Kapitel 6: Professor Rubina Raja

Uddrag:

”Den klassiske arkæologi var for Rubina Raja den perfekte kombination af forskellige interessesfærer: Middelhavslandenes kultur og den materielle kultur plus alle de historiske kilder. Hun var tiltrukket af mangfoldigheden i kildematerialet, som gjorde det muligt at kombinere elementer fra mange forskellige fagtraditioner i en disciplin. At hun valgte at skrive en ph.d., var på mange måder en smule tilfældigt. Efter sin overbygning i Oxford fik hun muligheden for at blive der med det projekt, hun havde udviklet. Derefter modtog hun et forskningsråds-stipendium. Hun mener selv, at hvis ikke hun havde fået de muligheder, var hun måske ikke blevet i forskningen. Rubina Raja er matematisk student med matematik, fysik, kemi og engelsk på højt niveau, så det lå ikke i kortene, at hun skulle læse arkæologi. Faktisk troede hun, at hun ville læse medicin, men en interesse for de mere historiefokuserede discipliner blev vakt i gymnasietiden. Hun blev tidligt færdig med gymnasiet og brugte efterfølgende to år på at spille musik, blandt andet i et symfoniorkester, og overvejede, om hun skulle søge ind på konservatoriet. I stedet tog hun sig tid til at mærke efter, og valget faldt på den klassiske arkæologi.

»Det var ikke kærlighed ved første blik, og jeg overvejede faktisk at holde op efter det første år, men bestemte mig for at give det en chance. Jeg søgte senere ind på jura, men forberedte sideløbende et tredje år på bachelordelen, hvor jeg kunne tage til Rom og læse. Jeg læste italiensk oven i studiet på mit andet år på universitetet og kunne derfor noget italiensk, da jeg kom til Rom. Mens jeg var der, lærte jeg rigtig meget; jeg kom tilbage til essensen af faget, og jeg tror, at det var det, der gjorde, at jeg besluttede mig for at gøre min bacheloruddannelse færdig og derefter tage til udlandet og få min kandidatgrad. De gode undervisere betyder virkelig meget for ens valg og er med til at forme en fra første dag, man begynder at studere. Jeg synes, det er utroligt inspirerende, når nogen brænder for det, de laver, og kan formidle det på et forskningsmæssigt højt niveau. Det betød også meget for mig, da jeg tog til Rom og senere Oxford. Min vejleder i Oxford var vigtigt på en lidt anden måde end man måske forestiller sig det. Han er en berømt professor og har især skrevet meget om antikke portrætter. Han vejledte ikke særlig meget, men han sagde to ting, der, set i bakspejlet, har haft stor betydning for mig. Han sagde: »Really…?« – og så vidste man, at man skulle gå hjem og tænke over det. Og så sagde han: »You can’t have it both ways«. Det betød, at man skulle være klar i spyttet, når man argumenterede, ikke komme med vage konklusioner.«

Du kan læse hele portrættet af professor Rubina Raja ved at downloade kapitlet nedenfor.