Kapitel 20: Professor Henrik Clausen

Uddrag:
Efter Henrik Clausens opfattelse kan man kun kalde et videnskabeligt arbejde fremragende, hvis det er blevet tilvejebragt med teknisk grundighed og forsigtighed. Det er ifølge ham derfor først og fremmest et spørgsmål om at have sine data i orden.

»Intet må være forkert. Det kan være, at vi fortolker et resultat forkert, men data skal være rigtige. Det kan nogle gange forsinke os i forhold til konkurrenter, som rammer det rigtige resultat med dårligt arbejde. Men vi bliver generelt ikke overhalet af andre forskere, hvilket forhåbentlig skyldes, at vi er styrende i feltet.«

Det nemme svar på spørgsmålet om, hvornår forskning er fremragende, er, at det er forskningsarbejde, der er publiceret i prestigefyldte tidsskrifter som Nature. Men det er i Henrik Clausens optik for simpelt stillet op. For ham er det snarere et spørgsmål om, om det er banebrydende.

»Når man søger ERC-bevillinger, hører man, at man skal have publiceret fem Nature artikler. Det synes jeg er en stor fejl. Forskellige discipliner har forskellige muligheder for at publicere. Jeg synes, ordet banebrydende er bedre. Det er klart, at man skal publicere i gode tidsskrifter, men det hænger ikke lineært sammen. Det handler om, at man befinder sig i en unik position, og at der derfor er en forventning om, at man formår at bryde en vigtig barriere. Vores felt er utrolig teknisk, og der er nogle indlysende tekniske barrierer, men det kræver også, at man konceptuelt kan gennemskue, hvad man kan, hvis man kommer igennem en barriere. Hvorfor skulle vi eksempelvis vide, hvordan AB0-generne hænger sammen? Blod – typebestemmelse er en af de hyppigste tests i verden, som udføres ved at teste blodets fænotyper. I princippet kunne man i stedet genotype blodet, om end det er for vanskeligt i rutinen på hospitaler.1 Men blodtyperne er et lærebogs-eksempel på polymorfier i befolkningen, og der er en masse interessante ting, man kan udlede af indsigt i generne. Indianerne er for eksempel næsten udelukkende blodtype 0, formodentlig på grund af selektion, fordi visse patogener kommer ind i cellerne ved hjælp af A og B, og det derfor har været en fordel at mangle disse.«

Du kan læse hele portrættet af professor Henrik Clausen ved at downloade kapitlet nedenfor.

Vi udgiver et kapitel hver måned fra bogen Fortællinger fra Grundforskningens Grænseland på dg.dk.
Du kan finde alle de publicerede kapitler her