1. oktober 2024

730 mio. kr. til 13 nye centre

Bestyrelsen i Danmarks Grundforskningsfond har besluttet at støtte etableringen af 13 nye grundforskningscentre - Centers of Excellence. Grundforskningscentrene skal drive banebrydende og nytænkende forskning, der skal være med til at fastholde Danmarks position som et af verdens førende forskningslande.

PRESSEMEDDELELSE

(Se længere nede på siden for listen over de udvalgte ansøgere til Centers of Excellence)

– Som udgangspunkt vil jeg gerne understrege, at der var virkelig mange kvalificerede ansøgere, og jeg ville ønske, vi havde mulighed for at sige ja til endnu flere – for der er nok af talent ude i den danske forskningsverden, siger DG’s formand professor Dorthe Dahl-Jensen og fortsætter:

– Vi har været igennem en lang og grundig proces, inden vi valgte de 13, der nu er inviteret til kontraktforhandlinger, og vi tror på, at de alle har potentiale til at skabe banebrydende resultater på deres felt. Og som altid, så lover det godt for fremtiden, fordi vi har erfaret, at mange af deres forskningsidéer finder anvendelse i det danske samfund.

Danmarks Grundforskningsfonds direktør professor Søren-Peter Olesen er også meget tilfreds med valget af de 13 ansøgere, som han mener på alle måder lever op til fondens formål om at finansiere fremragende grundforskning på højeste internationale niveau.

 – I DG har vi altid været meget glade for, at vi har mulighed for at finansiere forskning indenfor alle områder, og det er utroligt positivt, at vi igen i år har modtaget ansøgninger, der dækker en meget stor del af forskningspaletten.

Et tæt parløb

I Danmarks Grundforskningsfond ser vi frem til at samarbejde med de forskningsinstitutioner, som skal huse de 13 nye Centers of Excellence.

– Fonden har altid haft et tæt samarbejde med værtsinstitutionerne, der er dygtige til at skabe rammerne for de tværfaglige forskningsmiljøer, som vi lægger stærk vægt på at nære og udvikle med vores grundforskningscentre. Derudover er vi også meget opmærksomme på, at samarbejdet bidrager til at skabe rugekasser for uddannelsen af fremtidens førsteklasses forskere. Så vi glæder os til et fortsat tæt og frugtbart samarbejde med forskningsinstitutionerne om de kommende centre, slutter professor Dorthe Dahl-Jensen.

De nye grundforskningscentre bliver etableret for en seksårig periode med mulighed for forlængelse i yderligere fire år under forudsætning af en tilfredsstillende evaluering efter cirka fem år. Læs mere om Centers of Excellence

Om processen og ansøgning

Ansøgningen om oprettelsen af et nyt Center of Excellence sker i to faser. Første fase er et åbent opslag, hvor alle interesserede kan indsende ansøgning – interessetilkendegivelser. I denne ansøgningsrunde – fondens 12. runde – har Danmarks Grundforskningsfond modtaget 166 interessetilkendegivelser. Heraf blev 25 ansøgere inviteret til at indsende fulde ansøgninger om bevilling, og ud af disse inviteres 13 ansøgere nu til kontraktforhandlinger om etableringen af nye centre.

Her er de 13 ansøgere, der er inviteret til at indlede kontraktforhandlinger med Danmarks Grundforskningsfond:

Morten Ø. Nielsen, Aarhus Universitet, Aarhus Center for Econometrics (ACE).
Fonden er parat til at bevilge op til 35.935.000 kr.
Tel.: +45 31 49 88 92/ e-mail: mon@econ.au.dk

Petar Popovski, Aalborg Universitet, Center for Classical Communication in the Quantum Era (CLASSIQUE).
Fonden er parat til at bevilge op til 59.892.000 kr.
Tel.: +45 21 94 78 73/e-mail: petarp@es.aau.dk

Messoud Ashina, Rigshospitalet, Center for Discoveries in Migraine (CDM).
Fonden er parat til at bevilge op til 60.000.000 kr.
Tel.: +45 26 26 23 95/ e-mail: ashina@dadlnet.dk   

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk, Aarhus Universitet, Center for Sustainable Energy Materials (C-SEM).
Fonden er parat til at bevilge op til 59.965.000 kr.
Tel.: +45 22 84 07 07/ e-mail: dorthe@chem.au.dk  

Bjørn Panyella Pedersen, Aarhus Universitet, Center for Active Transport of Plant Hormones (Plant-PATH).
Fonden er parat til at bevilge op til 60.000.000 kr.
Tel.: +45 29 72 34 99/E-mail: bpp@mbg.au.dk

Eva Hoffmann, Københavns Universitet, Center for Fertility and Inheritance (CFI).
Fonden er parat til at bevilge op til 69.774.700 kr.
Tel.: + 45 22 84 39 35 / e-mail: eva@sund.ku.dk 

Rasmus Fensholt, Københavns Universitet, Center for Remote Sensing and Deep Learning of Global Tree Resources (TreeSense).
Fonden er parat til at bevilge op til 59.909.600 kr.
Tel.: +45 20 88 53 83/ e-mail: rf@ign.ku.dk

Mads Rosendahl Thomsen, Aarhus Universitet, Center for Contemporary Cultures of Text (TXT).
Fonden er parat til at bevilge op til 38.553.000 kr.
Tel.: +45 31 14 14 19/ e-mail: madsrt@cc.au.dk

Pia Quist, Københavns Universitet, Changing Urban and Rural Lives (TRANSITION).
Fonden er parat til at bevilge op til 39.842.000 kr.
Tel.: +45 29 80 74 27/ e-mail: pia.quist@hum.ku.dk

Anja Groth, Kræftens Bekæmpelse, Center for Epigenetic Cell Memory (EpiC).
Fonden er parat til at bevilge op til 67.414.000 kr.
Tel.: +45 30 50 73 04/ e-mail: anja.groth@cpr.ku.dk

Hans Wandall, Københavns Universitet, Center for Glycocalyx Research (CGR)
Fonden er parat til at bevilge op til 59.999.000 kr.
Tel.: +45 27 21 09 36/ e-mail: hhw@sund.ku.dk

Vitor Cardoso, Københavns Universitet, Center of Gravity (CoG).
Fonden er parat til at bevilge op til 60.000.000 kr.
Tel.: +45 35 32 53 34 / e-mail: vitor.cardoso@nbi.ku.dk

Søren Rysgaard, Aarhus Universitet, Center for Ice-Free Arctic Research (CIFAR)
Fonden er parat til at bevilge op til 60.042.400 kr.
Tel.: +45 24 64 32 06/ e-mail: rysgaard@bio.au.dk  

Kontakt

Professor Dorthe Dahl-Jensen
Bestyrelsesformand
ddj@nbi.ku.dk
Mobil: +45 22 89 45 37

Professor Søren-Peter Olesen
Direktør
Mobil: +45 20 28 97 06
spo@dg.dk

Lotte Ladegaard Zeuthen
Kommunikationschef  
Mobil: +45 31 33 37 40
llz@dg.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev