DG’s Årsmøde 2019: Transformativ forskning – Hvordan, Hvad og Hvorfor?

DG’s Årsmøde 2019: Transformativ forskning – Hvordan, Hvad og Hvorfor?

Fredag den 1. november bød Danmarks Grundforskningsfond indenfor til fondens årsmøde 2019 i de traditionsrige og smukke lokaler hos De Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Årets tema var transformativ forskning, og fonden havde inviteret egne bevillingshavere og aktører fra det forskningspolitiske landskab til en dag med indlæg og debat.

Med mødeoplægget Transformative Research – How, What and Why? lagde Danmarks Grundforskningsfond på sit årsmøde 2019 op til en diskussion af begrebet transformativ forskning. Publikationen tager udgangspunkt i samtaler om transformativ forskning med ledere af fondens grundforskningscentre inden for de alle overordnede forskningsområder. Rejsen til transformative opdagelser, og hvordan forskningspolitiske aktører og den akademiske verden kan skabe de bedste forhold for transformativ forskning, var nogle af publikationens og dagens overordnede temaer.

”Det, der virkelig flytter videnskaben, er inkrementel forskning”

Mødet blev indledt af professor ved DTU og bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond, Jens Kehlet Nørskov, der bød velkommen, hvorefter fondens direktør, professor Søren-Peter Olesen, i sit oplæg skitserede nogle af de pointer, som fremgår af fondens mødeoplæg.

En af hovedpointerne var, at det kan være svært at forudsige, hvad der i fremtiden bliver transformativt, hvilket også blev et af dagens mest debatterede temaer.  Nogle gange går der kun få år, før vi er klar over resultaters betydning, andre gange varer det flere årtier. Og talrige forudgående gennembrud og små udviklings-skridt kan lægge til grund for, at forskning bliver transformativt.

Professor Søren-Peter Olesen, direktør for Danmarks Grundforskningsfond, fremlægger pointer fra årsmøde-publikationen på fondens årsmøde 2019. (Foto: Mikkel Østergaard)
Professor Søren-Peter Olesen, direktør for Danmarks Grundforskningsfond, fremlægger pointer fra årsmøde-publikationen på fondens årsmøde 2019. (Foto: Mikkel Østergaard)

“Det, der virkelig flytter videnskaben, er inkrementel forskning. Vi kan ikke opdage exoplaneter uden teknologien til at bygge rumteleskoper eller computerkraften til at generere og analysere data. Man er nødt til at opbygge den basale viden og derefter udvikle udstyr og teknologi, og som oftest bygger transformative opdagelser på store mængder tidligere forskning. Uden inkrementel forskning vil der ikke være transformativ forskning, så det er vigtigt at forholde sig til, hvordan vi værdisætter forskning,” sagde Søren-Peter Olesen.

Han fremhævede i den forbindelse, at fonde, universiteter og politikere skal være opmærksomme på, at forskere oplever, at det bliver set på som finere at beskæftige sig med transformativ forskning end med inkrementel forskning, hvilket kan føre til et usundt fokus på at skabe opsigtvækkende resultater.

Olesen lagde desuden vægt på en række refleksioner fra centerledere, om hvad der kan gøres for at løfte transformativ forskning. I forhold til universiteternes rolle blev det fremhævet, at det rette miljø og et fokus på at samarbejde bredt på tværs af danske universiteter er vigtige faktorer for nybrud.

Bredt ansvar om at levere transformativ forskning

Ole Petter Ottersen, rektor ved Karolinska Institutet, holder oplæg ved DG's årsmøde 2019
Ole Petter Ottersen, rektor ved Karolinska Institutet, holder oplæg ved DG’s årsmøde 2019 (foto: Mikkel Østergaard)

Behovet for det brede samarbejde på tværs var generelt et fokuspunkt hos dagens talere, og det blev også taget op af dagens næste taler, rektor for Karolinska Instituttet i Sverige, Ole Petter-Ottersen. Han pointerede, at nødvendigheden af et bredt samarbejde er en vigtig pointe, men at det ikke skal begrænses til danske universiteter og aktører. Hvorfor ikke et samarbejde på tværs af nordiske lande eksempelvis?

I sit indlæg fremhævede Ottersen desuden, at det er vigtigt at anerkende, at der er mange aktører, som skal tage ansvar for at levere det, som samfundet forventer i forhold til at skabe transformativ forskning. Og han erklærede sig enig i, at der er en problematik i den måde, vi benytter begreberne transformativ og inkrementel forskning.

“I hvilken grad bør vi som aktører lægge vægt på transformativ forskning? Jeg oplever, at hvis vi lægger for meget vægt på, at forskningen skal være transformativ, så risikerer vi, at forskere overdriver vigtigheden af deres resultater,” sagde Ottersen og fortsatte:

“Vi bør heller ikke bruge begrebet inkrementel forskning nedsættende. Meget ofte er den inkrementelle forskning vigtigere end den opdagelse, der oprindelige lå til grund.”

Mange faktorer fører til transformativ forskning

Bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, holder oplæg med DG's årsmøde 2019.
Bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, holder oplæg med DG’s årsmøde 2019. (Foto: Mikkel Østergaard)

Bestyrelsesformand for Carlsbergfondet, professor Flemming Besenbacher, var næste taler på programmet, og udover at erklære sig enig i behovet for et styrket bredt samarbejde nævnte han den store betydning af god infrastruktur samt sammensætningen af talenter og kompetencer i de rette miljøer. Besenbacher pointerede også et behov at sikre forskningsfriheden, og at man derfor stoler mere på forskernes evner. Et budskab, der også blev fremhævet af flere centerledere i DG’s mødepublikation.

“Der er for meget bureaukrati. Vi skal stole mere på forskerne. Tilliden er nedadgående mange steder, og vi er nødt til at få den tillid tilbage i vores samfund, så kræfterne kan fokuseres på forskning og innovation,” sagde Besenbacher.

I sit indlæg var tidligere leder af et Center of Excellence professor Marie-Louise Nosch også inde på, at adgang til data og en til tider uortodoks tilgang er vigtige forudsætninger for transformativ forskning.

Professor Marie Louise Nosch holder oplæg ved DG's årsmøde 2019
Professor Marie Louise Nosch holder oplæg ved DG’s årsmøde 2019 (Foto: Mikkel Østergaard)

“Lige nu oplever vi indenfor humaniora og samfundsvidenskab mange voldsomme transformationer, der måske nogle gange virker skræmmende, men jeg mener også, at det er med til at hæve barren i vores forskning,” sagde Nosch fra talerstolen.

Her henviste hun til tre punkter: Politisk og samfundsmæssig forventning om relevans, nye typer samarbejder med mere kontakt til interessenter som fx kommuner, skoler, medier, NGO’er og virksomheder, samt digitale databaser og infrastruktur, der i dag gør det muligt for både borgere og forskere at tilgængeliggøre, tilgå og benytte hidtil usete mængder af data.

Strategisk grundforskning

Mødets anden session havde fokus på, hvordan man strategisk kan gøre forskning transformativ for samfundet. Sessionen blev indledt af DG’s bestyrelsesformand, Jens Kehlet Nørskov, der præsenterede det nyligt lancerede bevillings-initiativ, Pioner Centre. Centrene er et grundforskningsinitiativ med strategisk sigte, og initiativet bliver til i et samarbejde mellem Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden. Tilsammen skydes en milliard kroner i initiativet, der vil munde ud i centre, som bedriver grundforskning fokuseret omkring de to hovedområder AI og Klima/Energi.

Mette Fjord Sørensen, chef for forskning i Dansk Industri, holder oplæg ved DG's Årsmøde 2019
Mette Fjord Sørensen, chef for forskning i Dansk Industri, holder oplæg ved DG’s Årsmøde 2019 (Foto: Mikkel Østergaard)

Initiativet blev rost af mødets næste taler, chef for forskning i Dansk Industri, Mette Fjord Sørensen. I sit indlæg lagde hun vægt på, at vi skal leve af vores viden I Danmark.

“Vi glemmer nogle gange den måske vigtigste ting, når vi debatterer forskning – nemlig at løse problemer. Vi har brug for banebrydende og fundamental forskning, for hvis den ikke er tilstede, er der ikke nogen anvendt forskning, men vi mangler et tættere forbindelse mellem den banebrydende grundforskning og de konkrete løsninger, som virksomheder kan basere sig på. Med andre ord, er vi nødt til at vise, at der er et ”return on Investment” i dansk forskning,” sagde Fjord Sørensen.

Strategisk forskning skal ikke gå ud over risikovillighed

Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) David Dreyer Lassen, holder oplæg til DG's årsmøde 2019.,
Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) David Dreyer Lassen, holder oplæg til DG’s årsmøde 2019. (Foto: Mikkel Østergaard)

Selvom talerne gennem dagen bar præg af, at der er behov for en fokuseret indsats, hvis vi skal løse klodens store udfordringer, og for et tæt samarbejde mellem forskning og industri, hvis Danmark skal være forskningsførende i fremtiden, så skal man passe på, at man ikke lukker ned for idéer med stort potentiale. Især når vi taler offentlige penge. Det var hovedbudskabet i oplægget fra David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), der talte med udgangspunkt i en rapport om risikovillighed, som DFF og Tænketanken DEA har fået udarbejdet.

“Vi skal revurdere måden, vi måler og belønner forskere på, og vi skal øge risikovilligheden. Der skal være plads til fleksibilitet i bevillingerne. Til at prøve nyt, til at fejle og til at omstrukturere undervejs inden for bevillingens rammer,” sagde Dreyer Lassen.

Han talte dermed ind i en anden af hovedpointerne fra mødeoplægget, og som Søren-Peter Olesen også tog op i sit indlæg først på dagen. I forhold til at løfte den transformative grundforskning efterlyser flere af DG’s centerledere nemlig mere risikovillig finansiering, længerevarende bevillinger samt et fokus på finansiering af interdisciplinære projekter og talentudvikling.

Forskning med et mål

Dagens sidste indlægsholder var CEO for Novo Nordisk Fonden, Birgitte Nauntofte. Som flere andre af dagens talere pointerede hun, at det kan være godt med fokuseret forskning – også grundforskning – og at man som privat fond har nogle andre muligheder, end man har med offentlige midler.

Birgitte Nauntofte, CEO, Novo Nordisk Fonden
Birgitte Nauntofte, CEO, Novo Nordisk Fonden, holder oplæg under DG’s årsmøde 2019 (foto: Mikkel Østergaard)

“Det er vigtigt for mig at fremhæve, at vi er et supplement til de offentlige midler. Vi har mange ting til fælles og spiller på det samme klaver, men vi har også hver vores rolle at udfylde. Som privat fond kan vi bygge ovenpå den stærke grundforskning, der er sikret af de offentlige fonde, og vi kan være meget strategiske og fokuserede indenfor udvalgte discipliner,” sagde Nauntofte.

For Novo Nordisk Fonden er det desuden vigtigt, at man generelt taler om “forskning med et mål”, når der uddeles bevillinger.

“Jeg mener, at man kan argumentere for, at alt forskning har et mål – det begynder et sted. Det hele bunder i, hvor specifikt det mål er, og hvor meget fokus, der er på det transformative perspektiv. Når vi taler om grundforskning med et mål i Novo Nordisk Fonden, så mener vi forskning af høj kvalitet, som har potentiale til at føre til nye behandlinger og løsninger, der kommer samfundet til gavn. Med andre ord kan man kalde det forskning med et transformativt potentiale.”

Læs mere om DG’s årsmøde 2019 via Sciencereport her

Download DG's mødeoplæg til Årsmødet 2019

Transformative Research – How, What and Why?

DG's mødeoplæg til fondens årsmøde 2019. (Findes kun på engelsk)

Seneste nyheder

Ny bog om grundforskning fra Danmarks Grundforskningsfond

Læs mere

Officiel åbning af Center for Geometry and Topology (GeoTop)

Læs mere

Kort Nyt fra August

Læs mere