HADAL opdager særlige bakterier i dybhavsgravene
En særlig type bakterie kaldet anammox-bakterier, tiltrækkes af kvælstof og spiller en vigtig rolle for klodens biokemiske liv, og det er derfor vigtigt at studere og forstå deres aktivitet. I et nyt studie fra DG’s Center for Hadal Research (HADAL) ved Syddansk Universitet, har man fundet de særlige bakterier i nogle af verdens dybhavsgrave. Fundet vækker opsigt, da de mørke og utilgængelige dybhavsgrave er iblandt nogle af klodens mest ekstreme og ubeboelige egne, hvor kun de færreste organismer kan tilpasse sig det høje tryk. Det nye studie er et samarbejde mellem HADAL og forskere fra Frankrig og er for nyligt blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Anammox-bakterierne har vist sig at kunne håndtere det ekstreme tryk, som man finder i dybhavsgravenes ekstreme og mørke afkroge. Det er resultatet af et nyt studie fra grundforskningscenteret Center for Hadal Research (HADAL) ved SDU, da de fandt et stort antal af bakterierne 8-10 km under havoverfladen. Anammox-bakterierne spiller en betydelig rolle i CO2-kredsløbet og en bedre forståelse af deres aktivitet og udbredelse er derfor vigtig. Professor Bo Thamdrup fra HADAL stod i spidsen for studiet, der var et samarbejde med andre forskere fra HADAL og et fransk forskerhold fra French National Centre for Scientific Research (CNRS). Studiet blev for nylig udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
”Disse bakterier tiltrækkes af dybhavsgravenes ekstreme miljø, fordi der findes noget dernede, som de kan leve af, og der er tale om deciderede hotspots med masser af aktivitet. De senere års forskning har vist, at der kommer en hel del næring ned til dybhavsgravene, og det tiltrækker en række dyr og især mikroorganismer, som er specialister i at leve dernede,” fortæller professor Bo Thamdrup, der er førsteforfatter på studiet, mens professor og centerleder Ronnie N. Glud er sidsteforfatter på studiet.
Bakterierne påvirker CO2-kredsløbet
Anammox-bakterierne blev først opdaget i 1999, hvor man hurtigt kunne konstatere deres vigtige rolle for klodens biokemiske liv, da de ”spiser” kvælstofforbindelser i form af nitrit og ammonium og omdanner dem til kvælstofgas. Både nitrit og ammonium bruges som næring til diverse organismer, heriblandt alger, som optager CO2 i oceanerne, hvilket betyder, at bakterierne altså går ind og fjerner næring fra havet og dermed påvirker CO2-kredsløbet.
Fundet af bakterierne overraskede særligt på to punkter: først og fremmest lever de normalt i kystnære farvande og dernæst viste bakterierne sig at være tæt beslægtet med bakterierne, der kendes fra lavere vanddybder.
”Vi tænker normalt på dybhavsgravene som et ekstremt miljø, f.eks. kan fisk slet ikke leve på de store vanddybder. Men resultaterne tyder altså på, at det er anderledes med anammox-bakterierne, som ser ud til at kunne fungere over et meget bredt spektrum af trykforhold,” afslutter professor Thamdrup.
Det næste skridt for forskerne er at arbejde videre med at udvide forståelsen om livet og stofkredsløbet i dybhavsgravene med et fokus på, hvordan trykket påvirker bakterierne.