Behandling af sager om videnskabelige uredelighed

4. Behandling af sager om videnskabelige uredelighed

4.1 NVU Generelt

Som tidligere nævnt er NVU med lovens vedtagelse det centrale organ, der nu skal behandle sager angående videnskabelig uredelighed i forhold til et videnskabeligt produkt og en eller flere forskere.

NVU består af en formand – en landsdommer – og 8-10 faglige medlemmer – anerkendte forskere – der udpeges for 4 år med mulighed for forlængelse op til 6 år i alt. Selve sagerne bliver afgjort ved flertal, og i tilfælde af stemmelighed har formanden sidste ord. Under en sagsbehandling kan eksterne eksperter blive kaldt ind. Læs mere om selve nævnet i lovens §4-9 og om NVU’s nuværende sammensætning her.

4.2 Indledende proces

Efter at en sag bliver rejst på forskningsinstitutionen, hvor den pågældende forskning har hjemme, skal institutionen sikre, at anmeldelsens materiale indeholder oplysninger om det videnskabelige produkt, den eller de forskere, der er involveret, samt sagens påstande om og begrundelser for videnskabelig uredelighed. Herefter har forskningsinstitutionen som nævnt pligt til at indberette og præsentere sagen for NVU inden for tre måneder, hvis det krævede materiale er tilstede. Forskningsinstitutionen kan afvise sagen, hvis det nødvendige materiale ikke er tilgængeligt.

Før i tiden blev mange sager med mistanke om videnskabelig uredelighed håndteret internt på institutionerne, og idéen med det nye system, hvor sagerne ved lov SKAL indberettes til NVU, er blandt andet, at ingen sager bliver fejet ind under gulvtæppet eller bagatelliseret.

En sag kan også rejses af NVU på eget initiativ, hvis der er velbegrundet mistanke om videnskabelig uredelighed. I det tilfælde er det forsat forskningsinstitutionen, der skal levere det nødvendige materiale. I lovens bemærkninger fremgår det dog, at nævnet kun undtagelsesvis skal benytte sig af muligheden.

4.3 Afgørelse i sager om videnskabelig uredelighed

NVU kan inden for tre måneder afvise at behandle en sag, hvis; (1) den falder uden for nævnets kompetencer, (2) hvis sagen har meget lille tilknytning til Danmark, (3) hvis omkostninger ved sagens behandling ikke er rimeligt i forhold til sagens betydning, eller (4) hvis der ikke er tegn på videnskabelig uredelighed.

I sager, der derimod behandles, skal NVU inden for et år træffe afgørelser om, hvorvidt, der er tale om videnskabelig uredelighed eller ej.

Finder nævnet, at der ikke er tale om videnskabelig uredelighed, men at der kan være forhold om tvivlsom forskningspraksis tilstede i sagen, kan NVU overdrage sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling jf. lovens § 17.

Er der tale om videnskabelig uredelighed kan nævnet jf. lovens §16, stk. 2 beslutte at:

  • Henstille til forskeren, at det videnskabelige produkt trækkes tilbage.
  • Orientere den eller de berørte forskningsinstitutioner.
  • Orientere forskerens arbejdsgiver.
  • Orientere udgiveren af det videnskabelige produkt, herunder eventuelt henstille til denne, at det videnskabelige produkt trækkes tilbage eller lignende.
  • Orientere eventuelle fonde eller lignende, som helt eller delvis har finansieret den udførte forskning.

I lovbemærkningerne fremgår, at de oplistede tiltag ikke er til hinder for, at NVU også kan iværksætte andre tiltag i overensstemmelse med gældende regler på det givne område. Eksempelvis hvis det er nødvendigt at orientere en tilsynsmyndighed eller indgive en anmeldelse til politiet. Samtidig kan andre myndigheder m.fl. ligeledes pålægge forskeren andre former for sanktioner.

Det betyder også, at forskningsinstitutionerne, hvor de pågældende forskere er ansat, i sidste ende ofte vil ende med at bestemme, hvilke konsekvenser en sag om videnskabelig uredelighed skal have. Er man skyldig kan det i praksis derfor koste alt fra nuværende stilling, til bevillinger eller forskerkarrieren. Netop derfor er det vigtigt, at disse sager bliver behandlet meget omhyggeligt og seriøst, da det kan medføre enorme konsekvenser for de involverede.

I og med at loven endnu er så nyligt vedtaget, er der i skrivende stund ingen årsrapporter fra NVU tilgængelige, og systemet er derfor forsat meget formelt. Først over de kommende år vil man få en idé om, hvordan behandlingen af sager vil forløbe i praksis.

NVU’s afgørelser kan ikke indbringes til andre administrative myndigheder bortset fra tilfælde, hvor ombudsmanden eller retssystemet er relevant.



Nyhedsbrev