Kapitel 25: Professor Charles Marcus

Uddrag:

“Charles Marcus’ kontor ligger mindre end 200 meter fra mit eget, lige på den anden side af græsplænen ved Universitetsparken, i en af fløjene i den gamle H.C. Ørsted bygning. Her optager hans Center for Quantum Devices, eller QDev, mere eller mindre en hel etage. Centret rummer næsten hundrede mennesker, der omfatter universitets- og Microsoft-forskere, studerende, ingeniører og administrativt personale. På trods af at dette er noget så usædvanligt som blandingen af et universitet og Microsoft, ser hallerne lige så grå og slidte ud som andre steder i bygningen. Men Charles Marcus’ kontor virker venligt med flotte bogreoler, fotos og slidte danske designermøbler.”

“På en måde er det let at interviewe Charles Marcus, fordi han taler meget. Udfordringen er at huske – i slutningen af et langt og fascinerende svar – hvad mit spørgsmål var, og om han faktisk svarede på det eller noget helt andet. Men det går fint med mit første spørgsmål om, hvad formålet med hans forskning er:

“Målet med min forskning er at tage kendte eller delvist kendte fysiske love i kvantemekanikkens kontekst og bruge dem til nye måder at kontrollere og behandle information på. Der er overraskende forbindelser mellem informationsteori – det vil sige, hvordan man koder og transmitterer information- og kvantefysik. Hvordan kan det være, at kvantemekanikkens love synes at tilvejebringe mekanismer til kontrol og behandling af information, der er bedre end eller i det mindste forskellige fra den klassiske fysik? Ingen ved hvorfor, men det er en meget interessant forbindelse, som ikke kun har en grundlæggende men også en ekstremt praktisk karakter. Der er problemer inden for videnskab og teknik, der ikke kan løses med computere. Ja, der er en million eksempler på problemer, der ikke kan løses med computere, men der er håb om, at hvis computere var baseret på kvantefysikkens principper i stedet for, som nu, den klassiske fysiks, så kunne nogle af disse problemer måske løses. Men mine primære interesser ligger ikke i at løse disse problemer. Jeg er interesseret i den grundlæggende fysik, og hvordan den relaterer til disse problemer.”

Du kan læse hele portrættet af professor Charles Marcus ved at downloade kapitlet nedenfor. (På engelsk)

Du finder alle 25 kapitler fra bogen Fortællinger fra Grundforskningens Grænseland her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev