er især bemærkelsesværdige, og er en af de mest ikoniske artefakter i europæisk jægerstenalder.

Et internationalt hold ledet af postdoc Theis Zetner Trolle Jensen fra Globe Institute på Københavns Universitet og York, samt professor Matthew Collins fra Cambridge Universitet og Københavns Universitet har opdaget, at fremfor at sammenfatte Maglemosen i en periode, deler de pigtrådede benspidser Maglemoseperioden lige i midten, hvilket aldrig før har været subjekt for videnskabelige analyser.

I deres nye artikel, som er udgivet i Scientific Reports, samler forskerne en stor kollektion af prøver og er i stand til at udtrække en betydelig mængde knogleprotein for at både identificere racen, der lavede benspidsen, og til en af datering af spidsen selv. Theis var overrasket over resultatet ”Da vi begyndte at nedplotte data, så faldt det pænt i to klynger, der delte dem i to grupper bestående af kulstof-14-datoer og dyrene brugt til at lave spidserne.” Kollegaen Mikkel Sørensen, arkæolog fra Saxo, var oprindelig skeptisk. ”Til at starte med virkede det for simpelt, men så begyndte vi at se benspidserne matchede en ændring i måden stenmaterialerne var fremstillet på. ”Da mere og mere kulstof-14-datoer var samlet kom endnu en overraskelse, ”der var et tydeligt 600 år hul i dataene” siger Jesper Olsen fra Aarhus Universitet. ”En mangel på data indikerer højst sandsynligt, at der ikke var nogen benspidser, der var præserveret” forklarer han. Grunden til det lange hul og de manglende benspidser i den periode forbliver ukendt, men ud fra nabolandenes data, så foreslår det, at vandniveauet i søen pludseligt faldt i denne periode på grund af meget tørt klima. Det kan have tvunget jægerne og samlerne til at flytte.

Holdet konkluderer, at den engang altomfattende Maglemosekultur faktisk repræsenterer to forskellige kulturer. ”Mit gæt er, at de første jægere og samlere emigrerede til Danmark fra sydvest omkring 11.000 år siden, mens den anden del kom fra nordøst omkring 1.700 år efter,” siger Theis. ”Vores resultat har sat et helt nyt arkæologisk overblik op for forestående genetiske studier.

Du kan læse den videnskabelige artikel “An integrated analysis of Maglemose bone points reframes the Early Mesolithic of Southern Scandinavia” her

Læs den engelske pressemeddelelse fra Globe Institute på Københavns Universitet her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev