Værd at vide – Forskningsintegritet i et dansk perspektiv

1. Baggrund

Historisk set er fokus på videnskabelig redelighed og -uredelighed relativt nyt i både internationale og danske sammenhænge. I Danmark blev emnet et offentligt fokuspunkt med oprettelsen af Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) i 1992. UVVU var den første centrale myndighed, der havde til formål at behandle alvorlige brud på forskningsintegriteten. I første omgang Fungerede UVVU som forsøgsordning på det sundhedsvidenskabelige forskningsområde, men blev ved bekendtgørelse 933 af 15. december 1998 udvidet til at omfatte alle forskningsområder. I 2003 blev UVVU reguleret ved direkte lov om forskningsrådgivning, og loven blev sidenhen revideret, hvilket har betydet en række forskellige definitioner på videnskabelig uredelighed gennem tiden.

Siden oprettelsen af UVVU og loven fra 1998 er der sket en konstant stigende internationalisering af forskning. Udviklingen har medført, at forskning ofte bliver til i store samarbejder på tværs af institutter, forskningsinstitutioner og grænser. Alt dette betyder, at det kun er og bliver mere relevant at være opmærksom på god videnskabelig praksis og faldgruber, der kan medføre det modsatte, for i dag at opnå så optimal videnskabelig redelighed som muligt.

I den forbindelse er der i kølvandet på en række markante sager om tvivlsom forskningspraksis i Danmark og udlandet siden årtusindeskiftet opstået og udformet yderligere initiativer, der skal sikre en bedre håndteringen af sager vedrørende videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis.

I et dansk perspektiv udformede en arbejdsgruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteter i 2014 Den Danske Kodeks for Integritet i forskning, som har til formål at skabe en ramme for god forskningspraksis i Danmark baseret på fælles principper og standarder.

I april 2017 fulgte en politisk vedtagelse af et nyt lovgrundlag på området; Lov om Videnskabelig uredelighed m.v.. Loven bygger på en rapport fra december 2015 om det danske uredelighedssystem med 12 anbefalinger til håndtering af videnskabelig uredelighed. Rapporten blev udarbejdet af et ekspertudvalg med repræsentanter fra danske universiteter som udvalgsmedlemmer og med tidligere formand for rektorkollegiet professor Jens Oddershede som formand.

Loven skelner mellem Videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis. Med vedtagelsen af loven fulgte oprettelsen af et nyt nævn kaldet Nævn for Videnskabelig Uredelighed (NVU). Nævnet trådte i stedet for de tidligere Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), og NVU er nu det organ, der efter lov skal behandle sager angående videnskabelig uredelighed. Sager om tvivlsom forskningspraksis håndteres derimod internt på forskningsinstitutionerne.

Den gældende danske praksis for begge områder uddybes i underpunkterne, som findes i menuen til venstre. 



Nyhedsbrev