Go to content

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2023 for Danmarks Grundforskningsfond. 
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om Danmarks Grundforskningsfond, bekendtgørelse om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler, anordning om fundats for Danmarks Grundforskningsfond og bestemmelserne i årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. 
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2023, samt af resultatet af fondens aktiviteter for perioden 1. januar – 31. december 2023.  
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. 
Det er ligeledes vores opfattelse, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldig økonomisk hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.
København, 18. april 2024.
Søren-Peter Olesen (CEO)

Bestyrelsesmedlemmer:
Christian S. Jensen (Næstformand)
Anna Dreber Almenberg
Dorthe Dahl-Jensen
Tine Brink Henriksen
Sirpa Jalkanen
Dorte Juul Jensen
Tore Rem
Janet M. Thornton