CADIAC finder ny metode til produktionen af syntetisk DNA
Covid-19 er blot et ud af mange eksempler på, hvor synetisk DNA spiller en helt afgørende rolle. DNA-sekvenser som phosphoramidites er nemlig nødvendige for identificeringen af sygdomme, men ganske ustabile, og det er der, at en syntetisk produktion af deres byggesten bliver essentiel. Nu har grundforskningscenteret CADIAC ved Aarhus Universitet været med til at udvikle en ny metode til at producere de ustabile byggesten syntetisk som skal behjælpe DNA-produktionen, når de skrøbelige sekvenser går itu. Studiet er for nylig udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
DG’s Center for Kuldioxidaktivering (CADIAC) har udgivet et nyt studie i samarbejde med en anden forskningsgruppe ved Aarhus Universitet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. Her fremlægger de deres nye metode til at producere syntetisk DNA. Når man skal genetablere en DNA-produktion, er DNA-sekvenser som phosphoramidites yderst nødvendige byggesten, men desværre også ustabile og går let i stykker. Men med det nye studie, har forskerholdet fra Aarhus Universitet formået at skabe en metode til udviklingen af syntetisk DNA-sekvenser, til gavn for de ustabile byggesten.
“Det har været et meget givende samarbejde, hvilket er en af kerneværdierne i iNANO, og jeg vil gerne tilskrive Alexander Sandahl en stor del af successen for dette projekt, da han har etableret, samarbejdet, udviklet og realiseret en stor del af ideerne for dette projekt,” fortæller professor Kurt Gothelf fra iNANO ved Aarhus Universitet, der er sidsteforfatter på studiet.
Høj efterspørgsel
Den nye metode kommer fra en høj efterspørgsmål på de såkaldte oligonucleotides, som er de DNA-sekvenser, der ofte bliver brugt til at identificere sygdomme, hvilket blandt andet blev brugt, da man skulle identificere Covid-19. Den kemiske produktion kræver dog de ustabile phosphoramidites byggesten, som det nye studie nu altså har formået at skabe syntetisk.
Udover centerleder og professor Troels Skrydstrup fra CADIAC var postdoc Martin B. Johansen medforfatter på studiet, hvor de samarbejdede med professor Kurt Gothelfs forskningsgruppe.
Læs mere om studiet hos Aarhus Universitet her
Læs den videnskabelige artikel hos Nature Communications her