Rammer og definitioner i Lov om Videnskabelig uredelighed m.v fra 2017

2. Lovens rammer og definitioner

Først og fremmest er det vigtigt at uddybe, hvad loven omfatter. Jf. §2 finder loven anvendelse på:

  • Sager, der vedrører forskning udført med hel eller delvis offentlig dansk støtte.
  • Sager, der vedrører forskning udført ved en offentlig dansk forskningsinstitution.

Derudover omfatter loven også ren privatfinansieret forskning, men kun hvis involverede virksomheder selv siger god for dette.

2.1 Ansvarsfordeling
Et af de primære formål med loven fra 2017 er at skabe en klarere arbejdsfordeling i forhold til, hvornår en sag må og skal klares internt af forskningsinstitutionerne, og hvornår en sag skal indberettes til NVU.

Som hovedregel siger loven, at sager vedrørende videnskabelig uredelighed nu skal behandles af NVU, mens resterende sager omhandlende tvivlsom forskningspraksis skal behandles på forskningsinstitutionerne. Det vil altså sige, at forskningsinstitutioner i dag IKKE MÅ behandle en sag om mulig videnskabelig uredelighed internt. Sagen SKAL indbringes for NVU. Det er forskningsinstitutionens ansvar at indberette sagen til NVU.

En væsentlig pointe er her, at lovens §3 fremlægger nye definitioner af videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis. Med det forsøger man at trække klare linjer for, præcis hvilke sager, der kan håndteres internt på forskningsinstitutionerne, og hvilke sager, der skal indberettet til NVU.

2.2 Videnskabelig uredelighed:
Defineres i loven ved fabrikering, forfalskning og plagiering (FFP), ”som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning.”

  • Fabrikering: Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
  • Forfalskning: Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer, eller ændringer eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende.
  • Plagiering: Tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.

En bagatelgrænse er dog defineret i lovens §3, stk2., nr. 1. Her fremgår det, at videnskabelig uredelighed ikke omfatter ”tilfælde af fabrikering, forfalskning og plagiering, som kun har haft ringe betydning ved planlægningen, gennemførelsen eller rapporteringen af forskningen.”

Derudover er heller ikke spørgsmål om videnskabelige teoriers holdbarhed og spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt omfattet af definitionen på videnskabelig uredelighed.


2.3 Tvivlsom forskningspraksis:
Defineres i loven ved ”Brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning.”

2.4 Andre definitioner:
Loven indeholder desuden definitioner af et videnskabeligt produkt, en forsker og en forskningsinstitution. Det er her vigtigt at pointere, at en forsker er defineret som både en ph.d.-studerende, en person med ph.d.-grad eller en person med tilsvarende kvalifikationer. (Se mere i lovens §3).



Nyhedsbrev