Historisk udsyn
Birkedal Bruun er leder af det tværfaglige Center for Privacy Studies, PRIVACY, der forsker i privathedsbegrebet set i et historisk perspektiv. Centret åbnede i 2017 og de har lige fra begyndelsen gjort sig bemærket i flere forskellige banebrydende og nytænkende projekter, der rækker ud over deres historiske forskning.
Og selvom Birkedal Bruun mener, det er vigtigt, at man holder godt fast i den grundvidenskabelige kvalitet, så kan grundforskning sagtens indgå i praksisnære udvekslinger med forskere og praktikere, og den kan også sagtens have værdi for et bredere publikum.
– Den røde tråd er forskningen i grænser og zoner mellem individer og fællesskaber og så den viden om det, du kunne kalde ”forskningsoversættelse” fra et felt til et andet, som vi høster i vores daglige tværfaglige forskningssamarbejde på PRIVACY, fortæller hun og fortsætter:
– Hvad enten vi har været dygtige eller heldige med aktualiteten, har det været perfekt timing med centrets fokus på privacy. For vi er lykkedes med at komme ud og skabe værdi i mange forskellige sammenhænge, forklarer Birkedal Bruun, der kommer vidt omkring med sin viden og blandt andet samarbejder med jurister, arkitekter og sygeplejersker.
– Folk kommer til mig og siger, Gud! Jeg havde aldrig tænkt over privacy-begrebets historiske rødder, når jeg er ude og præsentere PRIVACY’s forskning, og de fortæller, hvordan det har givet dem nogle helt nye vinkler i forhold til deres eget arbejde.
Det sidder i væggene
– Når vi taler om privathed, eller privacy, som er et mere dækkende ord, så handler det om de grænser, vi trækker mellem individ og fællesskab, forklarer Birkedal Bruun.
– Det er vigtigt for at forstå, hvordan mennesker er i verden. Hvordan de er sammen i verden på forskellige vilkår. Vores fokus på privacy hjælper os til at studere og forstå, hvordan folk omgås med hinanden i bestemte sammenhænge. Forskning i privacy afdækker forhold, der fx handler om respekt, om beskyttelse, om naboskab og om dynamikken mellem overvågning og privathed. Vi hører tit, at privacy er en ny ting. Men det engelske ord ”privacy” går tilbage til senmiddelalderen, og rødderne rækker helt tilbage til det latinske ”privatus”. Forestillingerne om, hvad det private er, er blevet udviklet over lang tid, og de er især blevet udviklet inden for en vestlig forestillingsverden.
– Den historiske bagage tænker vi måske ikke over, for vores forestillinger om forholdet mellem individ og fællesskab er så indgroede, at de nærmest sidder i væggene. Men den historiske forskning minder os om, at disse forestillinger gror ud af kontekst-bestemte ideer om, hvad et samfund og et individ er; den historiske forskning minder os om, at privathed defineres, håndhæves og overskrides af konkrete mennesker i konkrete sammenhænge.
I dag, hvor vi sender data over hele verden, og vi arbejder med globale teknologier og lovgivning, er det vigtigt at have dette menneskelige aspekt med i billedet. Når der træffes valg om finansiering, produktion, udbredelse og brug af teknologi, er der mennesker inde over. Og hvor der er mennesker, er der forudforståelser. Fx kan databehandlere have vidt forskellige tilgange til, hvad fortrolig behandling af sundhedsdata betyder alt efter deres kulturelle baggrund og sammenhæng.
Historisk input til jurister og techfolk
Tilbage i 2020 blev Birkedal Bruun kontaktet af direktøren for den verdensomspændende organisation International Association of Privacy Professionals (IAPP), som ville aftale et besøg i PRIVACY. IAPP underviser og certificerer i lovgivning om persondatabeskyttelse, og Birkedal Bruun tænkte i første omgang, at der var tale om en misforståelse:
– Vi er historikere, ved du godt det? Skrev jeg til direktøren, og han svarede, at det vidste han godt, men han ville stadig gerne mødes, og det møde førte så til en podcast med ham om min egen forskning i kirkehistorie og om historiske privacy studier mere generelt. Siden blev jeg inviteret til IAPP’s store europakongres i Bruxelles, hvor jeg holdt åbningsforedraget og talte om privacy i historien for 2400 mennesker – og det var altså techfolk og policyfolk og advokater, og til at holde oplæg for embedsfolk fra den britiske regerings Department for Digital Culture, Media and Sport.
Corona bryder grænserne
Mødet med IAPP var for Birkedal Bruun en god begyndelse, når det handler om at vise, hvordan den historiske vinkel i hendes grundforskningscenter også er relevant i forbindelse med aktuelle privacy-problematikker. Og da corona sendte danskerne hjem i 2020, så Birkedal Bruun en perfekt chance for at tage PRIVACY’s historiske og tværfaglige arbejde med ind i et nutidsprojekt.
– Corona var på en måde meget forskningsmæssigt spændende, fordi lockdown medførte et totalt opbrud i grænserne mellem det private og det offentlige, det private og det professionelle, fortæller hun, og det var en oplagt mulighed for at føre flere fagligheder sammen i en PRIVACY kontekst.
Det blev til forskningsprojektet Stay Home: Hjemmet under coronakrisen – og bagefter (https://stayhomestudier.dk). Projektet, der er finansieret af Carlbergsfondet, forener forskere fra arkitektur, familiehistorie, teknologistudier og teologi og arbejder blandt andet med input til fremtidens hjem.
Projektet giver forskerne indsigt i hjemmets fysiske, digitale, sociale og kulturelle grænser og zoner, men det tværfaglige samarbejde er også et øjenåbnende tilskud til det tværfaglige samarbejde i PRIVACY:
– I PRIVACY har vi forskere fra forskellige historiske discipliner (arkitektur-, kirke-, rets-, kultur- og socialhistorie), som – selv om de alle sammen arbejder historisk – har ret forskellige tilgange og fagtraditioner. Men i Stay Home er den metodiske afstand mellem forskningsfelterne endnu større. Den vigtigste indsigt er nok den frugtbare, men ofte usynlige gensidige påvirkning, der sker, når fire forskere fra så forskellige fagområder arbejder sammen, fortæller Birkedal Bruun.
– Arkitekten for eksempel hører jævnligt familiehistorikeren fortælle om sin forskning i vold i hjemmet. Det betyder, at når han arbejder videre med sin arkitektfaglighed, så har han vold i hjemmet liggende et eller andet sted i sin mentale faglige værktøjskasse. Så ligesom han tænker på lys, lyd og materialer, så tænker han også, at hjemmet er rammen om nogle sociale dynamikker, og det vil sandsynligvis påvirke hans arkitektur.
Når hospitalet flytter hjem i stuen
På baggrund af arbejdet med Stay Home blev Birkedal Bruun kontaktet af to forskere fra Samfundsfarmaci, der var i gang med at undersøge forholdene omkring afhospitalisering og hospitalsindlæggelser, der foregår i hjemmet (https://stayhomestudier.dk/2023/12/20/hjemmehospital-og-hjemmebehandling-hvad-betyder-det-for-vores-hjem/). Det handler kort fortalt om, hvad der sker med hjemmet, når det også skal fungere som hospital.
PRIVACY blev igen del af et projekt, der samlede flere forskellige faggrupper, og det tværfaglige og tværsektorielle blik gør det meget tydeligt, at afhospitalisering er en kompleks sag, hvor det offentlige og det private krydser grænser på helt nye måder, der har betydning for både patient, plejepersonale og pårørende.
– Sygeplejerskerne har en dyb viden fra deres daglige arbejde med patienterne, men forskerne kan pege mere principielt, overordnet og historisk på nogle af de grænser og zoner mellem det private og det offentlige, der trækkes på nye måder, når hjemmet også skal fungere som hospital. De to vidensformer rejser fx spørgsmål om bortskaffelse af brugt emballage, ansvar og sikkerhed for patienter, pårørende og personale eller forholdet mellem praktisk funktionalitet og personlig smag i udformningen af senge til hjemmeindlæggelse.
PRIVACY’s ambitioner om at række ud og stadig arbejde på at bringe deres historiske forskning i samspil med aktuelle spørgsmål har tydeligvis været en god strategi, hvor det ene projekt har taget det andet med sig, og hvor centrets forskere hele tiden kommer i kontakt med nye samarbejdspartnere og faggrupper, der på den ene eller den anden måde kan bruge centrets viden og særlige tværfaglige konstruktion.
Centret har fx også været involveret i produktionen af appen Hidden Copenhagen sammen med forskere fra SAXO-instituttet på Københavns Universitet, Københavns Bymuseum og Stadsarkivet, der giver vejledning og oplysning på en historisk byvandring i København i selskab med en fiktiv medicinstuderende fra 1600-tallet, og et samarbejde med Københavns Universitets School of Global Health, hvor adjunkt Natacha Klein Käfer fra PRIVACY bidrager med sin forskning i historisk medicin.
– Så den rejser faktisk rundt i mange forskellige sammenhænge, den viden, vi kommer med på baggrund af vores historiske forskning. Og fordi vi har tid og ressourcer i et grundforskningscenter, så kan jeg tage til Bruxelles og holde mit oplæg og bagefter gå i dialog med tilhørerne, forfine mine argumenter og tage deres spørgsmål og udfordringer med ind i vores forskning, så der sker en udveksling i begge retninger mellem nutidige problematikker og vores historiske forskning – det er også et kæmpe plus.