Forskningsbarometeret 2018: Danmarks forskere er fortsat i toppen

08. oktober 2018

Årets forskningsbarometer tegner igen et billede af Danmark som en stærk forsknings-nation, der hører til i verdenseliten. Det er glædeligt ifølge Danmarks Grundforskningsfonds direktør, der pointerer, at det er vigtigt også at prioritere forskningen fremadrettet for at holde positionen. 

Fredag den 5. oktober udkom Uddannelses- og Forskningsministeriet med Forskningsbarometeret 2018, der årligt ser nærmere på, hvordan dansk forskning på en række parametre klarer sig i et internationalt perspektiv. Rapporten dækker årene 2013-2017, og ligesom sidste år viser Forskningsbarometeret i år, at danske forskere hører til blandt verdens bedste.

Blandt andet placerer Danmark sig som nummer tre, når man måler på antal citationer pr. publikation, og som nummer to, når man ser på andelen af de 10 pct. mest citerede videnskabelige publikationer blandt OECD-landene, kun overgået af Schweiz. Rapporten viser også, at danske forskere blandt OECD-landene er bedst til at publicere deres resultater i samarbejde med erhvervslivet. Lige siden Forskningsbarometeret for første gang udkom i 2009 har Danmark hørt til i toppen på en række parametre.

Søren-Peter OlesenHos Danmarks Grundforskningsfond er man opløftet over endnu et flot forskningsbarometer set med danske øjne, men det er vigtigt også at se fremad.

”Årets Forskningsbarometer viser, at Danmark forsat er blandt de førende forskningslande på verdensplan, hvilket vi glæder os over hos Danmarks Grundforskningsfond. Positionen er opbygget gennem mange år, og det er vigtigt at pointere, at forskning forsat skal prioriteres i samfundet, så Danmark kan bibeholde positionen som et førende videnssamfund, hvor forskning og erhvervsliv går hånd i hånd,” siger direktør for Danmarks Grundforskningsfond Søren-Peter Olesen om årets Forskningsbarometer.

Læs mere om rapporten fra Uddannelses- og Forskningsministeriet her.

  • Hovedresultater fra Forskningsbarometeret 2018:

    Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet).

    • I Danmark blev der publiceret 20.457 videnskabelige publikationer per mio. indbyggere i perioden 2013-2017, hvilket er det fjerde højeste niveau blandt OECD-landene.
    • I 2016 blev der tildelt 2.279 ph.d.-grader i Danmark, svarende til 399 ph.d.-grader per million indbyggere, hvilket er det fjerdehøjeste niveau blandt OECD-landene.
    • Danmark har det højeste niveau af forskere i arbejdsstyrken blandt OECD-landene med omkring 14 forskere per 1.000 i arbejdsstyrken.
    • Danske publikationer har en høj videnskabelig gennemslagskraft – målt som citationer per publikation – hvilket er blandt toppen af OECD-landene og på niveau med lande som Holland og Schweiz. Omkring 19 procent af de danske publikationer publiceret i perioden 2013-2017 er blandt de 10 procent mest citerede publikationer, hvilket er det næsthøjeste niveau blandt OECD-landene.
    • Danmark er dét land blandt OECD-landene, der har den højeste andel af publikationer, som er sampublicerede med erhvervslivet. I perioden 2013-2017 er omkring 6,6 procent af de danske publikationer sampubliceret med erhvervslivet, hvor størstedelen af disse er skrevet inden for sundhedsvidenskab og naturvidenskab.
    • Danmark har et stærkt hjemtag fra EU’s rammeprogram Horizon 2020 på omkring 135 euro per indbygger, hvilket er et af de højeste niveauer blandt EU-medlemslandene.