DG-publikation stiller skarpt på grundforskningens samfundsnytte i nyt perspektiv

01. september 2021

Kan det betale sig for samfundet, at nogle af landets klogeste hoveder bruger mange år og ofte en hel del penge på at forfølge nye veje i jagten på at forstå hvordan verden hænger sammen, ned til allermindste detalje? Siden 1991 har Danmarks Grundforskningsfond støttet forskning, der på den lange bane har vist sig at spille en central rolle for de samfundsudfordringer, man efterfølgende har mødt. Men hvad med forskningens samfundsnytte på den korte bane? I en ny publikation kaster Grundforskningsfonden lys over en lang række positive aspekter af den aktuelle forskning, som ikke får stor opmærksomhed, men som kan observeres, mens den drives.

Publikationen ”Nysgerrighed beriger samfundet” i trykt format.
Publikationen ”Nysgerrighed beriger samfundet” i trykt format. Foto: Argiro Hay Baltzis

Hvad sker der, når man prøver at kigge nærmere på de samfundseffekter ved grundforskningen, der ikke glimter i rampelysets skær? Det har Danmarks Grundforskningsfond forsøgt i en dugfrisk publikation ”Nysgerrighed beriger samfundet”, der lanceres i dag. Med publikationen ønsker fonden at tydeliggøre, hvordan nysgerrighedsdrevet grundforskning  afføder et væld af mere eller mindre oversete effekter på samfundet  her og nu – og ikke kun på den lange bane. Det handler ikke om hvordan forskningen målrettes patenter, produkter, vækst og industri, men om at berige samfundet med en lang række aktiviteter, som de færreste tilskriver forskere.

”I Danmarks Grundforskningsfond er vi imponerede over det store og meget forskelligartede engagement forskerne udviser til direkte gavn for samfundet, og vi er stolte over at synliggøre eksempler herpå i nærværende publikation”, siger Søren-Peter Olesen, direktør i Danmarks Grundforskningsfond

Kongstanken for publikationen er, at samfundsnytte har mange ansigter og at der sjældent kommer de gennembrud samfundet har brug for, hvis ikke der (først) er opbygget et fundamentet. Og dette fundament består af langt flere forskningsmæssige nuancer, end man sommetider tænker over, hvis man udelukkende fortaber sig i de store overskrifter og største resultater.

Derfor er det vigtigt også at belyse de aktiviteter ved forskningen, der er med til at støbe det fundament, der kan føre til uundværlig ny viden og nødvendige teknologiske gennembrud, f.eks. dannelsen af netværk til de klogeste mennesker i hele verden. I ”Nysgerrighed beriger samfundet” fortæller vi om disse aktiviteter med udgangspunkt i seks forskellige forskningsområder:

  • Sundhedsområdet, hvor vi har talt med en række centre, der har bidraget til bedre diagnostik, terapi, ny medicin og rådgivning.
  • Grøn omstilling, hvor vi har talt med nogle af de centre, der arbejder med nye teknologier til at reducere energiforbrug og med katalyseprocesser, som er afgørende for at kunne frembringe og lagre bæredygtigenergi.
  • Samfundspolitisk rådgivning til offentlige og internationale institutioner. Centrenes ledende medarbejdere formidler forskningsviden til både danske og internationale institutioner og regeringer, der lægges til grund for politiske/finansielle beslutninger.
  • Kulturarv, herunder de danske museer, som i disse år gør meget ud af at bygge formidlingen på den nyeste forskningsmæssige viden, og her bidrager en række grundforskningscentre med gensidigt berigende samarbejder.
  • Den anden kvanterevolution; kvantebaserede teknologier kan på sigt revolutionere samfundet, og en række danske grundforskningsmiljøer er dybt involverede i denne udfordring.
  • Innovative virksomheder, hvor vi har snakket med forskere, der går nye veje og ofte er gode til både at skabe forskningsgennembrud og samtidig øjne en umiddelbar anvendelse i forlængelse af deres opdagelser. Der dannes derfor en række virksomheder ud fra grundforskningsmiljøerne.

 

Du kan læse hele publikationen ”Nysgerrighed beriger samfundet” her

Læs mere om publikationen hos Science Report her