Forskere med tilknytning til DG modtager en bevilling fra DFF

15. juni 2020

En række forskere med tilknytning til Danmarks Grundforskningsfond er iblandt de i alt 202 modtagere af en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til at udforske nye originale forskningsidéer.  Med bevillingerne har DFF i alt støttet med 696 millioner kroner fordelt på tværs af alle videnskabelige discipliner og fagområder.

Billedet viser to små grønne planter, der spirer.
Billedet viser to små grønne planter, der spirer. Foto: Francesco Gallarotti/UnSplash

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) har for nyligt støttet 202 forskere med bevillinger for deres nye originale forskningsideer. Flere forskere med tilknytning til Danmarks Grundforskningsfond er iblandt de 202 forskere, som har modtaget en bevilling, der er givet på tværs af alle landets forskningsmiljøer. Bevillingen fra DFF er inddelt i kategorierne ”Forskningsprojekt 1” og ”Forskningsprojekt 2”, som adskiller sig fra hinanden ved både beløbsramme og bevillingsperiode.

De modtagere, som er en del af et af DG’s grundforskningscentre eller andre virkemidler, tæller lektor Laura Feldt fra Center for Medieval Literature (CML) ved Syddansk Universitet, centerleder Jørgen Kjems fra Centre for Cellular Signal Patterns (CellPat) ved Aarhus Universitet, postdoc Christine Jeanneret fra Center for Privacy Studies (PRIVACY) ved Københavns Universitet, professor Eva Hoffmann fra Center for Chromosome Stability (CCS) ved Københavns Universitet, professor Morten Bennedsen, der er støttet med et af DG’s Niels Bohr Professorater samt professor Mads Brandbyge fra Center for Nanostructured Graphene (CNG) ved Danmarks Tekniske Universitet. Nedenfor kan du læse mere om forskernes individuelle forskningsprojekter.

  • Total Devotion: passions and plots in radical religion in the ancient world

    Lektor Laura Feldt, associate member, CML, Syddansk Universitet, forskningsprojekt 2, 5.146.344 kr.

     

    Med dette forskningsprojekt vil lektor Laura Feldt sammen med professor MSO og medstifter af CML, Christian Høgel, undersøge, hvilken rolle følelser og fortællinger spiller i dannelsen af radikale religioner og den religiøses totale hengivenhed hertil. Forskernes mål med projektet er at udvikle en ny tilgang til radikal religion. Dette vil de gøre på baggrund af en analyse af fremkomsten af radikal religion i antikken og de forskellige formater som fortællinger om total hengivenhed fik i oldtidens jødedom og kristendom.

    ”I projektet undersøger vi de pull-faktorer, som bidrager til at tiltrække folk til radikal religion, i stedet for de push-faktorer – der normalt er fokus på – som skubber folk væk fra samfundet og ind i en radikal religion,” forklarer Feldt.

     

    Læs mere om forskningsprojektet fra CML her

  • Prediction of COVID-19 infection and clinical severity from blood-based biomarker fingerprints

    Professor Jørgen Kjems, centerleder ved CellPat, forskningsprojekt 1, 2.782.900 kr.

     

    Med dette projekt vil professor Jørgen Kjems udvikle en metode, der kan påvise virusinfektion i meget tidlige stadier og muligvis forudsige sværhedsgraden af patientens sygdomsforløb. Metoden er baseret på en teknologi, som kan give et øjebliksbillede af proteiner og metabolitter i patientens blod. Modsat traditionelle antistof-baserede tests er dette system baseret på kroppens umiddelbare reaktion på en infektion i form af ændringer i blodets sammensætning inden for ganske få timer. Projektets ultimative mål er at skabe en screeningsplatform, som hurtigt kan afsløre, om en person er blevet inficeret inden for få dage og samtidig advare om eventuelle komplikationer relateret til en underliggende sygdomsstatus.

  • SOUND: Soundscapes of Rosenborg

    Postdoc Christine Jeanneret, PRIVACY, Københavns Universitet, forskningsprojekt 2, 3.263.377 kr.

     

    Lyde har fundamental indflydelse på, hvordan vi oplever et sted. Det er imidlertid aldrig blevet forsøgt at koble lyde med studier af hoffets historie. Med SOUND ønsker postdoc Christine Jeanneret at lave netop denne kobling og undersøge, hvordan fortiden lød i et forsøg på at rekonstruere disse lyde på museumsudstillinger.

    ”I SOUND skal jeg studere lydbilleder og hverdag ved Rosenborg-domstolen fra det nye perspektiv af lydhistorie. Jeg vil overveje lyde produceret af mennesker på tværs af flere sociale klasser og køn (kongelige familier, tjenere, elskerinder, besøgende), af dyr, mekaniske lyde (klokker, vogne, køkkenredskaber, våben), kunstneriske lyde (musik, underholdning) og naturlige lyde (vand, vind, ild), ”fortæller Christine Jeanneret, og uddyber: ”Et resultat af denne forskning vil være realiseringen af ​​en udstilling med fordybende lydbilleder i Rosenborg i 2023 for at sprede historien, ikke kun for offentlighedens øjne, men også for deres ører,” forklarer Jeanneret.

     

    Læs mere om forskningsprojektet fra PRIVACY i en pressemeddelelse her

  • Origins of chromosome errors in human eggs and embryos

    Professor Eva Hoffmann, CCS, forskningsprojekt 1, 2.873.368 kr.

     

    Kromosomfejl i kvinders æg er hovedårsagen til, at hver fjerde ønsket graviditet bliver tabt, og fejl i æg viser sig at gå stærkt opad fra sidst i 20-årsalderen, til når kvinder er først i 40’erne. I dette projekt vil professor Hoffmann identificere, hvilke mekanismer, der gør, at æg bliver dårligere med kvinders alder. Projektet udføres på baggrund af nyudviklede teknologier, som kan kortlægge kromosomfejl direkte i kvinders æg. Med denne viden er det projektets mål at kunne udvikle interventioner, som kan anvendes til at give bedre genetisk kvalitet i æg og dermed formindske graviditetstab.

  • Krisehåndtering i danske virksomheder

    Professor Morten Bennedsen, DG’s Niels Bohr Professorat, forskningsprojekt 1, 1.118.80 kr.

     

    Med forskningsprojektet ”Krisehåndtering i danske virksomheder” vil Niels Bohr professor Morten Bennedsen se nærmere på den enorme negative økonomiske effekt, som covid-19 har på virksomheder i Danmark og andre lande. Ambitionen er at skabe en platform, som kan bruges af virksomheder, bestyrelser, rådgivere, organisationer og ministerier til at forstå krisens økonomiske konsekvenser på erhvervslivet. I den forbindelse vil projektet undersøge, hvad der karakteriserer krise-robuste virksomheder med hensyn til organisering, ledelsespraksis og ejerskab. Projektet vil både levere viden her og nu, som kan hjælpe danske virksomheder til at komme styrket ud af krisen i løbet af de kommende måneder, og samtidig levere en mere langsigtet viden, der kan give en større forståelse af effektiv krisehåndtering, til brug for virksomheder i fremtidige kriser.