En krystallografisk struktur af et stykke forhistorisk bronze fra Sardinien vinder 3. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2021
Vinderen af 3. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2021 er billedet af et mikroskopisk brudstykke af anklen på en lille bronzefigur fra Sardinien omkring år 900 f.Kr. Det lille stykke metal er en blanding af kobber og tin og har været udsat for en krystallografisk undersøgelse, der fremhæver den farverige og mønstrede struktur, som kan gemme på vigtig information om håndværkeren bag samt de handelsnetværk som fandt sted, da bronzegenstanden blev fremstillet.
Et virvar af utallige brændte nuancer og klare, næsten selvlysende farver, der udgør et dragende abstrakt mønster. Er det et kartografisk udsnit, et luftfoto i negativ eller noget helt tredje? Vinderen af 3. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2021 er billedet af en krystallografisk struktur af et mikroskopisk brudstykke fra anklen på en lille forhistorisk bronzefigur fra Sardinien.
”Billedet viser et stykke af en bronzefigur fra slutningen af bronzealderen i Sardinien omkring 900 f.Kr. Bronzestykket er en del af prøver af nogle restmetaller hovedsageligt fra brudstykker af hænder og fødder fra små statuer, som stammer fra den såkaldte Nuraghe-kultur i Sardinien. Vi vil gerne vide, hvordan statuerne blev fremstillet, fordi vi tydeligt kan se, at der er en stor forskel i deres kvalitet. Det er meget vigtig information for arkæologer og især for arkæometalloger, fordi det giver en ide om, hvor god kvalitet metallet er og hvor god legeringen er”, fortæller Heide Nørgaard.
En krystallografi er en tyndslibning af en lille metalprøve, som man tager fra en større metalgenstand, for at se den metallografiske struktur. Analyser af strukturen giver forskerne mulighed for at se, hvordan genstanden blev fremstillet i sin tid, som videre hen kan afsløre vigtig information om de forhistoriske håndværkere og deres samfund.
”Med en krystallografisk struktur, har vi chancen for at forstå kvaliteten af det forhistoriske håndværk, og deres tekniske kunnen på det tidspunkt. Hvis blot man betragter genstanden udefra, ser man kun håndværkerens smag og deres måde at udtrykke sig på. Men gennem en krystallografi, kan vi indhente meget af den information, der ellers er gået tabt, fordi vi kan se, hvordan det teknisk set er blevet lavet indefra. Det her billede viser eksempelvis, at genstanden er støbt. Og det kan man se, fordi vi har de her træagtige strukturer – de ligner faktisk lidt juletræer. Der er det store i midten, som er meget klassisk, men hvis man kigger efter, kan man se, at de er over det hele”, forklarer Nørgaard.
Den overordnede fremgangsmåde for sådan en prøve, som Heide Nørgaard og hendes forskerkollegaer anvender, kaldes metallografi og stammer fra 1960’erne. Udover at kunne bruges i arkæologiske sammenhænge, er metoden i høj grad anvendt i industrien, når man eksempelvis skal kvalitetssikre og godkende metal, som bruges til alverdens maskiner. For ved at se på metallets struktur, kan man vurdere, hvorvidt den er god og kraftig nok til at udføre de funktioner, den skal.
Sanselig fremstillingsteknik
Bronze er en legering af kobber og tin og fordelingen mellem de to er afgørende for metallets kvalitet. I Sardinien, på det tidspunkt, hvor genstanden fra billedet stammer fra, har man ikke kunne sige, hvordan procentfordelingen har været mellem de to metaller for at fremstille den bedst mulige genstand. Dengang har man i højere grad brugt sine sanser for at opnå en bedre håndværksmæssig forståelse. Bronzealderens håndværkere har eksempelvis kunnet se det på farven, lugte det, når de startede legeringsprocessen og se det i form af hvor hurtigt det smeltede.
”Mange af de forhistoriske håndværkerne har haft en utrolig stor forståelse for, hvordan metallet reagerer. Og at opnå den viden om hvad metallet kan ud fra et mere sanseligt perspektiv, det er vildt fascinerende. Det her billede er et pragteksemplar på dette, da det viser, hvor perfekt håndværkeren bag har forstået sit materiale”, fortæller Heide Nørgaard.
Den perfekte støbning forudsætter, at den som har fremstillet genstanden har vidst, hvilken procentvis af kobber og tin der har været nødvendig, for at have et metal, som flyder godt nok og som når alle små hjørner af den støbeform, som blev brugt til den pågældende figur. Derudover har vedkommende også skullet have kendskab til hvor længe genstanden skulle nedkøles samt ved hvilken præcis temperatur.
”Man kan se det høje kendskab af dette håndværk i form af disse træ-lignende former, som har udformet sig i billedet. De udformer sig kun, hvis man har den rigtige legering og den rette temperatur, og det betyder, at man har haft fuldt styr på fremstillingsprocessen for at få det absolut bedste resultat,” fortæller Nørgaard og fortsætter:
”Jeg har udvalgt lige netop dét her billede, ikke kun fordi det er farverigt og smukt, men fordi det viser os den utrolige færdighed, der kræves for at fremstille sådan en genstand. Det er med andre ord ikke kun smukt at se på, det er også smukt i håndværket”, siger Nørgaard.
Den eneste i Danmark
”Ved at undersøge hver enkelt lille del af genstanden, kan jeg se, at aftrykkene i bronzegenstanden har sin helt egen specifikke form. Når man sætter et aftryk, så er det en håndbevægelse, som starter på et tidspunkt og slutter på et andet, og måske er den også afbrudt ind imellem. Den måde at bevæge sin hånd på er unik. Hvis jeg sammenligner mange af de forskellige små fejl og fingeraftryk i sådan en dekoration på en genstand, så kan jeg se nogle mønstre og hvis jeg undersøger dem nærmere, så kan jeg konkludere en specifik teknik, som var grunden til, at mønsteret ser ud som det gør. Og fordi aftrykkene adskiller sig fra hinanden, kan man dermed skelne mellem de forskellige håndværkere bag fremstillingen”, fortæller Nørgaard.
Baggrunden for Heide Nørgaards arbejde er at få et dybere indblik i de personer, som levede på det tidspunkt og måske endda at kunne spore sig frem til, om det var den venstre eller højre hånd de har brugt til fremstillingen dengang 3.500 år før vores tid. Det kan give os muligheden for at se, hvilken kontakt de mennesker har haft for at fremstille genstandene. I hendes nyeste projekt arbejder Heide Nørgaard blandt andet med at spore metalhandlen i bronzealderen og hvilket handelsnetværk der eksisterede år 2000 f.Kr. til 1000 f.Kr. for at få al den bronze til Danmark og Sydskandinavien.
”Sydskandinavien havde ikke sit egen kobber og tin dengang. Al metal der blev brugt, blev importeret fra steder, der var mindst tre dages rejse væk. Den viden er så ny og vigtig for vores samfund fordi den viser, at vi allerede for 3000 år siden havde et stort netværk, som gik langt over vores landegrænser og langt over det lille samfund vi lever i”, forklarer Nørgaard.
Forbindelse mellem Sardinien og Danmark
Heide Nørgaard forsker i hvordan metallets veje til Skandinavien og hvordan håndværket kunne være forbundet med andre dele af verden. I deres nyeste publikation, har Heide og forskerkollegaer udvidet tidsrummet fra det allerførste metal som kommer til Danmark og her kunne de tydeligt vise, at omkring 1600 f.Kr. bliver der brugt en ny metalkilde, nemlig i de italienske alpeområder. Fra 1600 f.Kr. bliver netværket og handlen derfor betydeligt forandret af først at være domineret af metal fra det slovakiske område til at gå over til en helt ny metalkilde fra områder ved alperne. Og det åbner op for, at den nordiske bronzealder måske var involveret i en metalhandel, som muligvis også brugte metal fra Sardinien.
”Helt visuelt har vi jo i den sidste del af den danske bronzealder de karakteristiske Viksø-hjelme med horn. Og på samme tid, omkring 900 f.Kr. stammer disse små bronzestatuer også fra, hvilket også kan ses ved, at de er små krigerfigurer med hjelme med horn. Og her håber vi på at projektet, hvorfra billedet indsendt til jer også stammer fra, på lang sigt kan vise en forbindelse mellem de små statuer med hjelme og horn fra Sardinien og vores Viksø-hjelme i Danmark. ”
Læs mere om Heide W. Nørgaards billede i en pressemeddelse fra Moesgaard Museum her