Kapitel 10: Professor Poul Nissen

Uddrag: 

 

”Strukturbiologien er afsættet for Poul Nissens forskning. Hans internationale status og emnets store aktualitet afspejles i hans proppede kalender. Han er konstant efterspurgt både i forhold til sin egen forskning og for sit helikopterblik på, hvad der er de store spørgsmål i biologisk forskning i dag.”  

”Poul Nissens berømmelse nationalt og internationalt skyldes især hans gruppes banebrydende arbejde med at løse strukturerne af en stor familie af ionpumper, som har afgørende betydning for funktionen af alle celler i vores krop (Faktaboks 1). Men det er langtfra de eneste store videnskabelige spørgsmål, Poul Nissen har været med til at løse i sin karriere, og det bliver også langtfra de sidste, han kommer til at løse. Han hviler absolut ikke på laurbærrene, og hans planer for de næste mange års forskning er at tage et ganske stort skridt videre. Han vil bruge gruppens dybe indsigt i membranproteiners strukturer til at forstå, hvordan disse proteiners funktion spiller sammen med de øvrige processer i cellen og derigennem regulerer centrale biologiske funktioner.”  

»Det er dér, biologiens videnskaber er nu. Vi har været meget deskriptive, nu skal vi udfordre os selv ved at bygge bro mellem first principles, som vi kender fra kemi og fysik på molekylært plan, til biologi og adfærd, som vi også kender på makroskopisk plan. Forbindelsen mellem de to verdener ligger i cellebiologien og er meget svær. Den store udfordring i de biologiske videnskaber er at begynde at forstå rationalerne i, hvordan det hænger sammen niveau for niveau. Og da biologien er det mest komplekse, vi kender i universet, så er det samtidig også det største spørgsmål, vi har i videnskaben.« 

 

Du kan læse hele portrættet af professor Poul Nissen ved at downloade kapitlet nedenfor. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev