Astronomer finder primær kilde til kulstof i Mælkevejen
Et internationalt forskerhold har analyseret kulstofindholdet i hvide dværge fra galaksehobe i Mælkevejen. Resultaterne kaster nyt lys på oprindelsen af kulstof i vores galakse, som er essentielt for livet på jorden. Blandt det internationale forskerhold tæller Enrico Ramirez-Ruiz, der er støttet med et af DG’s Niels Bohr Professorater. Studiet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy.
Astrofysikere verden over debatterer stadig om, hvilke typer stjerner, der er den primære kilde til kulstof i vores galakse – Mælkevejen. Nogle mener, at det skyldes stjerner med lav masse, mens andre mener, at det stammer fra kulstofsyntesen fra massive stjerner, der til sidst eksploderede som supernovaer. Ved brug af data fra W.M. Keck Observatoriet på Hawaii har et internationalt hold af forskere, inklusiv professor Enrico Ramirez-Ruiz, der har et af DG’s Niels Bohr Professorater, analyseret kulstofindholdet i hvide dværge fra fem åbne stjerneklynger i universet.
”Fra analysen af de observerede Keck-spektre var det muligt at måle masserne af de hvide dværge. Ved hjælp af teorien om stjernestatusudvikling var vi i stand til at spore tilbage til forfædre-stjernerne og udlede deres masser ved fødslen,” fortæller professor Ramirez-Ruiz.
Forholdet mellem stjernernes oprindelige masser og deres endelige masser som hvide dværge er en grundlæggende observation i astrofysikken, hvor information fra hele livscyklussen for stjerner integreres. Analysen af de hvide dværge viste overraskende nok, at masserne var større end forventet, hvilket skabte et slags ‘knæk’ i observationerne for henholdsvis det indledende og endelige masseforhold.
Ved at analysere de to masseforhold på tidspunktet, hvor knækket opstod, kunne forskerne konkludere, at stjerner med større masser bidrog til den galaktiske berigelse af kulstof, mens stjerner med en mindre masse ikke bidrog.
“Disse resultater belyser strenge begrænsninger for, hvordan og hvornår kulstof blev udviklet af stjernerne i vores galakse, og som før eller siden ender med at blive fanget i de råmaterialer, hvorfra sollyset og dets planetariske program var dannet for 4,6 milliarder år siden,” fortæller professor Ramirez-Ruiz.