Gennemsigtighed i lønstatistikker giver større ligeløn mellem kønnene

17. december 2018

DG’s Niels Bohr Professor Morten Bennedsen står i spidsen for en ny analyse, der viser, at synlighed omkring kønsopdelte lønstatistikker hos virksomheder giver mere ligeløn end hos virksomheder, der ikke har samme gennemsigtighed. Resultaterne afviser samtidig påstanden om, at synligheden ikke har en betydelig effekt.  

Foto: KU

DG’s Niels Bohr Professor Morten Bennedsen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet og INSEAD Business School, Frankrig, står i samarbejde med forskere fra blandt andet Columbia University og University of North Carolina bag forskning, der viser, at virksomheder med synlighed omkring lønstatikker for henholdsvis mænd og kvinder med samme stilling, giver større ligeløn blandt kønnene. Resultaterne modargumenterer samtidig påstanden om, at synlighed i kønsopdelte lønstatistikker ikke har nogen effekt.  

I næsten alle vestlige lande får mænd fortsat mere i løn end kvinder i samme type stilling. Ifølge ny forskning ledet af DG’s Niels Bohr Professor Morten Bennedsen kan gennemsigtighed i kønsopdelte lønstatistikker for mænd og kvinder med ensartede jobtyper skabe mere ligeløn. Debatten om, hvorvidt gennemsigtighed i sådanne kønsopdelte lønstatistikker har en virkning på ligelønnen, har raseret i årevis. Forslag om at tvinge virksomheder til at skabe gennemsigtighed gennem synlige opgørelser af kønsopdelte lønstatistikker har derfor ofte været oppe og vende, som en metode til at komme lønforskellen til livs. 

I 2006 indførte Beskæftigelsesministeriet regler om, at virksomheder med mere end 35 ansatte skulle opgøre synlige lønstatistikker mellem mænd og kvinder i samme job under forudsætning af, at der i virksomheden er mere end ti mænd og kvinder ansat i samme type stilling. Modstandere af tiltaget argumenterer for, at gennemsigtighed i kønsopdelte lønstatistikker ikke har nogen virkning, men i forskernes nye analyse har Morten Bennedsen og resten af forskerholdet undersøgt effekten af reglerne fra 2006 – og resultatet viser, at gennemsigtigheden har tydelig effekt.  

”Nu behøver vi ikke længere diskutere, om løngennemsigtighed har en effekt eller ej. Det har det."

Morten Bennedsen

Niels Bohr Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet

 

Forskerne analyserede løn-data fra perioden 2003 til 2008 og foretog et komparativt studie, hvor de sammenlignede lønudviklingen mellem samtlige danske virksomheder med 35-50 ansatte og virksomheder med 25-34 ansatte. Sidstnævnte var dermed ikke er omfattet af reglerne fra 2006. Resultaterne viser, at lønforskellen er reduceret med syv procent i de virksomheder, som er omfattet af de nye regler.

”Nu behøver vi ikke længere diskutere, om løngennemsigtighed har en effekt eller ej. Det har det. Og selvom en reduktion i løn-gabet på 7 procent måske ikke lyder af så meget, så er det faktisk ganske markant, når man tager i betragtning, at det i virkeligheden er et begrænset antal virksomheder, som er omfattet af reglerne, og at effekten er sket på bare 2 år efter loven om kønsbaseret lønstatistik trådte i kraft,” siger Niels Bohr Professor Morten Bennedsen, der er førsteforfatter på studiet. 

Mænds løn steg mindre
Efter reglerne fra 2006 trådte i kraft fik de mandlige ansatte gennemsnitligt 18,9% mere i løn end kvinder i tilsvarende stillinger hos de danske virksomheder med 35-50 ansatte. Som led i undersøgelsen, sikrede Bennedsen og resten af forskerholdet sig, at lønforskellen ikke skyldtes forskelle i hverken demografi, anciennitet, ansvar, jobfunktioner eller lignende. Reduktionen af løn-gabet med syv procent forekom i cirka 1000 af de danske virksomheder, som er omfattet af reglerne fra 2006 og skyldes primært, at mænds løn er steget mindre end kvinders efter 2006-reglerne trådte i kraft.  

”Vi ved fra andre undersøgelser, at mænd generelt er bedre til at forhandle løn end de fleste kvinder, og at de heller ikke holder sig tilbage fra at forlange en høj bonus, men med en tvungen opgørelse af kønsopdelte lønstatistikker bliver forskellen på den løn, virksomheden betaler sine mandlige og kvindelige ansatte pludselig tydelig både internt og eksternt, og det ser ud som om, det har givet virksomhedsledelserne anledning til at bremse mændenes lønkrav lidt op,” fortæller professor Bennedsen. 

Forskerne fandt desuden, at reduktionen i lønforskelle varierede afhængigt af, hvilken type virksomhed, der var tale om. I virksomheder, der havde flere eksterne- og færre familiebestyrelsesmedlemmer, blev løn-gabet eksempelvis reduceret væsentligt mere end de syv procent. Det samme gjaldt i tilfælde, hvor virksomhedsledere har flere døtre end sønner. Derudover kunne forskerne også påvise, hvordan løn-gabet især bliver reduceret i industrier med et overvejende flertal ansatte af henholdsvis det ene eller det andet køn. 

Læs analysen i en pre-print version her.   

Læs mere om studiet hos Københavns Universitet her. 

Mere information om studiet kan findes her.