Hestetæmmere og Hepatitis: tre artikler fra Eske Willerslev i Nature og Science samme dag
Centerleder Eske Willerslev fra Center for Geogenetik publicerer samme dag tre videnskabelige artikler i de prestigefyldte tidsskrifter Nature og Science. Artiklerne tager udgangspunkt i fossilt DNA og giver et indblik i forhistorisk migration langs Silkevejen.
9. maj var en særlig dag for centerleder Eske Willerslev og Ph.d.-studerende Peter de Barros Damgaard fra Center for GeoGenetik, da de i samarbejde med kollegaer i et hug publicerede tre videnskabelige artikler i de højt profilerede tidsskrifter Nature og Science. De tre artikler bygger på analyser af fossilt DNA – det genetiske arvemateriale i cellerne – foretaget af Willerslev og hans forskningsgruppe, som dækker over forskere fra talrige internationale universiteter. Forskerholdet har studeret arvemateriale fra knogler og tænder, som stammer fra mennesker, der har levet langs den historiske handelsrute Silkevejen, i perioden fra omkring 7.000 år siden og frem til i dag.
De tre videnskabelige artikler tager alle udgangspunkt i et banebrydende studie fra 2015, hvor Willerslevs forskerhold afslørede en hidtil ukendt migration, som fandt sted i Bronzealderen for 5.000 år siden, og som fik stor betydning for Europas befolkning. Studiet dengang viste, at datidens steppe-nomader, et folk kaldet Yamnaya, indvandrede til Nordeuropa fra det nuværende Kaukasus. Migrationen forandrede den nordeuropæiske genetik og kultur og har dermed været med til at forme menneskets udvikling frem til i dag.
I arbejdet har Willerslev og hans kollegaer tilsammen kortlagt den fulde arvemasse – også kendt som genomet – hos mere end 200 forhistoriske mennesker, hvilket gør studiet til langt det største fossile genom-studie hidtil. Med et så massivt materiale kan forskerne rejse tilbage i tiden og rekonstruere historien.
Den første artikel undersøger den genetiske udvikling op til, at Yamnaya-nomaderne migrerede til Nordeuropa. Den anden artikel bygger videre og undersøger den genetiske udvikling frem til Middelalderen og Djengis Khans kejserdømme omkring 1100-tallet. Den tredje artikel undersøger oprindelsen af den udbredte virus hepatitis B, gennem studiet af sygdomme i skeletternes fossile arvemateriale.
Verdens første hestetæmmere
Med de to første artikler har Willerslev og hans forskningshold blandt andet kunne bekræfte en teori om, at et jæger-samler-folk fra Kasakhstan, kaldet Botai, var de første mennesker på Jorden til at tæmme hesten på Den Eurasiske Steppe for cirka 5.000 år siden, hvilket senere blev vigtigt for Yamnaya-nomaderne.
”Tæmningen af hesten bliver det, der udløser, at Yamnaya blomstrer, og lige pludselig har vi de her kæmpestore grupper, som rykker ind i eksisterende samfund,” fortæller Peter de Barros Damgaard til videnskab.dk.
Domesticeringen af hesten er en af de vigtigste milepæle i menneskets historie, da det gjorde det muligt for mennesket at øge bevægeligheden, samt at udbrede deres sprog i et bredere omfang og med en større hastighed end nogensinde før.
Mere information om studierne kan findes hos Lundbeckfonden her
Find artikel om forskningen fra Nature her
Find artikel om forskningen fra Science her
Ældst kendte dna fra virus sladrer om oprindelsen af hepatitis B
Ved studiet af de 200 ældgamle skeletter, er det også lykkedes den internationale forskergruppe at spore hepatitis B, som går helt tilbage til for 4.500 år siden. Det er det ældste DNA-fund fra en virus nogensinde, da den hidtidige rekord lød på omkring 400 år gammel virus-DNA.
Studiet afslører desuden, at hele 10 procent af befolkningen, som levede langs Silkevejen, fra omkring bronzealderen til middelalderen, var smittet med den udbredte HBV-virus. Opdagelsen gør derfor op med teorien om, at hepatitis B stammer fra Amerika, og at den først kom til Europa for blot 500 år siden.
”Vi kan se, at HBV har været i Europa i mindst 4.500 år, og der er ikke meget, som taler for, at dette virus oprindelig stammer fra Amerika,” siger Willerslev til Lundbeckfonden.
Studiet blev publiceret i Nature og giver en vigtig indsigt i oprindelsen og udviklingen af HBV, hvilket potentielt kan gavne fremtidige HBV-vacciner. Desuden er der fortsat et enormt potentiale i at studere spor af vira i fossilt DNA.
”Dette studie er kun begyndelsen. Vi har at gøre med én virus her, men der er mange andre vira, vi kan kigge på”, siger professor Eske Willerslev til St. John’s College ved Cambridge University.
Læs mere hos Lundbeckfonden her
Yderligere information om forskningen kan findes hos Nature her