Foredrag om dybhavet med centerleder Ronnie Glud fra HADAL og tidligere centerleder Bo Barker Jørgensen
Nyt foredrag om dybhavet med centerleder Ronnie Glud fra DG’s Center for Hadal Research (HADAL) ved Syddansk Universitet og professor Bo Barker Jørgensen, der var centerleder ved DG’s tidligere Center for Geomikrobiologi, kan live-streames den 3. november. Dybhavet har altid været svær at udforske på grund af dens størrelse og dybde, men sidenhen har forskere fundet uventet liv dybt nede på havbunden, der afslører dens betydning for livet på Jorden. Foredraget kunne live-streames den 3. november 2020 fra klokken 19 til 21.
Dybhavet er med dens størrelse og dybde svær at udforske grundigt. Det er ikke let at foretage målinger og indsamle materialerne, samtidigt med man tidligere fejlagtigt antog, at processerne i dybhavet ikke var vigtige for livsforholdene på Jorden, men sidenhen har forskere fundet uventet liv dybt nede i havbunden, der siger noget andet.
Centerleder Ronnie Glud fra DG’s Center for Hadal Research (HADAL) og professor Bo Barker Jørgensen, der var centerleder ved DG’s tidligere Center for Geomikrobiologi holdt et foredrag om dybhavet d. 3. november, som kunne live-streames fra klokken 19 til 21.
Nyt om en ukendt verden
Foredraget vil tage udgangspunkt i forskningen i dybhavets område, der kaldes for ’den hadale zone’, som betegner de dybeste dele af oceanerne. Zonen er opkaldt efter guden og dødsriget Hades fra græsk mytologi. I denne zone findes 27 enorme grave, der befinder sig der, hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen. Gravene strækker sig over tusinder af kilometer langs kontinenterne, og disse grave har vist sig at være ”oaser” for livet i dybhavet.
Forskerne har ved hjælp af avancerede robotter, der er tilknyttet videnskabeligt udstyr, været i stand til at operere under det ekstreme tryk, der hersker i dybhavsgravene. Der findes ikke dyr i dybhavet. I dybhavet er det nemlig mikroorganismernes verden. Her lever de af døde alger og organiske rester efterladt af dyr, som har begravet sig i bunden.
Det organiske stof omsættes langsomt efter millioner af år. Bakterierne lever her i slowmotion, hvor de har generationstider op til tusinder af år. Selvom der muligvis kun er en lille brøkdel tilbage af det begravede organiske materiale, så er det nok til at være forudsætning for, at der er ilt i atmosfæren, så mennesket og dyrelivet kan ånde.
Både Glud og Barker Jørgensen er nogle af de forskere, der tager på ekspeditioner med skibe med lange bor, hvor de har mulighed for at bore langt ned i havbunden og udforske dybhavet. Det er ikke mere end et par år siden, at den første videnskabelige boreekspedition blev gennemført i danske farvevande, som resulterede i en ny viden om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år, og ikke mindst de bakteriesamfund, der har levet i dybhavet helt tilbage til istiden.
Foredraget live-streames til mere end 200 forsamlingssteder i Danmark med ca. 10.000 tilhørere. Adgangen er gratis, men tilmelding er nødvendig (for at følge Covid-19 reglerne).