En juridisk revolution
I de kommende måneder vil vi, gennem en række samtaler med DG centerledere, fortælle, hvordan innovation og nytænkning har taget form på nogle af vores humanistiske og samfundsvidenskabelige grundforskningscentre. Det handler om, hvordan viden skaber værdi i samfundsdebatten, i oplevelsesøkonomien og som brobygger i forskningsverden.
Det er jura, der styrer
Professor Thomas Gammeltoft Hansen er centerleder på MOBILE, Center for Global Mobility Law, der arbejder på at skabe helt nye forståelser af, hvordan juridiske beslutningsprocesser former muligheder for migration og mobilitet på tværs af landegrænser.
Tager vi et spadestik dybere ned i baggrunden for centrets forskning, så fortæller Gammeltoft-Hansen, at hvor det tidligere var geografien og teknologien, der satte grænser for, hvordan vi kunne bevæge os i verden, så er det i dag næsten en til en det juridiske rammeværk, der bestemmer din adgang til mobilitet. Har du et fx dansk pas, har du stor frihed til at krydse grænser.
– Så det er jura, der styrer det her i dag. Men vi ved faktisk ikke særligt meget om, hvordan de enkelte regelsæt interagerer og, hvordan tilsyneladende ensartede regler kan fungere vidt forskelligt på tværs af landegrænser.
Kort fortalt, så er Gammeltoft-Hansens pointe, at den udvikling, der er sket gennem flere årtier, skaber en juridisk kompleksitet, som det er svært at navigere i. Det kan skabe fejl og gøre, at nye regler får uforudsete konsekvenser.
– At forestille sig, vi ikke har et bedre beslutningsgrundlag på et område, der er så vigtigt både politisk og økonomisk, det er ret vildt, fastslår han og fortsætter:
– I nogle af de her sager handler det jo reelt set om liv og død, at vi tager de rigtige beslutninger og ikke sender nogen tilbage til tortur eller forfølgelse. Og I andre sager handler det om, at der er huller i vores arbejdsmarked, og alligevel så kan der gå måneder og nogle gange over et år, før der bliver truffet en beslutning. Der er regler, der kan modarbejde, at man kan fastholde medarbejdere og alle mulige andre ting, man måske ikke lige havde tænkt igennem. Regler, der blev gennemført for lang tid siden med et helt andet formål. Som så langt nede af stien viser sig at have nogle ret afgørende slagsider.
På den korte og på den lange bane
Gammeltoft-Hansen peger på flere forskellige projekter i MOBILE, der både her og nu og på den lange bane kan få en stor betydning for, hvordan vi i fremtiden håndterer migrationspolitik.
MOBILE har for eksempel et tæt samarbejde med myndigheder og advokatbranchen, og her identificerer forskerne allerede behov og udvikler konkrete redskaber, der kan hjælpe branchen i dens daglig arbejde.
På den lange bane, så er det MOBILE’s samarbejder med dataloger, der, ifølge Gammeltoft-Hansen, kommer til at skabe noget helt nyt og super brugbart for samfundet og hans fagområde over hele verden.
– Vi har fået adgang til nogle rigtig store datasæt, der kan hjælpe os med at dykke ned i juridiske afgørelsesmønstre og bedre forstå, hvordan forskelligt bevismateriale eller individuelle vurderinger påvirker udfaldet. Her kan AI værktøjer være med til både at påpege problemer men potentielt også hjælpe med at udligne forskelle imellem, hvordan forskellige lande håndterer ensartede sager. Helt ned på individniveau.
– Du kan jo se mønstre i de data AI modellerne skaber, som den menneskelige hjerne ikke kan tygge sig igennem, og vi har kolleger i Australien, der allerede nu er begyndt at omsætte den her viden til konkrete digitale værktøjer i fx asylsager.
Et center, der slår kolbøtter
– Jeg har arbejdet med det her i længere tid, men det er først nu, jeg er begyndt at samle brikkerne, at se helheden, svarer Gammeltoft-Hansen, da han bliver spurgt om, hvorfor der ikke tidligere er blevet taget initiativ til grundforskning på hans område.
– Jeg kommer fra et felt, hvor der ikke har været meget plads til grundforskning, det er ikke noget, man kan se støttet fra andre fonde, forklarer han og fortsætter:
– MOBILE er det første center af sin art, og her skaber vi frihed til at undersøge dybereliggende problemstillinger og sætte spørgsmålstegn ved eksisterende viden, der kan generere nye indspark til området. Man kan sige, at vi skaber impact ved vores tværfaglighed og ved at turde udfordre og afprøve, og i sidste ende måske nuancere eller omstøde de grundsætninger og forestillinger, der findes i vores juraverden.
Det personlige aftryk
Gammeltoft-Hansen har længe været kendt som en pioner inden for mobilitetsret, og udover at være en højt anerkendt og citeret forsker, så er det også ham, medierne ringer til, når det handler om migrationspolitik. Det var også ham, regeringen invitererede som moderator på en stor international migrationskonference tidligere på året, hvor både danske, europæiske og afrikanske ministre og ledere af flere internationale organisationer deltog
Så det kan ses som et vigtigt indspark i samfundsdebatten, når Gammeltoft-Hansen så gavmildt deler ud af sin viden og indsigt, og han stiller da også gerne op men er blevet mere og mere bevidst om, hvilket aftryk, det sætter:
– Jeg er mere selektiv i forhold til, hvornår jeg stiller op til interview. Man ender nemt med at blive et ”talking head” og bare kommentere på en eksisterende mediedebat. Målet for mig er i højere grad at bidrage med en ny vinkel – Noget, hvor vi står stærkt på vores forskning, siger han og fortsætter:
– Hvis vi kan ændre præmissen for diskussionen eller bringe ideer til live på en anden måde, på en måde der kan skabe konkrete forandringer i, hvordan man for eksempel tænker politik, så skaber det efter min mening værdi eller impact.