På sporet af livets oprindelse

– Jeg er overbevist om, at vi ikke er alene i universet, siger ph.d.-studerende Lars Eric Borchert, der vandt tredjepladsen i DG’s fotokonkurrence 2026. Han er astrofysiker og undersøger universets mindste ting for at forstå, hvordan de største ting, som stjerner og planeter, bliver til.

– Det, jeg rigtig godt kan lide ved billedet, er, at det både er meget videnskabeligt og lidt mystisk. Det der helt særlige lys. Det ligner noget fra en science fiction-film. Men det giver også et meget realistisk billede af, hvad vi arbejder med i laboratoriet. Og på en måde viser det grænsen for vores viden – en grænse, vi forsøger at flytte, siger Lars, da han bliver spurgt, hvorfor han valgte netop det foto.

Lars tog billedet, da han var i gang med at justere laserstrålerne i det vakuumkammer, hvor han og hans forskerkolleger simulerer kemiske processer i det interstellare rum.

– Jeg kiggede ind gennem vinduet til vakuumkammeret for at se, om laserstrålerne var korrekt justeret. Og så tænkte jeg: Det ser faktisk ret flot ud! Så tog jeg min telefon frem og tog et snapshot.

Kemisk islaboratorium

Lars er tilknyttet grundforskningscentret InterCat, hvor han undersøger, hvordan livets molekylære byggesten kan dannes i rummet. Forskerne genskaber derfor nogle af de forhold, der findes i interstellare skyer, hvor gas og støv leverer råmaterialerne til kemiske reaktioner.

– Der er masser af is, støv og gas derude. Men isen er særlig spændende, fordi vi mener, at mange af de kemiske reaktioner, der kan føre til dannelsen af livets byggesten, kan foregå netop dér.

Forskerne genskaber det iskolde miljø, som findes på støvkorn i det interstellare rum; inde i vakuumkammeret nedkøler de en overflade til ekstremt lave temperaturer og tilfører særlige gasser, som fryser til tynde islag. På den måde kan de undersøge, hvordan molekylerne reagerer med hinanden, og hvilke stadig mere komplekse molekyler der dannes.

Infografik i fire trin, der viser, hvordan forskere simulerer is fra det interstellare rum i et laboratoriekammer: Rummet nedkøles til -257 °C, gasser tilsættes og fryser til et tyndt islag, som måles med lasere og undersøges med infrarød spektroskopi.

På jagt efter livets byggesten

Det overordnede mål er at forstå, hvor langt de kemiske processer kan nå.

– Vi er meget optaget af, hvordan livet kan være opstået, ikke bare på Jorden, men måske også andre steder i galaksen og universet, forklarer Lars.

– Vi vil gerne forstå, hvor kompleks kemien kan blive. Kan det føre til dannelsen af molekyler, der er afgørende for liv, som fx sukkerarter, DNA-baser, aminosyrer og fedtsyrer?

– Vi har lavet andre forsøg, der viser, at der kan opstå ret komplekse kemiske forbindelser. Derfor mener vi, at vi gør store fremskridt i forståelsen af, hvilke af livets byggesten der kan dannes i rummet.

Brikkerne samles

Laboratorieforsøgene er kun én del af forskningen på InterCat. Centret har også teoretikere, der fortolker laboratorieresultater og modellerer processer i rummet. Der er også astronomer, som undersøger rummet med teleskoper. Ved at kombinere deres metoder kan forskerne skabe et mere nuanceret billede af den kemi, der foregår i rummet.

– Når man ser på, hvor mange stjerner der findes derude, og hvor mange af dem, vi mener, har planeter, må der rent statistisk være andre steder, hvor der kan findes liv. Samtidig ser vi mange tegn på, at den kemi, der foregår ude i rummet, er meget lig den, der skaber byggestenene for liv her på Jorden, tilføjer Lars.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev