Eske Willerslev omskriver Amerikas indvandringshistorie med banebrydende fund i Alaska

Et internationalt forskerhold med Eske Willerslev i spidsen har for nyligt gjort en opdagelse, der har betydning for verdenshistorien, som vi kender den i dag. Fundene blev rapporteret i Nature-artiklen Terminal Pleistocene Alaskan genome reveals first founding population of Native Americans. Willerslev er centerleder ved Center for Geogenetik og professor ved Københavns universitet.

Læs Videnskab.dks dybdegående artikel om nyheden her

Arkæologer har udgravet 11.500 år gamle knogler fra et spædbarn, hvis arvemateriale kan give en revolutionerende viden om den stambefolkning, der immigrerede til Amerika. Koloniseringen af Amerika er en af de største begivenheder i verdenshistorien, og mange mennesker verden over har interesse for lige præcis denne indvandring.

»Det er den seneste indvandringshistorie, vi har til kontinenter, og hvis vi ikke forstår, hvordan Amerika blev befolket, så har vi nok meget ringe mulighed for at forstå, hvad der egentlig skete i resten af verden,« siger Eske Willerslev.

Ved at sammenligne spædbarnets genom med genomer fra nulevende mennesker og fossile genomer kunne forskerne fastslå, at genomet er tættest på amerikanske indianere og mindre tæt på asiatere og europæere. Genomet kan desuden give indsigt i de nulevende indianeres relation til datidens fælles stambefolkning, og forskerne kan dermed skønne, hvornår stampopulationen tidsmæssigt opstod.

Hovedtrækkene i det nye fund er, at stampopulationen til nutidens indianere kom fra asiater, der for 36.000 år siden gik ind i landet mellem Sibirien og Alaska (Beringia). Her levede de i mange årtusinder, indtil en gruppe for omkring 20.000 år skilte sig ud og gik syd for is-kappen, hvor dens efterkommere blev til alle nutidens amerikanske indianere. På den måde medvirkede et spædbarn, der døde i Alaska for 11.500 år siden til at påvise, at Amerika blev befolket via Bering-landbroen.