BigQ udgiver klimabaseret udgave i Finn Foton-bogserie og indgår aftale med Japan om seriens første udgivelse
Professor Ulrich Busk Hoff fra grundforskningscenteret bigQ har udgivet den naturvidenskabelige børnebog ”Finn Foton og havets klimakamp” i samarbejde med Johannes Töws og Jan Egesborg. Bogen er den tredje i serien om karakteren Finn Foton, og er med til at sætte klimakampene i børnehøjde, hvor professor Hoff og resten af holdet bag, tager læseren med på eventyrlige fortællinger inspireret af naturvidenskaben.
En ny udgivelse af den naturvidenskabelige børnebogsserie om Finn Foton, er med til at sætte fokus på klimakampe og formidle eventyrlige fortællinger, der er inspireret af naturvidenskaben. Det er professor Ulrich Busk Hoff fra DG’s Center for Macroscopic Quantum States (bigQ), forfatteren Jan Egeborg, samt Johannes Töws, der står bag den nye bog, der er den tredje i serien.
”Det er skønt at være del af et af et dybt professionelt forskningsmiljø på, hvor der også er rum til og øje for relevansen af at bringe naturvidenskaben i spil gennem kreative samarbejder med kunstnere og forfattere,” fortæller professor Hoff.
Udover den nyeste udgivelse, er den første bog i serien, “Finn Foton og kvantefysikken” blevet oversat og udgivet i Japan efter et kvantefysikseminar i 2019 satte gang i et samarbejde mellem den danske ambassade i Tokyo og forfatterne bag Finn Foton-bogserien.
”Der er en stærk bilateral relation mellem Japan og Danmark inden for kvantefysikkens forskning, der går helt tilbage til et tæt venskab mellem Niels Bohr og Yoshio Nishina. Jeg er meget glad for, at vi kan bidrage til denne relation på et kulturelt niveau, og at Finn Foton kan bringe et smil på læben hos både japanske og danske børn, og samtidigt give dem et indblik i kvantefysikkens verden,” fortæller professor Hoff.
Vigtig ekspedition til Grønland
Det er 100 år siden, at den danske zoolog August Krogh modtog Nobelprisen i medicin, men han havde dog også en anden vigtig rolle at spille i historien. Han var den første til at forklare verdenshavenes afgørende rolle som regulator af atmosfærens CO2-indhold.
Da han i 1920 tog til Grønland, blev han opmærksom på, at den forøgede koncentration af CO2 i Grønland stammede fra menneskers afbrænding af kul. Denne vigtige opdagelse har dannet omdrejningspunktet for den tredje bog i serien, hvor hovedkarakteren Finn Foton forklarer om CO2 og dens betydning for klimaet.
Finn Foton og Havets Klimakamp udkom i midten af i november 2020, mens den japanske oversættelse af seriens første udgivelse, Finn Foton og kvantefysikken, udkom i Japan tidligere i december måned 2020.
Du kan læse mere om ”Finn Foton og havets klimakamp” hos DTU her.