Kapitel 11: Professor Dorthe Berntsen
Uddrag:
”Dorthe Berntsen ser det som et af sine vigtigste forskningsmæssige mål at korrigere den hidtil dominerende opfattelse, at vores hukommelse er en proces, som vi mennesker i vid udstrækning selv styrer. Sådan kan hukommelsen opføre sig, for eksempel hvis man er til eksamen, eller hvis man i en laboratoriesammenhæng skaber sådan en situation. Dette har man traditionelt gjort i hukommelsesforskningen, hvilket muligvis skyldes, at det er det nemmeste og mest kontrollerbare. Men det betyder, at man overser, hvordan erindringer fungerer i vores naturlige miljø. Her er erindringsprocesser dynamiske og kontekstafhængige for at optimere sandsynligheden for, at en given erindring har en adaptiv betydning her og nu. De vil hele tiden relatere sig til omgivelserne, og de ting, man kommer i tanker om, vil have et indholdsmæssigt overlap med den situation, man er i. Det er naturligvis langt sværere at studere hukommelse, når man skal inddrage samspillet mellem organisme og miljø, og det har taget tid at udvikle metoderne. I starten var det slet ikke mainstream, men efterhånden har den tankegang vundet indpas også mange andre steder i forskningsmiljøet.”
»Noget af det første, der sker, når man får Alzheimers, er, at man får svært ved at huske ting, man selv har oplevet. Der prøver vi at gå ind og stimulere erindringer ved hjælp af nogle af de indsigter, vi har fra at undersøge erindringsprocesser hos raske. Noget af det, vi har lært, er, at erindringer er ekstremt sensitive i forhold til omgivelserne, at omgivelserne er med til at facilitere vores erindringer. Vi har et samarbejde med Den Gamle By, og noget af det, vi gør, er, at vi giver de Alzheimers-ramte gamle genstande. For eksempel genstande fra 1950’erne, en papæske eller en pakke cigaretter, Grøn Cecil eller et eller andet, som har den her nostalgi-kvalitet. Og filmklip. Youtube er en fantastisk ressource for os, en skattekiste fyldt med ting, de har været knyttet til i ungdomsårene og barndommen. Vi kan se i det projekt, vi lige er startet på, hvordan de liver op, sådan: »Jamen det er jo Ove Sprogø …«.«
Du kan læse hele portrættet af professor Dorthe Berntsen ved at downloade kapitlet nedenfor.