Kapitel 9: Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard

Uddrag:  

” Jørgen Christensen-Dalsgaard har været interesseret i naturvidenskab, så længe han kan huske.” 

»Jeg tror, jeg var syv år gammel, da jeg skrev en bog om planeter! Jeg blev til en vis grad inspireret af min far, som var realskolebestyrer og var bredt interesseret i fysik og naturvidenskab. Jeg lavede kemiforsøg i kælderen og overlevede med nød og næppe. Jeg kan ikke huske, præcist hvornår jeg valgte, at det skulle være astronomi snarere end en anden form for naturvidenskab, men da jeg startede på universitetet, var det med henblik på at læse astronomi. Det var mest fysikken og matematikken bag, der interesserede mig, så jeg startede med at læse matematik og fysik på første del. Anden del var astronomi, så der kom jeg rigtigt i gang og begyndte at bruge computere – de gamle med hulstrimlerne.« 

”Studierne startede han i Aarhus, men Jørgen Christensen-Dalsgaard fandt astronomien hér meget observationel og ville i stedet gerne lave noget, der var mere teoretisk, særligt med inddragelse af gasbevægelser i modellerne af stjerner. I 1972, hvor han var på efterårsferie i Cambridge med sin familie for at besøge en god ven, der læste der, tog han sig sammen til at gå ind på det relevante institut, Department of Applied Mathematics and Theoretical Physics.  

»Jeg fik en aftale med institutlederen. Ret naivt, ikke? Den der bondedreng fra Aarhus ville da godt lige høre noget om, hvordan det var at læse i Cambridge. Det havde han ikke ret mange ord at bruge på, og jeg røg ret hurtigt ud igen. Han henviste til den formelle vej – at søge om optagelse og alt det der. Det var lidt trist, men om aftenen var vi til middag på det college, som vores ven var knyttet til, og der kom jeg tilfældigvis til at sidde ved siden af en, der var i gang med en ph.d. i astronomi. Ham snakkede jeg lidt med og fortalte om min uheldige oplevelse, og han sagde: »Jamen, du skal da bare ud og snakke med Dr. Gough.« Det var dagen, inden vi skulle hjem, og da vi skulle til færgen næste dag, kørte vi forbi instituttet, hvor jeg fandt Douglas’ dør og bankede på.« 

Du kan læse hele portrættet af professor Jørgen Christensen-Dalsgaard ved at downloade kapitlet nedenfor.