CARD-forskere omskriver lærebøgerne: Opdager skjult mekaniske i celledeling

28. januar 2020

Med en nyudviklet teknik har forskere fra grundforskningscenteret CARD ved Kræftens Bekæmpelse opdaget en hidtil ukendt mekanisme under kroppens celledeling. Opdagelsen er opsigtsvækkende, da den giver en ny forståelse for celledeling, og resultaterne kan dermed blandt andet få stor betydning for fremtidig forskning inden for en række sygdomme. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Mikroskopi-billede af to anafaseceller, hvor en af ​​dem oplever en såkaldt kromatin-bro.
Mikroskopi-billede af to anafaseceller, hvor en af ​​dem oplever en såkaldt kromatin-bro. Foto: Jonathan Lucien Stahl

Et forskerhold ledet af forskere fra DG’s Center for Autophagy, Recycling and Disease (CARD) ved Kræftens Bekæmpelse har opdaget, at såkaldte lysosomer – små organeller, der er fyldt med syre og enzymer – har en hidtil ukendt funktion under kroppens celledeling. Opdagelsen er gjort med en ny teknik, som forskerne selv har udviklet. Resultatet er opsigtsvækkende og kan få betydning for fremtidig forskning indenfor en række sygdomme.

”Vi har nu fået en helt ny forståelse af, hvad der sker, når cellerne deler sig. Det kan have betydning for forskning i en række sygdomme, lige fra kræft, der kan skyldes fejl i DNA’ets deling, til neurologiske sygdomme, som skyldes fejl i cellernes lysosomer,” forklarer professor Marja Jäättelä, som er centerleder på CARD og sidsteforfatter bag studiet, der for nylig er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Lysosomerne er kendt som cellernes skraldemand, da de sørger for at nedbryde affald i cellerne, men den nye forskning fra professor Jäättelä og resten af forskerholdet fra CARD viser, at lysosomerne også lægger sig tæt op ad cellens kerne under celledeling. Her frigiver de i løbet af få sekunder frigiver et pust af enzymer gennem deres membran. Enzymerne kan herefter klippe de dele af den nye og gamle kopi af DNA’et over, som endnu hænger sammen. Pustet fra lysosomerne er præcist tilrettelagt og uden denne rette timing, risikerer adskillelsen af DNA’et at ske for tidligt, og før cellen er klar, hvilket kan føre til brud på DNA’et, som yderligere kan føre til en række alvorlige sygdomme.

Indtil nu har det været forskernes opfattelse, at det var vigtigt at holde lysosomernes membraner intakte i normale celler, da en brudt membran betyder, at indholdet i lysosomerne flyder ud i cellen, hvilket vil slå cellen ihjel.

”Det er så overraskende, at cellerne ikke alene bruger lysosomerne på denne helt nye måde, men også, at den faktisk tillader de potentielt livsfarlige beholdere at komme helt tæt på noget af det mest følsomme i hele cellen, nemlig DNA’et. Det må kræve en omfattende regulering at sikre, at den proces sker korrekt, og det er noget af det, vi nu arbejder videre på at blive klogere på,” fortæller Jonathan Lucien Stahl, der er ph.d.-studerende ved CARD og en af hovedforfatterne bag studiet.

Du kan læse den videnskabelige artikel fra CARD i Nature Communications her

Mere information om studiet kan findes i en pressemeddelelse fra CARD her