19. september 2017

Forskere fra Center for Stellar Astrofysik publicerer artikel i Monthly Notices om ny målemetode til undersøgelsen af stjernebilleder

Menneskets fascination og undersøgelse af stjernerne må somme tider se sig begrænset af utilstrækkeligt udstyr, hvilket hidtil har været tilfældet hvad angår observationen af kraftigt skinnende stjerner ved hjælp af højteknologiske teleskoper. En international gruppe astronomer ledet af Tim White fra Center for Stellar Astrofysik (SAC) ved Aarhus Universitet har fundet en løsning herpå gennem målemetoden halofotometri. Forskningsresultaterne blev publiceret i seneste udgave af Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.

Keplersatellitten er designet til at observere mange stjerner på én gang, hvilket komprimerer muligheden for at undersøge de kraftigst skinnende stjerner nærmere. Halofotometri præsenterer en ny målealgoritme. Dette indebærer, at man ved undersøgelse af stjernelys i en lysdetektor ser bort fra alle mættede pixels og fokuserer på udvalgte steder, hvor der falder stjernelys og ikke forekommer en mætning. Her registreres så variationer i lyset, som bruges i asteroseismologi til at studere stjernernes indre.

Artiklens forfattere har brugt metoden til at observere de syv klareste stjerner i stjernehoben Syvstjernen i vinterstjernebilledet, Tyren. Den syvende stjerne, Maia, adskiller sig fra de resterende seks stjerner hvad angår sin atmosfæriske overflade. Observationerne viste, at stjernen ligeledes er anderledes i sine pulseringer, hvilket nedenstående billede illustrerer. For at undersøge, hvorvidt fænomenerne har en sammenhæng, blev en række spektroskopiske observationer med Hertzsprung SONG teleskopet foretaget på Tenerife.

Victoria Antoci, medforfatter på artiklen og lektor ved SAC, udtaler, at ”de lysstyrkevariationer, som Kepler observerer, passer præcis med ændringerne i Maias atmosfære på grund af ændringer i manganindholdet. Vi kan slutte, at ændringerne skyldes en stor plet på stjernens overflade med en anderledes kemi. Pletten dukker op og forsvinder for os i takt med at stjernen roterer med en periode på ti døgn.”

For yderligere information se Aarhus Universitets hjemmeside eller læs mere her, hvor professor ved AU Hans Kjeldsen kommenterer på rumsonden Cassinis sidste mission.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev