Billedet af et grønlandsk slædehundevæddeløb kort efter startskuddet vinder 2. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2021
Vinderen af 2. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2021 er et fotografi af det årlige slædehundevæddeløb i Ilulissat i Grønland fra 2018 kort efter startskuddet. Billedet er taget af Carsten Egevang, fotograf og forsker ved Grønlands Naturinstitut, og indgik i formidlingsdelen i et tværvidenskabeligt forskningsprojekt kaldet QIMMEQ om slædehundens oprindelse og historie.
Ved første øjekast, er det ikke til at se præcis hvad man ser på billedet. Nogle ville se en fugleflok, der flyver henover en kølig og farveløs himmel, andre et stykke nodepapir med brudstykket af en lydløs melodi. Men kigger man nærmere, ser man hurtigt, at den tydelige bevægelse, der dominerer billedet, ikke stammer fra bevingede dyr eller musikalske toner, men slædehunde, der fræser om kap i et endnu ukendt snelandskab. Vinderen af 2. pladsen i DG’s Fotokonkurrence er billedet af det årlige slædehundevæddeløb i Grønland fra 2018 kort efter startskuddet. Billedet indgik som en del af formidlingen i et tværvidenskabeligt forskningsprojekt kaldet QIMMEQ om slædehundens oprindelse og betydning for det grønlandske samfund.
”I forbindelse med projektet, var vi alle sammen taget op til det årlige hundeslædevæddeløb, som foregår i Grønland, så kuske fra alle steder i Grønland samles forskellige steder hvert år, her i det der hedder Ilulissat, i det centrale Vestgrønland. I alt er der 30 slæder, der har kvalificeret sig til løbet, og det lykkedes mig at få 24 af dem ind i billedet samtidig. Man må have ti hunde på hver slæde, og så er det ellers bare ud over stepperne. Det er lige nogle få sekunder efter starten er lydt, at billedet er taget”, fortæller Carsten Egevang.
Billedet hedder “THE RACE” og er taget i forbindelse med det tværfaglige forskningsprojekt QIMMEQ, der på baggrund af banebrydende DNA-forskning, og på tværs af antropologi, arkæologi, veterinær- og biologiforskning undersøgte den grønlandske slædehund ud fra et helhedsorienteret billede af dens oprindelse og historie. Carsten Egevangs rolle var at stå for den visuelle profil i projektet. I modsætning til den typiske fremgangsmåde i mange forskningsprojekter, havde Egevang og resten af forskerholdet afsat midler til en relativ stor formidlingsdel forud for projektets begyndelse. De vidste nemlig, at der ville blive brug for et stort billedmateriale, fordi der både var planlagt en skolebog, en fotobog, en udstilling, samt en kampagne på sociale medier. At de valgte at gøre det omvendt, har ifølge Carsten Egevang gjort en verden til forskel – særligt i forhold til at kunne slå igennem i det grønlandske samfund.
”Af de forskningsprojekter jeg har arbejdet med, har jeg aldrig nogensinde arbejdet med noget, der har haft så stor genkendelighed som det her projekt har. Det var sådan, at alle kendte til os i det grønlandske samfund. Her snakker vi om slædekuske ude i de mindste bygder og helt op på det øverste politiske niveau, fordi slædehunden er noget der vedkommer folk rigtig meget. Det har været en fuldstændig bevidst strategi fra vores side”, siger Carsten Egevang.
Et landskab i forandring
De fleste af de årlige væddeløb i Grønland strækker sig over 40-45 km. Før i tiden blev alle som udgangspunkt afholdt på havis, men med tiden, og på grund af de tiltagende klimaændringer, gælder det nu kun nogle af dem, mens man andre steder, som i Ilulissat, hvor billedet er taget, afvikler væddeløbene på land.
”Situationen for de grønlandske fangere og hundeslædekørere har ændret sig virkelig meget de sidste par årtier, fordi lige præcis havis, jo er det der bliver påvirket allermest af klimaændringer. Det er derfor ganske få steder, at man kan afvikle et væddeløb, som i gamle dage på havis. Dels bliver det varmere, dels er det meget uforudsigeligt, hvornår der er is og hvornår der ikke er is”, forklarer Carsten Egevang.
Billedet har også været brugt til at skildre dette, nemlig hvordan der er sket en ændring i det grønlandske samfund i de seneste år og hvordan man oplever en anderledes brug af hunden i forhold til tidligere. Førhen har slædehunden udelukkende været et arbejdsredskab, som enten blev brugt til transport eller i forbindelse med fangst. Men igennem de seneste år, er slædehundevæddeløb blevet mere og mere populært i Grønland.
”Når det årlige slædehundevæddeløb bliver afholdt så rydder den lokale fjernsynskanal hele sendefladen for at sende direkte deroppefra, så det er virkelig noget, der er blevet populært blandt befolkningen. Det her billede indgår i projektet til at vise, hvordan der er en ændring i brugen af hunden og hvordan det er nogle andre ting der spiller ind. Den grønlandske slædehund har været isoleret fra andre hundebestande i rigtig mange år. Derfor er det den mest originale hunderace i hele verden. Det er så tæt på en urhund, som du overhovedet kan komme ude i hundeverdenen”, fortæller Egevang.
Dette skyldes blandt andet, at det grønlandske samfund har været isoleret på grund af sin geografiske placering. Men også allerede for 120-130 år siden lavede man bevidst en skillelinje i Grønland, hvor man kun ville have slædehunde nord for denne skillelinje. Det betyder, at det er en utrolig ren hunderace, men i det øjeblik, at man begynder at bruge hunden til hundevæddeløb, så begynder man at avle på nogle helt andre parametre end den udholdenhed, som man ellers har brugt hundene til i Grønland. Dette indebærer eksempelvis en kortere pels og længere ben, der gør at hunden kan løbe hurtigere.
”I og med at brugen ændrer sig, så udgør det en potentiel trussel over for den hundetype, som er så unik, ved eksempelvis at blive opblandet med andre hunde for at fremavle nogle bestemte egenskaber. Det er jo det man har set i Canada, hvor brugen af hunden er helt anderledes end i Grønland. Der er den traditionelle brug til fangst næsten dødt helt ud, og så er der måder, hvorpå hunden bruges som et rekreativt element, blandt andet ved at blive brugt til slædehundevæddeløb. Og der har man gjort præcist det, at man har avlet på hundene så de bliver enormt hurtige, og tager form næsten som Greyhounds, hvor de bliver mere tynde. Men de kan jo slet ikke tåle kulden på samme måde og de har slet ikke samme udholdenhed som den grønlandske slædehund har”, forklarer Egevang.
Intet sted som Grønland
Carsten Egevangs forskning har altid handlet om Grønland. Lige siden han var teenager, har han været fascineret af landet og både som forsker og fotograf foregår al hans arbejde i Grønland. Derfor har han og forskerkollega også ansøgt om midler til et nyt projekt i Grønland, denne gang om fangst og fangstkulturer. Projektet er bygget op efter nogenlunde samme skabelon som QIMMEQ, og også her vil Egevang fungere som projektets fotograf og redaktør på en planlagt bogudgivelse.
”Efter min mening, er der ikke nogen steder i verden, der kan sammenlignes med Grønland i forhold til den smukke natur og den barskhed, der er i naturen og de tilpasninger, du ser hos dyrene og for den sags skyld hos menneskersne, som bor deroppe. Det kræver jo specialviden udviklet over mange generationer for at kunne færdes i det miljø. Og at folk heroppe har tilegnet sig det, bliver jeg imponeret over gang på gang”, siger Carsten Egevang.
Læs mere om Carsten Egevangs billede i her
Du kan også læse mere om Carsten Egevang og se flere af hans billeder på hans hjemmeside her