CCS: bestemt enzym har betydning for tidligste stadier efter befrugtning

En række forskere har opdaget, at et bestemt enzym kan have betydning for om udviklingen efter befrugtning går ordentligt i gang og kan være en forklaring på, hvorfor nogle kunstige befrugtninger ikke lykkes. Bag opdagelsen står et internationalt forskerhold fra Danmark, Norge og USA, under ledelse af forskere fra DG’s Center for Chromosome Stability (CCS) ved Københavns Universitet. Studiet er for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Cell Biology.

Mange mennesker kan nikke genkendende til, at det at blive gravid ofte kan være vanskeligt, hvad enten det sker gennem naturlig eller kunstig befrugtning. Når ægget befrugtes af sædcellen, sættes der efterfølgende gang i en lang række processer, som er afgørende for, at cellen kan udvikle sig til et menneske.

Denne udvikling kan dog gå galt, hvorfor forskere verden over ihærdigt forsøger at blive klogere på, hvad der foregår i den helt tidlige udvikling af menneskets tilblivelse. Nogle af de forskere er fra grundforskningscenteret CCS ved Københavns Universitet, som står i spidsen for et nyt studie, der har opdaget, at et bestemt enzym lader til at spille en central rolle for, om de biologiske processer efter befrugtning forløber som de skal.

”Man kan forestille sig DNA-strengen i den allerførste celle som et stort landskab. På den er der så markeret nogle landingspladser, som viser til andre molekyler, hvilke gener der skal i gang først. Vi har nu fundet ud af, at der findes et enzym, der holder landingspladserne åbne. Enzymet sørger med andre ord for, at fosterudviklingen kan gå ordentligt og sundt i gang,” forklarer Eva Hoffmann, der er professor på CCS og sidsteforfatter bag studiet.

Som led i studiet har professor Hoffmann og resten af det internationale forskerhold fra CCS, Norge og USA kortlagt enzymets tilstedeværelse og aktivitet i æg fra både mennesker og mus. Derudover har forskerne undersøgt betydningen af at sætte enzymet ud af spil i forsøg med mus. Og det er her, de kunne se den mulige forklaring bag, når udviklingen efter befrugtning ikke går som det skal.

”For at et foster kan udvikle sig sundt og raskt, er cellerne nødt til at kunne dele sig. Men vi kan se i vores studie, at celledelingen ikke kommer ordentligt i gang, hvis enzymet er sat ud af spil. Der bliver ikke tændt for de rigtige genprogrammer. Og det fører til, at det befrugtede æg aldrig udvikler sig til mere end 4 celler, før de går tabt,” siger professor Eva Hoffmann og tilføjer:

”Når sædcellen har befrugtet ægget, er DNA pakket meget tæt. Hvis enzymet ikke er der til at åbne landingspladsen, er det utilgængeligt for udefrakommende molekyler. Det betyder, at de rigtige genprogrammer ikke kan blive tændt og komme i gang.”

Du kan læse den videnskabelige artikel fra CCS i Nature Cell Biology her

Mere information om studiet fra CCS kan findes i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet her