DNRF Chair: Professor Staffan Persson

Informationer

DNRF Chair:

Professor Staffan Persson

Periode:

1. juli 2021 - 30 juni 2024

Værtsinstitution(er):

Københavns Universitet

Staffan Perssons forskergruppe sigter mod at forstå, hvordan planter producerer deres cellevægge; en ekstracellulær matrix der hovedsageligt er sammensat af sukkerbaserede polymerer, kaldet polysakkarider. Gruppen er særligt interesseret i at dechifrere, hvordan plantecellevægspolymeren, cellulose, produceres, og hvordan syntesen af cellulose reguleres. Plantecellevæggen kan ses som et cellulært korset, der tvinger celler ud i forskellige former og giver planterne styrke til at vokse sig høje og tynde. Cellulose er den bærende struktur i plantecellevæggen og bidrager derfor væsentligt til plantecellers morfologi.

Cellulose spiller en vigtig rolle i mange industrier, hvor den bliver forarbejdet til tekstiler, papir og brændstof og har ud over det, adskillige anvendelser i medicinalindustrien. Cellulose består af glucankæder, der ved hydrogenbindinger finder sammen i såkaldte mikrofibriller. Mikrofibrillerne bliver produceret af store multimeriske cellulosesyntase(CESA)komplekser på overfladen af ​​cellerne. Da cellulosemikrofibrillerne under syntesen bliver inkorporeret i plantecellevæggen, bevæger CESA-komplekserne sig nødvendigvis hen over membranen, og selve syntesen skubber dermed CESA-komplekserne fremad. CESA-kompleksernes bevægelsesretning over celle-membranen styres typisk af cytoskelettet. Med denne bevilling ønsker Staffan Perssons forskergruppe at forstå hvordan CESA-komplekserne reguleres, hvilke komponenter der er involveret i fremstillingen af cellulose, hvordan cytoskelettet påvirker cellulosesyntesen og hvilke midler plantecellevæggen bruger til at kommunikere med det indre af cellen.

Årlige højdepunkter

Højdepunkter 2021

Seneste nyheder

Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport 2022

Læs mere

To dansende neuroner vinder 3. pladsen i DG's Fotokonkurrence 2023

Læs mere

En mikroskopisk organisme med stort potentiale vinder 2. pladsen i DG's Fotokonkurrence 2023

Læs mere