CENPERM: Antarktiske kongepingviner udleder store mængder lattergas via afføring
Kongepingvinen er verdens næststørste pingvinart og lever af fisk og krill, som begge indeholder kvælstof. Et studie ledet af forskere fra grundforskningscenteret CENPERM viser nu, at kongepingvinernes kvælstofholdige diæt medfører, at dyrene udleder ekstreme mængder af drivhusgassen lattergas via afføring. Resultaterne, der for nylig er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science of The Total Environment, kan eksempelvis bruges til at forbedre proceduren for gødning i det danske landbrug.
Verdens næststørste pingvinart – kongepingvinen – lever i kolonier af hundredtusindvis på den sub-antarktiske ø South Georgia, som er en del af de britiske Sandwich-øer. Deres føde består primært af fisk og krill, som begge indeholder store mængder kvælstof, der optages via plankton i havet. Et nyt studie ledet af forskere fra DG’s Center for Permafrost (CENPERM) ved Københavns Universitet viser, at kongepingvinernes kvælstofholdige diæt medfører, at de gennem deres afføring – også kaldet ”guano” – udleder ekstremt store mængder lattergas.
”Pingvinernes guano gør, at området omkring deres kolonier har en markant øget lattergasproduktion. De maksimale udledninger er cirka 100 gange højere end på en nyligt gødet dansk mark. Det er altså rigtig voldsomt – ikke mindst fordi lattergas er 300 gange mere forurenende end CO2,” forklarer Bo Elberling, der er centerleder ved CENPERM og sidsteforfatter på studiet. Han tilføjer:
”Vi ser tydeligt, at niveauet af lattergas er meget højt de steder, hvor der er pingviner og dermed også guano, og omvendt lavere på steder, hvor der ikke er.”
Kvælstoffet fra kongepingvinernes afføring udledes til den antarktiske jord, hvor stoffet bliver omdannet til lattergas, som er en drivhusgas, der har en indvirkning på det omkringliggende miljø. Og da kongepingvinerne er at finde i voksende flokke af tusindvis, kan den nye viden om deres klimabelastende afføring både benyttes i forhold til pingvinernes eget nærområde, samt i et større miljømæssigt perspektiv.
”Selvom udledningen af lattergas i dette tilfælde ikke er nok til at påvirke det samlede klimaregnskab, bidrager vores resultater med ny viden om, hvordan pingvinkolonier indvirker på miljøet omkring dem, hvilket er interessant, fordi kolonierne generelt bliver mere og mere udbredte,” fortæller professor Elberling og uddyber:
”Vi bør også lære af det i forhold til det danske landbrug, hvor der også udledes store mængder af lattergas via gødning med kvælstof på markerne. En af de ting, man kan lære, er eksempelvis, hvordan og hvornår der skal gødes i forhold til jordbakteriernes optimale forhold for at producere lattergas.”