31.000 år gamle mælketænder afslører ukendt forhistorisk folkefærd fra Sibirien
Opdagelsen af 31.000 år gamle mælketænder fra to børn fundet i det nordøstlige Sibirien afslører et nyt ukendt folkefærd, der har levet i området, langt tidligere, end man hidtil har troet, at området var beboet. De ældgamle mælketænder er nu analyseret og beskrevet sammen med 34 andre genetiske fund opdaget i området i et nyt stort internationalt studie, der for nylig er publiceret i Nature og er ledet af forskere fra DG’s Center for GeoGenetik. Studiet kan være en vigtig brik i at opklare mysteriet om forholdet mellem Amerikanske indianere og det Sibiriske folk.
Fundet af to ældgamle mælketænder fra to drenge der levede i området omkring det arkæologiske udgravningssted Yana-lejren i Sibirien har ført til opdagelsen af et nyt og hidtil ukendt folkefærd kaldet Yana-folket. Tænderne viste sig at være 31.000 år gamle, hvilket betyder, at der har levet mennesker i området, længe før man hidtil har troet. Fundene er nu analyseret og beskrevet i et stort internationalt studie ledet af lektor Martin Sikora, adjunkt Morten Allentoft og centerleder Eske Willerslev fra DG’s Center for GeoGenetik sammen med seniorforsker Vladimir Pitulko fra Rusland og Vitor Soura fra Portugal.
”Det er et fund, der ændrer menneskets historie. Til alles store overraskelse viser det sig, at det her Yana-folk, som man ikke kendte før, hverken er forfader til nutidige sibiriere eller amerikanske indianere,” fortæller Willerslev, der er sidsteforfatter på studiet, og fortsætter:
”Yana-folket repræsenterer en meget gammel gruppe mennesker, der spaltede ud fra det menneskelige træ for cirka 38.000 år siden – hvilket er næsten samtidig med, at europæere og asiatere delte sig.”
Mælketænder beskyttet af Sibirisk kulde
De to mælketænder blev fundet af den russiske professor og seniorforsker Vladimir Pitulko fra Russian Academy of Sciences, St. Petersburg, der sendte tænderne til forskerne fra Center for GeoGenetik, hvor de blev DNA-analyseret ved hjælp af såkaldt genomsekventering. På trods af, at begge tænder manglede tandroden, hvorfra forskere normalt udvinder DNA af tænder, var det alligevel muligt at udvinde nok DNA-materiale til, at forskerne var i stand til at rekonstruere hele arvemassen fra begge drenge, der i sin tid tabte mælketænderne. Grundet permafrosten i den sibiriske undergrund, har DNA’et i tænderne været beskyttet mod den naturlige nedbrydning.
”Normalt udvinder man DNA’et fra roden af tænder, men de var knækket af de her mælketænder, så vi havde kun kronen. Vi troede faktisk, det var tvivlsomt, at vi kunne få noget DNA ud, men på grund af den fantastiske præservering i det kolde Sibirien, lykkedes det altså,” siger Willerslev.
Fundet af de to ældgamle mælketænder fra de Sibiriske drenge kaster lys over hidtil uopklarede aspekter af slægtskabet mellem nulevende amerikanske indianere og folkeslag i det nordlige Sibirien. På trods af at de to befolkningsgrupper rent genetisk ligner hinanden en hel del – og at begge deler både europæiske og asiatiske genetiske aftryk – har de endnu ingen direkte fælles forfader-linje.
”Derfor kan man konkludere, at der i sin tid så at sige må have været en anden gruppe mennesker ind over. Men hvem de var, har det hidtil ikke været muligt at fastslå, og det er den brik i puslespillet, mælketænderne nu har leveret. Det er meget tilfredsstillende,” fortæller Willerslev.
I det nye studie har forskerne analyseret de ældgamle mælketænder sammen med 34 andre fund fra det sibiriske område. Alderen på fundene spænder vidt, med mælketændernes 31.000 år som de ældste, mens de yngste fund ’blot’ er 600 år gamle.