23. februar 2026

Strategiske prioriteter for 2026–2030

DG har netop offentliggjort nye strategiske prioriteter, der skal sikre, at fonden også fremover indfrier sit mandat om at styrke fremragende, nysgerrighedsdrevet grundforskning i Danmark i en tid, hvor forskningssystemet er i løbende udvikling.

De strategiske prioriteter bygger både på omfattende drøftelser med centrale aktører i det danske forskningslandskab og på de konklusioner og anbefalinger, der var resultatet af den eksterne evaluering af fonden, som blev gennemført i 2025. Evalueringen dokumenterede, at fondens bevillinger skaber rammer for forskning af højeste internationale kaliber, talentudvikling, samfundsmæssig værdiskabelse og opbygning af varige danske styrkepositioner.

Vores opgave er at tilbyde langsigtet og fleksibel bevillinger til de bedste og stærkeste forskningsideer med potentiale for videnskabelige gennembrud. De strategiske prioriteter for de næste år skal sikre, at Danmarks Grundforskningsfond bliver ved med at løse den opgave på en tidssvarende, gennemsigtig og ansvarlig måde. De konkrete indsatser baserer sig på en grundig evaluering og tæt dialog med de danske forskningsmiljøer og andre aktører i sektoren, og vi er taknemmelige for de konstruktive indspark, vi har fået i processen.

Formand, Dorthe Dahl-Jensen

I de nye strategiske prioriteter fastholder fonden Videnskabelig excellence som det bærende princip for fondens virke og ’Centers of Excellence’ videreføres som fondens centrale virkemiddel og som rammen om langsigtet og fleksibel finansiering af forskningsmiljøer med stort potentiale for videnskabelige gennembrud. Med en række konkrete indsatser, vil vi skal sikre en mere generøs ramme og større fleksibilitet i bevillingerne, og fonden vil arbejde for bedre brobygning i det danske finansieringslandskab.

De strategiske prioriteter inkluderer også indsatser for yderligere styrkelse af forskerteams og talentudvikling, herunder potentielt lancering af et nyt virkemiddel målrettet ’Rising Stars’. Endelig vil fonden prioritere ansvarlig forskningsevaluering med en række konkrete indsatser.

Læs hele strategien her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev