1. november 2018

CeMiSt-forskere står bag første store genetiske analyse af vigtig type skimmelsvamp

Forskere fra DG’s Center for Microbal Secondary Metabolites (CeMiSt) har i samarbejde med forskere fra DTU og USA studeret skimmelsvampeog forskerne har for første gang kortlagt genomet hos 20 arter af undergruppen sektion Nigri, der tilhører slægten Aspergillus. Skimmelsvampen Aspergillus spiller en stor rolle for en langt række områder, herunder menneskets helbred, landbrug og industri. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.   

Et udpluk af Nigri svampearter, som forskerne analyserede i studiet. Fra øverste venstre hjørne: A. heteromorphus; A. niger ATCC1015; A. ibericus; A. neoniger; A. aculeatinus; and, A. eucalypticola.
Et udpluk af Nigri svampearter, som forskerne analyserede i studiet. Fra øverste venstre hjørne: A. heteromorphus; A. niger ATCC1015; A. ibericus; A. neoniger; A. aculeatinus; and, A. eucalypticola. Foto: Ellen Kirstine Lyhne, DTU.

Professor MSO Mikael Rørdam Andersen, professor Jens Frisvad, adjunkt Tammi Vesth og professor Thomas Ostenfeld Larsen fra grundforskningscenteret CeMiSt er alle en del af et større forskningshold fra blandt andet DTU og USA, der kan præsentere den første store analyse af gruppen sektion Nigri, en undergruppe af den udbredte f slægt af skimmelsvamp kaldet Aspergillus. Slægten spiller en vigtig rolle for en række områder, herunder bioteknologi, fermentering og landbrug, og studiet er en del af et større langvarigt analysearbejde på 300 Aspergillus-svampe.  

I forvejen var seks svampe-genomer i sektion Nigri kortlagt, og i det nye studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics, har forskerne sekventeret yderligere 23 genomer i sektionen. Arbejdet et vigtigt skridt i retning mod forståelsen af svampens anvendelsespotentiale og skaber en grundlag for yderligere forskning og komparative studier både indenfor andre arter i sektion Nigri samt generelt indenfor Aspergillus- slægten. 

“Sammenligning indenfor og på tværs af taksonomiske sektioner gør det muligt for os at bygge en genetisk profil for netop den sektion, en profil som kan forbindes til fænotyperne (karakteriska) for arterne i sektionen,” forklarer professor MSO Mikael Andersen fra CeMiSt, der er seniorforfatter på studiet og uddyber:  

”Dette er ganske brugbart in mange sammenhænge; eksempelvis til at identificere nye unikke enzymer eller til at skabe en interessant bioaktiv forbindelse til biosyntetiske gener. Dette baner vejen for nye bæredygtige celle-fabrikker.”  

I det omfattende studie har forskerholdet opdaget tusindvis af nye gener i svampene. Særligt for sektion Nigri kunne forskerne identificere artstypiske gener, som er relateret til mikroorganismers sekundære metabolitter, gen-regulering samt regulering af proteiner. Ifølge professor Andersen er dette studie blot begyndelsen på udforskningen indenfor genom-profilering af Aspergillus-slægten.  

”Mange nye og interessante opdagelser er på vej; diversiteten er enorm, og potentialet for bioenergi, bioteknologi og bioterapi i hver og én svampeart er forbløffende,” fortæller professor Andersen.  

Læs den videnskabelige artikel hos Nature Genetics her.

Mere information om studiet kan findes hos ScienceDaily her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev