Kapitel 8: Professor Peter Vuust

Uddrag:

”Peter Vuust var musiker, før han blev forsker. Nu er han begge dele, og det er stadig interessen for musik, og hvad den gør ved os, som driver ham.

»Først og fremmest er jeg interesseret i at forstå, hvorfor jeg som 13-årig hørte en Paul McCartney-plade og tænkte: »Det er det, jeg skal lave resten af mit liv«. Fra et biologisk synspunkt er det helt utroligt mærkværdigt, at musik er så stor en del af, hvad vi foretager os som mennesker på daglig basis, uden at nogen med særlig stor overbevisning kan pege på overlevelsesmæssige grunde til, at vi har det sådan. Darwin beskriver det i sin anden bog fra 1871, »The Descent of Man«. Der skriver han grundlæggende, at vi har musik for at score. Det er der måske noget om. Jeg så engang en vidunderlig udsendelse med nogle fluer, som har øjnene på lange stilke. Det gør deres syn dårligere, men formålet er, at det imponerer hunnerne mere, jo længere deres stilke er! Så det er en evolutionær afvejning: de kan ikke se noget, men det kan hunnerne.«

”Peter Vuust er altså grundlæggende drevet af spørgsmålet om, hvordan musik påvirker vores hjerne. Det er han på baggrund af en karriere, hvor han i hvert fald halvdelen af tiden har været musiker. Han bruger dagligt tid på at øve sig og arbejde med musikteori. Musikteori er, som han siger, ekstremt komplekst og fascinerende – en uendelig kombinatorisk leg med at sætte toner sammen på forskellige måder. Hans forskning kombinerer musikken og musikteorien med målinger af aktivitet i hjernen. På denne måde kan man registrere, at når noget bestemt sker i musikken, så sker der ligeledes noget bestemt i hjernen. Han spiller stadig 50 jobs om året, og han kombinerer det, han intuitivt oplever som musiker, med forskning.

»Jeg har aldrig været i stand til at forlige musikken og forskningen – de kan aldrig helt sameksistere på en fornuftig måde. Det er en dynamik, der til stadighed driver mig. Når jeg spiller, tænker jeg, at jeg også bare kunne lade være med at forske. Når jeg forsker, tænker jeg, at jeg bare kunne lade være med at spille. Det er en daglig udfordring for mig og sandsynligvis en vigtig drivkraft.«

Du kan læse hele portrættet af professor Peter Vuust ved at downloade kapitlet nedenfor.