Forskere fra InterCat: simpel aminosyre er produceret af mørk kemi i rummet
Den mest simple aminosyre, glycin, bliver produceret af såkaldt mørk kemi i rummet, hvilket går imod en tidligere antagelse om, at glycin bliver dannet gennem en energisk radiation. Det viser et nyt eksperiment fortaget af et hold af forskere fra grundforskningscenteret InterCat ved Aarhus Universitet og Leiden Observatory. Resultatet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy.
Aminosyren glycin er den mest simple aminosyre og en af livets vigtige byggesten. Det var før antaget, at glycin blev dannet gennem en energisk radiation, men det nye eksperiment viser, at glycin bliver produceret af mørk kemi i rummet. Mørk kemi er betegnelsen for kemi, der ikke har brug for en energisk radiation. Eksperimentet er foretaget af et hold af forskere fra grundforskningscenteret InterCat ved Aarhus Universitet og Leiden Observatory.
”Den vigtigste konklusion fra dette arbejde er, at molekyler, der er betragtet som livets byggesten allerede er formet på et stadie før starten af stjerne- og planetdannelsen,” fortæller Harold Linnatz fra Laboratory for Astrophysics ved Leiden Observatory, der er den hollandske partner til grundforskningscenteret InterCat.
Det næste skridt
Eksperimenterne var udført i kontrollerede laboratorieforhold, hvor man nåede frem til, at dannelsen af en ikke-energisk overflade for glycin er mulig under lave temperaturer. Det adskiller sig fra det tidligere arbejde, hvor man havde brug for en UV-radiation for at producere dette molekyle.
Det næste skridt for forskerne er at se på den katalytiske rolle, som interstellare støvpartikler spiller i dannelsen af komplekse organiske molekyler:
”Vi vil se på, hvilken effekt det har på dannelsen af komplekse organiske molekyler, når isen indeholder korn i nanometer størrelse, og blive klogere på den kemiske proces, der er i spil,” forklarer professor og centerleder Liv Hornekær fra InterCat.