Behandling af sager om tvivlsom forskningspraksis

3. Behandling af sager om tvivlsom forskningspraksis

3.1 Retningslinjer

Ikke før loven fra 2017 har tvivlsom forskningspraksis været lovreguleret. Men som tidligere nævnt er det ifølge § 19 i den gældende lov nu forskningsinstitutionernes ansvar at behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, som det er defineret ved i lovens §3. § 20 siger desuden, at den enkelte forskningsinstitution på sin hjemmeside skal offentliggøre retningslinjer for sagsbehandlingen. Tilgængelige retningslinjer for de enkelte universiteter kan findes herunder:


3.2 Praksisudvalg

Da de færreste bliver involveret i sager om mulig videnskabelig uredelighed, vil viden relateret til mulig tvivlsom forskningspraksis være det mest relevante for størstedelen af forskningsinstitutionernes akademiske personale. Som tidligere beskrevet lyder lovens definition af tvivlsom forskningspraksis:

”Brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning”

Denne definition dækker over et bredt spektrum af mulige scenarier, hvor sagens kerne kan være mere eller mindre bevidst udført af forskeren/forskerne. Der er her tale om en gråzone. Sager om tvivlsom forskningspraksis kan eksempelvis omhandle emner som; ingen eller utilstrækkelig håndtering af data, vildledende præsentation af egen eller andres forskning, mangelfuld citation, tvister om forfatterskab osv.

Flere danske forskningsinstitutioner har oprettet særlige interne organer kaldet praksisudvalg til at håndtere interne sager og stå for det løbende arbejde med at sikre en ansvarlig forskningspraksis blandt akademisk personale. Hver institution opsætter regler, der fastlægger praksisudvalgenes kompetencer. Information om de enkelte praksisudvalg på universiteterne kan findes via nedenstående links:

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) håndteres sagerne ikke af et praksisudvalg. I stedet fremgår det af Universitets retningslinjer, at ”Klager over tvivlsom forskningspraksis skal ske i henhold til DTU’s generelle ledelsesstruktur, dvs. til nærmeste leder. Hvis dette af en eller anden grund ikke er muligt, kan mistanken også indberettes til personer højere oppe i ledelsesstrukturen eller til institutdirektøren/centerlederen. Det er altid muligt at gå til forskningsdekanen med sin mistanke.”

Yderligere information om håndtering af sagerne på DTU kan findes i Universitetets Vejledning vedrørende behandling af sager ved mistanke om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis på DTU.


3.3 Named persons

Nogle forskningsinstitutioner har derudover udpeget særlige rådgivere – named persons – fra de enkelte videnskabelige miljøer, som skal hjælpe med at understøtte en god videnskabelig praksis indenfor deres respektive forskningsområder. Rådgivernes opgaver kan være forskellige afhængig af institution, men eksempler på opgaver er vejledning og rådgivning i god videnskabelig praksis, rådgivning i forhold til mistanke om tvivlsom forskningspraksis, og mediering i forhold til eventuelle personkonflikter, som relaterer sig god videnskabelig forskningspraksis.

Hør eksempelvis professor Jørn Hounsgaard fortælle om opgaverne som named person ved fakultetet SUND på Københavns Universitet i videoen her:

Mere information om de særlige rådgivere – named persons – hos nogle af de enkelte forskningsinstitutioner kan findes ved at følge nedenstående links:

 



Nyhedsbrev