CENPERM er med til at revidere estimeret metan-udslip fra Arktis
Hidtil eksisterende estimater af, hvor megetmetan, der udledes fra Arktis skal revideres efter et nyt internationalt modelstudie har undersøgt metan-udslip fra hhv. vådlandsområder samt det mindre våde opland i Grønland. Resultatet viser, at udslippet kan være langt mindre end forventet, selvom der sandsynligvis vil blive udsendt mere metan til atmosfæren. Studiet er for nylig blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change, og bag undersøgelsen står et internationalt forskerhold med deltagelse af postdoc Ludovica D’Imperio og centerleder Bo Elberling fra DG’s Center for Permafrost (CENPERM) ved Københavns Universitet.
De seneste års globale temperaturstigninger kan true med alvorlige metan-udslip i takt med optøningen af den metan-holdige permafrost i Arktis. Forskere har forsøgt at estimere det forventede udslip af gasarten, som både er lagret dybt i permafrosten samt produceres nær overfladen. Nu ser de hidtidige estimater ud til at skulle revideres, efter offentliggørelsen af et internationalt studie som har deltagelse af forskere fra DG’s grundforskningscenter CENPERM ved Københavns Universitet. I studiet har forskerne foretaget en modelundersøgelse af metan-udslippet fra både vådlandsområder samt oplandet i Grønland.
Resultatet viser, at på trods af at der sandsynligvis vil blive udsendt mere metan til atmosfæren, kan udslippet fra Grønland være langt mindre end forventet, og at metan-mængden varierer afhængigt af, om der er tale om vådlandsområder eller det tørre opland. Studiet er foretaget i samarbejde med forskere fra blandt andet USA og Kina og er for nylig blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.
”Arbejdet er et eksempel på vigtigheden af et tæt samarbejde mellem forskere, som udvikler modeller, og feltforskere. De aktuelle modelresultater er det første skridt i yderligere nedskalering med mere højopløsningsdata, som allerede er i gang for Grønland. Grønland er forskellig fra den gennemsnitlige arktiske region på grund af den begrænsede mængde vådområder og store mængder tør oplandsjord,” fortæller professor Bo Elberling, der er centerleder ved CENPERM og sidsteforfatter bag studiet.
Studiet tager ikke kun højde for metan, der udsendes i grønlandske vådlandsområder (metanogener), men har også undersøgt og målt metan fra oplandet (metanotrofer), og virkningen af disse i et varmere klima. Jordarter fra vådlandsområderne udsender metan til atmosfæren, når produktionen af metanogener er større end metanforbruget af methanotrofer. Metanotrofer i disse jordbunde kræver metan-koncentrationer på højt niveau for at overleve. I modsætning hertil kræver metanotrofer med høj binding i arktiske minerallandområder mindre end 1% af metan-koncentrationsniveauet, der gør det muligt for dem i vådområderne at trives. Det betyder, at de kan overleve på lave metan-koncentrationsniveauer i atmosfæren og derved trække metan ud fra atmosfæren.
”I den forstand betragtes Grønland allerede nu som en såkaldt ’net sink’ af metan, hvilket betyder, at mængden af metan, der er taget ud af atmosfæren, overstiger den mængde, der frigøres fra vådområderne,” forklarer Elberling.
På CENPERM har postdoc Ludovica D’Imperio og centerleder Bo Elberling været ansvarlige for dataindsamlingen og for inkludering af feltdata i det aktuelle modelarbejde og sammen har de to forskere foretaget detaljerede målinger af tendenserne i metan-udslip fra forskellige steder i Grønland.
Mere information om studiet kan findes i en pressemeddelelse fra CENPERM her