Et foto af en ung pighvarre kort før den udsættes i Roskilde Fjord har vundet Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2020

Vinderbilledet i årets Fotokonkurrence er et foto af en ung pighvarre, som kort efter billedet bliver taget udsættes i Roskilde Fjord. I Danmark udsætter man fisk for at skabe bæredygtige bestande, og fiskenes tilpassede genetik er altafgørende for deres overlevelse. Samtidig er forskningen bag fotoet vigtig for beskyttelsen af fisk i danske farvande.

Igen i år har forskere fra hele landet indsendt fotos til Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2020, og vinderbillederne er nu fundet. Årets førsteplads viser en ung pighvarre, som lige knap fylder to fingre i den hånd, der blidt løfter fisken let over vandet. I baggrunden, under vandoverfladen, ses utallige andre små pighvarre svømme rundt.

”Den lille pighvarre på fotoet er ikke meget mere end et halvt års tid gammel, og billedet er taget lige inden, jeg skal til at sætte den lille fisk og alle dens brødre og søstre ud i Roskilde Fjord. Det er en del af et større udsætningsprogram, hvor vi hvert år udsætter store mængder fisk i danske farvande,” forklarer Mads Christoffersen, specialkonsulent ved DTU Aqua på Danmarks Tekniske Universitet og ophavsmand til årets vinderfoto.

Christoffersen og kollegaerne på DTU Aqua har det primære ansvar for at overvåge fiskebestande i Danmark og har ansvaret for opdræt og udsætning af fisk. Årsagen til, at der udsættes fisk i danske farvande, er, at flere fiskebestande ikke nødvendigvis er bæredygtige, selv med sundt reguleret lyst-, fritids- og erhvervsfiskeri. Ønsker man at fiske rekreativt i Danmark kræver det, at der betales et årligt fisketegn. En del af de indkomne midler fra det danske fisketegn går til de såkaldte fiskeplejemidler, som netop finansierer opdræt og udsætning af fisk. Dermed er fiskeriet med til at finansiere og opretholde bæredygtige bestande af fisk i dansk farvand.

”Som fiskebiologer så vi naturligvis allerhelst, at fiskene reproducerede i så stort antal, at der ikke var behov for at sætte fisk ud. Men når naturen nu ikke kan klare sig selv i forhold til visse arter som pighvarre og skrubber, så er det en rigtig fin model, at midler fra netop fisketegnet holder hånden under bestandene, så de er bæredygtige gennem udsætning. Med udsætning af fisk fokuserer vi på at ophjælpe bestandene, så fiskere også i fremtiden kan fange fisk, og så håber vi naturligvis, at bestandene med tiden selv kan reproducere i tilstrækkeligt omfang,” siger Mads Christoffersen.

Fisk er genetisk tilpassede til specifikke leveområder

For nogle år siden gik forskerne over til at bruge lokale forældrefisk til opdræt af fiskeyngel, som skal udsættes, hvilket man ikke gjorde tidligere. Den ændrede praksis skyldes, at man blev klar over, at genetikken spiller en stor rolle i forhold til, om fiskene trives. Forskerne ved DTU Aqua er i den forbindelse dybt afhængige af såkaldt Citizen science, hvor frivillige kræfter bidrager til projektet for at sikre, at det netop er lokale fisk, der benyttes til opdræt.

”Det er vigtigt, at den yngel, vi udsætter i et område, stammer fra fisk med oprindelse i samme område. Fisk som pighvarren på fotoet er simpelthen genetisk tilpassede de enkelte områder. Derfor er vi også meget afhængige af den virkelig store frivillige hjælp, vi får fra fiskere, som indfanger forældrefisk til os i de udvalgte områder på præcis de rigtige tidspunkter, kort inden fiskene er klar til at gyde,” forklarer Christoffersen.

De biologiske konsekvenser ved ikke at benytte fisk fra lokale områder til opdræt og udsætning ville være enorme og skabe en slags put & take fiskeri i danske farvande, hvor der blot udsættes fisk, for at de skal fanges igen.

”Der ville ingen fremtid være i en sådan model, fordi fisk, som ikke hører til det habitat, de sættes ud i, måske ikke er i stand til at gyde. Og hvis de er, så bliver deres afkom med sandsynlighed ikke til noget, fordi de fysiske forhold ikke passer til fiskenes genetik. På den måde ville vi bruge mange midler og ressourcer på én generation af fisk, i stedet for at skabe en reproducerende generation, der måske på sigt kan skabe generationer, der klarer sig selv,” fortæller Mads Christoffersen.

Han fremhæver desuden, at de fisk, man sætter ud uden at tage hensyn til genetisk tilpasning, i værste tilfælde også kan risikere at ødelægge og udrydde den naturlige fiskebestand i området.

”Vi har set det med ørredbestande, hvor de naturligt tilpassede ørreder gyder først på sæsonen, hvorefter de ørreder, der ikke hører naturligt til, risikerer at gyde på præcis samme gydepladser. Det kan få de første æg til at løsrive sig, og tilbage er de æg, som ikke skaber bæredygtigt afkom. På den måde ødelægges det naturlige økosystem,” siger Christoffersen.

Forskerne overvåger fiskenes tilstand i havet

En del af Mads Christoffersens arbejde er også at mærke fisk med små individuelle inaktive mærker, der ofte opereres ind i fisken, eller fastgøres på fiskenes ryg. Fanges fiskene så igen, kan der indsamles data om fisken. Alt efter formålet, kan fiskene også mærkes med elektroniske sendere. De elektroniske mærker er dog dyrere og bruges derfor ofte til mere specifikke undersøgelser, hvor man ønsker nogle bestemte detaljerede data, mens de billige inaktive mærker bruges i langt større omfang til at opnå mere generelle data om fiskebestande.

”Hvis fisk med inaktive mærker genfanges, så giver det os data om, hvor meget fisken er vokset siden den blev sat ud, så vi eksempelvis kan udregne den gennemsnitlige vækstrate pr. dag. Desuden får vi data om fiskens vandring fra hvor den blev udsat, til hvor den genfanges, men dog ikke mere præcist end det. Med elektroniske mærker kan vi derimod se, hvor fisken har været i hele perioden med en fejlmargin på få meter. Så hvilke mærker, vi benytter, kommer meget an på formålet versus ressourcer til rådighed,” forklarer Mads Christoffersen.

De indsamlede data danner også baggrund for forskningsartikler om de forskellige fiskearter i Danmark. I artiklerne benytter forskerne bl.a. de forskellige data til at kortlægge, hvilke områder fiskene bevæger sig i, og hvor de foretrækker at gyde i de danske farvande. På den måde får man et billede af fiskenes livscyklus, hvilket er essentielt, hvis man skal beskytte dyrene fremover.

”Der er meget aktivitet på havet såsom havmølleparker, ralsugning m.v., og det, vil vi gerne undgå, går ud over fiskene. Så med vores data forsøger vi at give vores indspark til den marine planlægning ved at kortlægge de her såkaldte essentielle fiskehabitater. Det er områder, som er meget væsentlige for en bestemt fiskearts overlevelse og livscyklus. Derfor forsøger vi så vidt muligt at publicere vores data, så vi kan henvise til det, når vi skal argumentere for, hvorfor bestemte fiskehabitater i dansk farvand skal beskyttes,” afslutter Christoffersen.

Meget mere info om fiskepleje og forskningen kan findes på Fiskepleje.dk

Mere information og flere fotos fra årets konkurrence kan findes her