Mikroskopiske vidundere

I fotoet Liv i mørket, i lyset af forandring kommer vi ned i øjenhøjde med svampen. Vi kan fornemme stilheden, mørket og de fugtige kalkstensvægge i Vale Telheiro grotten, hvor Luka har kravlet rundt for at samle jordprøver til sit bachelorprojekt.
Han har taget mange fotos undervejs, men billedet af den lille svamp, der soler sig i lyset fra verden udenfor, er hans favorit.

– Det, jeg gerne vil vise, det er jo også verden af mikrobiologi, svampe og bakterier – alt det som sjældent kan ses med det blotte øje. Og det synes jeg, at jeg fik fanget i det her motiv, forklarer Lukas og fortsætter:

– Grotterne fremstår som et tilflugtssted for organismer, der måske for tusinder af år siden søgte ly for katastrofer over jorden ved at kravle ned i mørket. De har måske aldrig fundet vejen ud igen, og de har måttet tilpasse sig det her nye miljø for at kunne overleve.

Se interview med Luka Civa

Hvad øjet ser

Luka har lige fra begyndelsen af sit bachelorprojekt haft fokus på den visuelle del af projektet.

– Jeg har hele tiden haft kameraet i den ene hånd og mine redskaber i den anden, når jeg kravlede rundt nede i grotten. Det var vigtigt for mig, at jeg fik omgivelserne med i den senere proces, fortæller Luka, der har bygget sin bachelorpræsentation op omkring billeder og video sideløbende med hans projekt, så vi kan følge hans rejse gennem grotten og laboratoriet for at se, hvad han så.

– Tankerne begyndte allerede at køre, da jeg skulle ned i grotten: Hvordan kan jeg visualisere det her?
Alle drages af det visuelle, og i forskningsverden, hvor det går rigtig hurtigt, er det vigtigt, vi stopper op og tager os tid til at betragte, før vi arbejder videre. Præsentationen skulle være sådan, at du var med fra begyndelsen på min rejse ind i mørket; At man oplever alle udfordringer, resultater og fremtidsperspektiver. Og så ender tilbage oppe i lyset. Så jeg skød alt, hvad jeg kunne.

Indsamler viden for at beskytte livet i mørket

– Da jeg skulle i gang med mit bachelorprojekt, havde jeg allerede noget erfaring med at kultivere svampe. Derfor synes jeg også, det lød spændende, da mine vejledere Michael Poulsen og Kasun Bodawatta spurgte, om jeg ville skrive mit bachelorprojekt i led med et tværfagligt projekt, der skulle undersøge klimaet og livet i Vale Telheiro grotten, fortæller Luka.

Grotten er blevet centrum for et større interdisciplinært arbejde mellem forskellige forskningsfelter. Nogle undersøger luften, andre de organismer, der lever i grotten. Projektet skal belyse det lukkede økosystem, som man ikke ved særligt meget om, og som muligvis er begyndt at blive påvirket af verden udenfor. Kuldioxidniveauerne i grotten er steget markant, og omvendt er methanniveauerne faldende, jo længere man når ind i grotten. Og lige nu ved forskerne ikke, om det er menneskeskabt, eller om det har en positiv eller negativ effekt på livet i grotten.

– Min rolle var at bruge indsamlet jordprøver fra grotten til at udforske den del af mikroorganismesamfundene som kan gro i laboratoriet. Jeg var så heldig også at blive inviteret med på feltarbejde, hvilket har haft en kæmpe betydning for mig, at jeg selv kunne få lov at opleve livet i grotten – at mærke, dufte og se det hele.

Hjemme i laboratoriet på Biologisk Institut dyrkede Luka prøverne fra grotten for at undersøge mikrobernes vækstbetingelser, hvordan de interagerer, og hvilke funktionelle roller de kan spille i økosystemet. På den måde har han kunnet give et indblik i dele af bakterie- og svampediversiteten i Vale Telheiro grotten.

– Det er vigtigt, vi ved, hvad der lever dernede, og hvordan det lever, så vi kan finde ud af, hvordan vi bedst kan beskytte det.

Grotterne trækker

I dag er Luka godt i gang med sin kandidatuddannelse i mikrobiologi, hvor han går og overvejer, hvad specialet skal handle om.

– Nu går jeg rundt og bryder hovedet med hvad næste projekt skal handle om, siger han.

Og når Luka begejstret fortæller om, hvordan han har siddet til langt ud på natten i laboratoriet for at se på de mange svampe og bakterier og undre sig over deres forskellighed, så forstår man, at han er bidt af emnet. Derudover har hans bachelorprojekt også udviklet sig til en række nye samarbejder, der involverer centerleder og professor Riikka Rinnan og Ph.d.-studerende Kajsa Roslund fra grundforskningscentret for Volatile interaktioner (VOLT), som allerede forsker i grotten og undersøger de luftbårne stoffer som det atmosfæriske miljø er sammenfattet af.

– Jeg har altid været fascineret af naturen, men at jeg nu er gået fra at lave papplancher om orangutanger i 4. klasse til i dag at formidle min forskning til så mange mennesker, det er stort, og det havde jeg ikke lige forudset.